Serotonin
| Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
Serotonin (5-Hydroxytryptamin) er et af hjernens signalstoffer. Kemisk set er det et monoamin. I hjernen indgår serotonin i en kæde der også involverer en række proteiner der kan binde stoffet. Proteinerne er de mange forskellige såkaldte serotonin-neuroreceptorer og serotonintransporter.
Ecstacy påvirker flere forskellige signalstofsystemer, men ecstacy binder sig især til et protein i serotonin-systemet (serotonintransporteren)[1]
Lykkepillernes primære virkning sker på serotonintransporteren. Gennem den påvirker lykkepillerne hele serotonin-systemet. Om vinteren kan man se forhøjede transportrate i kredsløbet omkring serotonintransporteren i blodpladerne, der forsvinder om sommeren eller ved lysterapi.[2][3]
Indholdsfortegnelse |
Syntese [redigér]
Serotonin fremstiller kroppen ud fra tryptofan. Det sker ved en addition af en OH-gruppe og fraspaltning af CO2,[4] via 5-hydroxytryptofan. Den første syntese fra tryptofan til 5-hydroxytryptofan bliver katalyseret med tryptofan hydroxylase og den anden syntese fra 5-hydroxytryptofan til 5-hydroxytryptamin (dvs. serotonin) sker ved hjælp af enzymet 5-hydroxytryptofan decarboxylase.[5]
Påvirkning af serotonin-mængde [redigér]
Man kan forholdsvist nemt fjerne tryptofan fra kroppen ved at give en speciel protein-holdig drik der indeholder 16 essentielle aminosyrer men ikke tryptofan.[6] Når tryptofan mangler så mangler serotonin også. Denne metode er blevet anvendt inden for hjerneforskning til kunstigt at sænke serotonin-niveauet, for eksempel i forbindelse med undersøgelse af patienter med depression.[7]
En anden måde at påvirke serotonin-mængden på er ved at påvirke enzymerne der er involveret i syntesen af serotonin.
Depression som serotonin-mangel [redigér]
Nogle har været foranlediget til at tro at depression skyldes en mangel på serotonin, hvilket måske skyldes lægemiddel-industriens reklamer.[8] I medier kan man finde serotonin omtalt som "lykkestof",[9] og beskrevet på følgende måde:
- "Stoffet er af kæmpe betydning for vores humør fordi vi bliver deprimerede hvis vi har for lidt af det".[10]
Den videnskabelige hypotese om at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960'erne, men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en forgænger for serotonin).[11] Dog kan depressive patienter, der er under behandling, få et akut tilbagefald hvis man fjerner tryptofan.[12]
De såkaldte lykkepiller, der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet.
Henvisning [redigér]
- ↑ Jenny Morton, "Ecstasy: pharmcology and neurotoxicity", Current Opinion in Pharmacology, 5:79–86, 2005.
- ↑ Leonie Welberg, "Affective disorders: Less SAD with more sun and serotonin", Nature Reviews Neuroscience, 8:812, november 2007.
- ↑ Matthäus Willeit, Harald H Sitte, Nikolaus Thierry, Klaus Michalek, Nicole Praschak-Rieder, Peter Zill, Dietmar Winkler, Werner Brannath, Michael B. Fischer, Brigitta Bondy, Siegfried Kasper and Ernst A Singer, "Enhanced Serotonin Transporter Function during Depression in Seasonal Affective Disorder", Neuropsychopharmacology, Online 19. september 2007.
- ↑ Ellen og Uwe Kaufmann (1994). Biokemi. København: G.E.C. Gad.
- ↑ Gordon M. Shepherd. Neurobiology. Oxford University Press.
- ↑ Mark Moran, "Depression-Serotonin Link: Many Mysteries Remain", Psychiatric News, 2. maj 2003.
- ↑ P. L. Delgado, L. H. Price, H. L. Miller, R. M. Salomon, G. K. Aghajanian, G. R. Heninger og D. S. Charney, "Serotonin and the neurobiology of depression. Effects of tryptophan depletion in drug-free depressed patients", Archives of General Psychiatry, 51(11), november 1994
- ↑ Jeffrey R. Lacasse og Jonathan Leo, "Serotonin and Depression: A Disconnect between the Advertisements and the Scientific Literature", PLoS Medicine, 2(12):e392, 8. november 2005.
- ↑ Nyhedsavisen, Forsiden, 15. februar 2008. Citat: "Mænd har mere såkaldt lykkestof i hjernen end kvinder".
- ↑ Pernille Mainz. "Kvinder er mere ulykkelige end mænd", Nyhedsavisen, 15. februar 2008, s. 4.
- ↑ J. Mendels, J.L. Stinnett, D. Burns, A. Frazer, "Amine precursors and depression", Arch. Gen Psychiatry, 32(1):22-30, januar 1975
- ↑ P. L . Delgado, D. S. Charney, L. H. Price, G. K. Aghajanian, H. Landis, G. R. Heninger (May 1990). "Serotonin function and the mechanism of antidepressant action. Reversal of antidepressant-induced remission by rapid depletion of plasma tryptophan". Arch Gen Psychiatry 47 (5): 411-418. PMID 2184795.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Serotonin
| Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |