Serotonin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Serotonin-molekylet.

Serotonin eller 5-Hydroxytryptamin er en monoamin neurotransmitter. Biokemisk bliver stoffet dannet fra tryptophan, og findes hovedsageligt i fordøjelsessystemet, blodplade og centralnervesystemet i dyr, heriblandt mennesker. Det bliver ofte forbundet med følelsen af lykke.[1]

Ecstacy påvirker flere forskellige signalstofsystemer, men ecstacy binder sig især til et protein i serotonin-systemet (serotonintransporteren)[2]

Lykkepillernes primære virkning sker på serotonintransporteren, der gennem denne påvirker lykkepillerne hele serotonin-systemet.

Om vinteren kan man se forhøjede transportrate i kredsløbet omkring serotonintransporteren i blodpladerne, der forsvinder om sommeren eller ved lysterapi.[3][4]

Syntese[redigér | redigér wikikode]

Serotonin fremstiller kroppen ud fra tryptofan. Det sker ved en addition af en OH-gruppe og fraspaltning af CO2,[5] via 5-hydroxytryptofan. Den første syntese fra tryptofan til 5-hydroxytryptofan bliver katalyseret med tryptofan hydroxylase og den anden syntese fra 5-hydroxytryptofan til 5-hydroxytryptamin (dvs. serotonin) sker ved hjælp af enzymet 5-hydroxytryptofan decarboxylase.[6]

Påvirkning af serotonin-mængde[redigér | redigér wikikode]

Man kan forholdsvist nemt fjerne tryptofan fra kroppen ved at give en speciel protein-holdig drik der indeholder 16 essentielle aminosyrer men ikke tryptofan.[7] Når tryptofan mangler så mangler serotonin også. Denne metode er blevet anvendt inden for hjerneforskning til kunstigt at sænke serotonin-niveauet, for eksempel i forbindelse med undersøgelse af patienter med depression.[8]

En anden måde at påvirke serotonin-mængden på er ved at påvirke enzymerne der er involveret i syntesen af serotonin.

Depression som serotonin-mangel[redigér | redigér wikikode]

Nogle har været foranlediget til at tro at depression skyldes en mangel på serotonin, hvilket måske skyldes lægemiddel-industriens reklamer.[9] I medier kan man finde serotonin omtalt som "lykkestof",[10] og beskrevet på følgende måde:

"Stoffet er af kæmpe betydning for vores humør fordi vi bliver deprimerede hvis vi har for lidt af det".[11]

Den videnskabelige hypotese om at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960'erne, men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en forgænger for serotonin).[12] Dog kan depressive patienter, der er under behandling, få et akut tilbagefald hvis man fjerner tryptofan.[13]

De såkaldte lykkepiller, der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Young SN (2007). "How to increase serotonin in the human brain without drugs". Rev. Psychiatr. Neurosci. 32 (6): 394–99. PMID 18043762. 
  2. Jenny Morton, "Ecstasy: pharmcology and neurotoxicity", Current Opinion in Pharmacology, 5:79–86, 2005.
  3. Leonie Welberg, "Affective disorders: Less SAD with more sun and serotonin", Nature Reviews Neuroscience, 8:812, november 2007.
  4. Matthäus Willeit, Harald H Sitte, Nikolaus Thierry, Klaus Michalek, Nicole Praschak-Rieder, Peter Zill, Dietmar Winkler, Werner Brannath, Michael B. Fischer, Brigitta Bondy, Siegfried Kasper and Ernst A Singer, "Enhanced Serotonin Transporter Function during Depression in Seasonal Affective Disorder", Neuropsychopharmacology, Online 19. september 2007.
  5. Ellen og Uwe Kaufmann (1994). Biokemi. København: G.E.C. Gad. 
  6. Gordon M. Shepherd. Neurobiology. Oxford University Press. 
  7. Mark Moran, "Depression-Serotonin Link: Many Mysteries Remain", Psychiatric News, 2. maj 2003.
  8. P. L. Delgado, L. H. Price, H. L. Miller, R. M. Salomon, G. K. Aghajanian, G. R. Heninger og D. S. Charney, "Serotonin and the neurobiology of depression. Effects of tryptophan depletion in drug-free depressed patients", Archives of General Psychiatry, 51(11), november 1994
  9. Jeffrey R. Lacasse og Jonathan Leo, "Serotonin and Depression: A Disconnect between the Advertisements and the Scientific Literature", PLoS Medicine, 2(12):e392, 8. november 2005.
  10. Nyhedsavisen, Forsiden, 15. februar 2008. Citat: "Mænd har mere såkaldt lykkestof i hjernen end kvinder".
  11. Pernille Mainz (15. februar 2008). "Kvinder er mere ulykkelige end mænd". Nyhedsavisen. s. 4. 
  12. J. Mendels, J.L. Stinnett, D. Burns, A. Frazer, "Amine precursors and depression", Arch. Gen Psychiatry, 32(1):22-30, januar 1975
  13. P. L . Delgado, D. S. Charney, L. H. Price, G. K. Aghajanian, H. Landis, G. R. Heninger (May 1990). "Serotonin function and the mechanism of antidepressant action. Reversal of antidepressant-induced remission by rapid depletion of plasma tryptophan". Arch Gen Psychiatry 47 (5): 411-418. PMID 2184795. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.