Shemá Jisrael

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Shema Jisrael er de første to ord i en af de mest centrale tekststykker/sætninger fra Torah og regnes derfor af nogen som den jødiske trosbekendelse. Sætningen, der er nævnt i 5. mosebog lyder i sin fulde længde (oversættelse efter Bent Melchior: "Femte Mosebog", København 1987):

"Hør, Israel! Herren er vor Gud, Herren er én." (שְׁמַע יִשְׂרָאֵל, Shema Yisrael YHWH Eloheinu YHWH Echad)

Derved fastslås den strenge monoteisme, der er karakteristisk for jødedommen.

Sætningen ovenfor ledsages i gudstjenesten af 3 andre tekstfragmenter fra Torah. I det første befales den enkelte jøde at elske Gud af hele sit hjerte, hele sit sind og med hele sin evne. Dernæst påbydes han/hun (altså den enkelte jøde) at lade "disse ord hvile" i sit hjerte, at indprente dem hos sin børn, at skrive dem på sine dørstolper (deraf reglen om mezuzot) og at "binde dem som et tegn på sin arm" og "som ornamenter mellem øjnene" – deraf reglen om tefillin.

Det andet tekstfragment handler om Guds belønning og straf, hvis man overholder/bryder hans lov. Det tredje fragment drejer sig om buddet om tzitzit.