Shetlandsøerne

Shetlandsøerne
Hovedby	Lerwick
Areal	1.466 km²
Befolkning - tæthed	ca. 22.000 (2005) 15 indb./km²
Parlament UK	Alistair Carmichael
Parlament Skotland	Tavish Scott
Hjemmeside	Officiel side
Antal øer	32

Shetlandsøernes flag (indført i 2005).

Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne. Det administrative center og eneste købstad er Lerwick på hovedøen Mainland. Det er mere end 500 år siden Shetlandsøerne overgik fra dansk/norsk til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odelsjordlovgivning. Befolkningen på Shetlandsøerne er i nutiden skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder.

Økonomi

Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Olien kommer i undersøiske rørledninger fra oliefelterne Ninian og Brent til Europas største olieterminal ved Sullom Voe. Oliefelterne er ved at være udtømte. I Atlanterhavet mellem Shetlandsøerne og Færøerne er der fundet nye oliefelter, så fremtiden skulle være sikret.

Der har altid været en udpræget fiskeriøkonomi med fangst af laks, sild og torsk. I 1990'erne kom laksefarmerne. På grund af klimaet og jordbetingelserne er landbruget kun et bierhverv med lidt fåre- og kvægavl.

Turismen får efterhånden større betydning. Mange private har etableret Bed and Breakfast og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til kyst-naturområderne.

Historie

Uddybende artikel: Shetlandsøernes historie

Harald Hårfager fik magten over Hjaltland ca. 875.

• Shetlandsøerne har været beboet siden 3000 f.Kr. Beboerne levede af kvæg- og agerbrug og anlagde megalitmonumenter.
• Fra omkring 2000 f.Kr. (bronzealderen) blev klimaet koldere, og beboerne flyttede ud til kysterne. I jernalderen blev der bygget mange stenhuse. En del ruiner er bevaret ved f.eks. Jarlshof, Clickimin, Old Scatness, Stanydale og på øen Mousa.
• 297: Romerne berettede i deres skrifter om det keltiske folkeslag pikterne.
• I det 9. århundrede fortrængtes pikterne af vikingerne, som kaldte øerne Hjaltland. De etablerede sig med egne love og et sprog, som senere udviklede sig til det vestnordiske sprog norn.
• Ca. 875: Efter at Harald Hårfager havde samlet Norge til et rige, flygtede mange af hans modstandere og en del af dem slog sig ned på Orkneyøerne og Hjaltland. Herfra drev de plyndringstogter mod Skotland og Norge. Det resulterede i, at Harald Hårfager samlede en stor flåde og annekterede både Orkneyøerne og Hjaltland.
• I det 10. århundrede blev Hjaltland (Shetland) kristent. De nordlige øgrupper inklusive Shetland blev hovedsageligt befolket af nordiske folkeslag.
• Christian 1. af Danmark og Norge var i pengenød, og da hans datter Margrete i 1468 blev forlovet med Jakob 3. af Skotland havde han ingen penge til datterens medgift. Uden det norske rigsråds vidende indgik han 8. september 1468 en kontrakt med Jakob 3. om pantsættelse af Orkneyøerne for 50.000 rhinske gylden og 28. maj 1469 Shetland for 8.000 rhinske gylden. Christian 1. sikrede sig en klausul om indløsningsret til fremtidige norske-danske konger.
• Shetlandsøerne var oprindeligt en norsk kronkoloni.
• Flere konger af Danmark-Norge forsøgte i løbet af 1600- og 1700-tallet forgæves at indløse øerne, men blev hver gang afvist.
• Da der i løbet af 1900-tallet spredte sig en utilfredshed med de britiske centralmyndigheders behandling af øerne, blev den gamle historiske aftale om Margretes ægteskabskontrakt gravet frem igen. Der blev sendt en bøn til både den svenske og den danske konge om at udbetale Margretes medgift i kontanter til det skotske finansministerium for at tilbageføre Orkneyøerne og Shetlandsøerne til deres oprindelige position som en del af Norge, alternativt en del af Danmark. Da dette ikke var politisk muligt, blev løsrivelsen ikke gennemført.

Hansatiden

• Fra ca. 1300 til 1707 solgte Shetland sine varer til omverdenen via Hansabyerne i Bergen, Bremen, Lübeck og Hamburg. Hansakøbmændene købte shetlændernes saltede fisk. Denne handel ophørte 1707 da Hansaerne ikke længere fik tilladelse til at drive handel med Shetland. Da skotterne og de lokale købmænd ikke var gode til saltfiskhandel, førte det til en længerevarende økonomisk tilbagegang for shetlænderne.

Nyere tid

• Under 2. verdenskrig hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger, og modtog norske flygtninge.
• 1978 åbnede Storbritanniens største olieeksporthavn Sullom Voe.

Sprog

Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkneyøerne indtil det 18. århundrede og måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. En Lavlandsskotsk dialekt med nogle oldnordiske ord i og engelsk er de daglige sprog i nutiden. Man kan nogle få steder på øerne stadig støde ind i vuggeviser sunget på norn

Geografi

Satellitbillede af Shetland.

Klipper ved Eshaness i det nordlige Mainland

Shetland strækker seg fra 59'51°N til 61°N og '45°V til 1'45°V. Den nordligste ø Unst ligger på linje med Anchorage i Alaska, Bergen, Sankt Petersborg i Rusland og den sydlige del af Grønland. Fra hovedstaden Lerwick er der kortere afstand til polarcirklen end til Storbritanniens hovedstad London. Fra nord til syd på Shetland er der 150 km og fra øst til vest er det 75 km. Kystlinjen er på 1450 km.

Geologi

Shetlands geologi er kompleks, med talrige forkastninger og foldeakser. Disse øer er den nordlige udløber af den kaledonske bjergkædefolding. Det findes blotninger af de metamorfe bergarter Lewisian, Dalriadan og Moine med tilsvarende historier som deres ekvivalenter på det skotske fastlandet. Tilsvarende er det også aflejringer af Old Red Sandstone og granitintrusioner. Den mest unikke blotning er en ultrabasisk ofiolit peridotit og gabbro på Unst og Fetlar, som er rester efter gammel havbund fra det tidligere Iapetushav. Mye av Shetlands økonomi er avhengig av de oljeførende sedimentene i havområdene utenfor.

Landskaber

Det centrale og vestlige Mainland er præget af sunde, søer og traditionelle smågårde. Langs kysten ligger landsbyerne Whiteness, Weisdale, Aith og Walls. I denne del af Shetland ligger Tingwalldalen som under norrønt styre var sæde for et årlig parlament kaldet Alting, beliggende på Lawting Holm i Tingwall Loch. Nordlige Mainlands kystlinje præges af takkede, sorte klipper, stenhaver, skær og huller. Den smalle halvø, som strækker sig 40 km mod syd fra Lerwick, er kendt som sydlige Mainland. Landskabet præges af søfuglekolonier, og området har en stor koncentration af arkæologiske fundsteder.

Øen Yell præges af forblæste heder. Unst er den nordligst befolkede ø af De britiske øer og har store klipper, lyngåse og ferskvandssøer, og en subarktisk stenørken. Hermaness naturreservat ligger på denne ø.

Fetlar er kendt som Shetlands have. Navnet kommer fra norrønt og betyder Fettland på grund af dets frugtbare græsningsområder og gode, dyrkbare land.

Øen Noss, som ligger på østsiden af Bressay, er et nationalt naturreservat og har store søfuglekolonier om sommeren.

Foula, som betyder "fugleø" på norrønt, er blevet udpeget som et specielt beskyttelsesområde for fugle og har verdens største ansamling af storkjove. Foulas klipper er de højeste på Shetland med højder på op til 360 meter.

Shetlands mest fjerntliggende ø, Fair Isle, (Fridarey – Fredsøya) er kendt for sine strikkeprodukter og for sine store søfuglekolonier med sjældne trækfugle hvert forår og efterår.

Out Skerries' landskab består af forrevne klipper, stensamlinger, bugte og strande. Papa Stour ligger vest for Mainland og har samme landskabsprofil som Out Skerries.

Whalsay (Hvalø) var et fiskericentrum i fortiden, og er det fortsat. Det har boet mennesker her i mere end 4.000 år, og der er mange vigtige levn efter dem spredt over øen, herunder megalitiske monumenter.

Øerne

Kort over Shetland

Øgruppen består af omkring 100 øer og holme, hvoraf kun 15 er beboede og Mainland den mest befolkede.

• Balta
• Bressay (ca. 350 indb.) ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9 km lang og 5 km bred og har et areal på 28 km². Øen er træløs og højeste punkt er 226 m over havets overflade.
• East Burra (66 indb.) ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6 km²; den er 14 km lang, 1,5 km bred, let bakket og træløs.
• Fair Isle er en ø med 70 indbyggere.
• Fetlar har 100 indbyggere. Den nordlige del er kendt for sit rige fugleliv. Der er færge fra Oddsta til Gutcher på Yell og til Belmont på Unst.
• Foula ligger 26 km sydvest for hovedøerne.
• Gruney
• Lamba
• Mainland (17750 indb.) er Shetlandsøernes hovedø, med den eneste by Lerwick.
• Muckle Flugga er en ubeboet ø nord for øen Unst. Øen er, bortset fra nogle rev, Storbritanniens nordligste punkt. 1854 blev de britiske øers nordligste fyrtårn bygget her.
• Muckle Roe.
• Mousa er en lille ø øst for hovedøen Mainland. Den er ubeboet og kendt for sit rige fugleliv.
• Noss er en lille ø vest for Lerwick og øst for Bressay.
• Out Skerries.
• Oxna har et areal på 68 ha og er ubeboet.
• Papa Stour med fortidsminder fra norn-tiden. De 25 indbyggere bor på øens østside og lever hovedsagelig af kvægavl og turisme.
• Trondra.
• Unst har sit helt eget specielle præg med ruiner fra fortiden, sandstrande og stenede ødemarker.
• Vaila.
• Ve Skerries
• Vementry
• West Burra er en ø, der ligger sydvest for Mainland.
• Whalsay.
• Yell.

Klima

Sandtombolo mellem Mainland og St. Ninian's Isle

Shetland har et tempereret atlanterhavsklima, som medfører, at somrene som regel er prægede af dugregn, lyse og kølige. De mest solfyldte måneder er perioden fra april til august, og har på den lyseste tid 19 timer med sollys i løbet af et døgn. Vintrene er mørke og milde, og antallet af soltimer pr. dag er under 6.

Gennemsnitlig årlig nedbør er 1.037 mm, hvilket er halvdelen af Fort Williams på Skotlands vestkyst. 3/4 af nedbøren kommer om vinteren. Den tørreste periode er fra april til august og tåge er almindelig på østkysten af Mainland om sommeren.

Gennemsnitstemperatur i koldeste måned	4,9 °C (februar)
Gennemsnitstemperatur i varmeste måned	14 °C (august)
Antal dage i året med kuldegrader	33 dage
Årlig nedbør	1.037 mm
Antal dage i året med snefald	70 dage
Antal dage i året med nedbør	269 dage

Klimatabel for Lerwick:

Måned	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Dagstemperatur °C	4	4	6	9	12	13	15	15	12	10	7	5	9,3
Nattemperatur °C	1	0	1	3	5	7	9	9	7	5	2	1	4,1
Soltimer pr dag	1	2	3	4	5	6	6	5	4	2	1	0	3,2
Regndage pr måned	22	19	16	15	14	15	16	17	18	20	23	21	216
Vandtemperatur i havet °C	5	5	5	6	7	9	11	12	11	10	8	6	8

Flora

Kæruld.

Shetlands landskab er præget af, at får græsser og af, at træer er sparsomme. Shetlands flora er præget af arktisk-alpine planter, vilde blomster, bladmosser og lav. Landskabet på det nordlige Mainland og Unst er præget af fjeldmark, hvor vegetationen er sparsom og domineres af sten. Planterne, som vokser her, er som regel arktiske og nogen er stedegne, således som Cerastium nigrescens var. nigrescens.

Omkring halvdelen af Shetland er dækket af torv, nogen steder op til over en meter tyk. Disse områder er som regel vådområder og mangler næringsstoffer således, at kun et begrænset antal plantearter har vækstbetingelser. Eksempler på sådanne planter er kæruld, Almindelig Benbræk, Almindelig Mælkeurt og tormentil.

Fauna

Shetland har en af de største fuglekolonier i det nordlige Atlanterhav og over en million fugle, som omfatter 21 søfuglearter, yngler i øgruppen hver sommer. De fleste holder til i store kolonier på Hermaness, Foula, Mousa, Noss, Sumburgh Head og Fair Isle. Nogen af fuglene er sule (54.000), lomvie (175.000), lunde (200.000), mallemuk (360.000), stormsvaler, vibe og gærdesmutte. Mange arktiske fugle overvintrer på Shetland, blandt andet sangsvane og islom.

Mallemukken er Shetlands mest almindelige fugl.

Det er store kolonier af havsule, lundefugl og andre alkefugle på Noss og Hermaness, og nogen mindre på Foula og Fair Isle. Et stort antal af storkjove og et mindre antal almindelig kjove yngler på Hermaness og Foula. Bestanden af havterne er i de senere år gået ned, men fuglenes tilstedeværelse anses af øbeboerne som et signal om, at sommeren er kommet.

Andre almindelige fugle er måger, edderfugle og skarve, men disse bestande er små i forhold til mallemukbestanden på 360.000. Stormsvaler yngler i store kolonier på Mousa.

Efter, at ynglesæsongen er afsluttet, bliver fuglekolonierne forladt, ternerne drager syd på, mens alke og svaler drager til havs.

Søfuglebestanden er i de senere år vokset både i antal individer og antal arter, som for eksempel sule, mallemuk, kjove og alkefugle. Nogen arter er dog gået tilbage, således terner og ride.

Alle landpattedyrene på Shetland er blevet indførte af mennesket. Det antages, at odder, skovmus og husmus kom til øerne i starten af den norske kolonisering. Alle andre landpattedyr, bortset fra brun rotte, er indførte i løbet af de sidste århundreder.

Hvaler er et almindeligt syn langs kysten med marsvin som den mest almindelige art. Større hvaler observeres ved yderkanten af kontinentalsoklen, og kan komme ind mod land om sommeren, særlig ved Sumburgh Head. De mest almindelige arter af større hvaler er vågehval og pukkelhval som følger strømmen af makrel og sild. Delfiner af typen hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris), Rissos delfin (Grampus griseus) er ofte set langs østkysten, samt at flere flokke af spækhuggere har fast tilhold omkring øgruppen.

Spættet sæl er en av tre pattedyr som føder på Shetland.

Odderne holder til for det meste på ubebodde steder og bestanden udgør 800 individer. Shetlands strande og skærmede sunde er tilflugtssteder for både gråsæl og spættet sæl. Sælbestanden er på henholdsvis 3.500 og 6.200 for gråsæl og spættet sæl. Den største sælkoloni for spættet sæl er på Mousa og uden for Lerwick, mens gråsælen har tilhold på ubeboede øer, hvoraf den største koloni er på Ve Skerries. Sammen med marsvin er sælerne de eneste søpattedyr, som føder på Shetland. Desuden har Shetland Storbritanniens største bestand af odder, hvoraf de fleste har tilhold på Yell.

Shetland har flere stedegne og sjældne racer, slik som Shetlandspony, Shetlandsko, Shetlandsgås, Shetlandsand og Shetlandsfår. Bestanden af Shetlandsfår udgør over 330.000 og findes i 50 farvevariationer.

Befolkning

To damer med Shetlandspony. Billedet er taget i 1900 på Shetland

Shetland havde en befolkning før pikterne kom til øerne, men det er kun lidt, man ved om denne. Historiske, arkæologiske og lingvistiske forhold samt stednavne indikerer en stærk norrøn kulturel dominans på øerne i vikingetiden. Det er ukendt, om pikterne blev assimilerede i den norrøne befolkning eller fordrevne. Nogen få stednavne kan være piktiske stednavne, men dette er omtvistet. Flere genetiske undersøgelser er blevet udført på befolkningen for at få klarhed over dens oprindelse. Øbefokningen har tilnærmet identiske andele af skandinaviske mandlige og kvindelige gener (44%), hvilket tyder på, at øerne blev befolkede af både skandinaviske mænd og kvinder. Disse fund gælder også for Orkney-øerne og Skotlands nordlige og vestlige kystlinje. Steder på de britiske øer, som ligger længere fra Skandinavien end Shetland og Orkney-øerne viser tegn på at være koloniserede af skandinaviske mænd, som stiftede familie med lokale kvinder.

Efter, at Shetland blev overført til Skotland, emigrerede tusindvis af skotske familier til øerne i 1500- og 1600-tallet. Kontakt med tyskere og nederlændinge gennem fiskehandelen førte til en mindre immigration fra disse lande. 2. verdenskrig og fund af olie har også medført en befolkningstilvækst på grund af tilvandring.

Befolkningsudvikling

Shetlands befolkningsvækst har i tidligere tider været påvirket af dødsfald på havet og af epidemier. Kopper ramte øgruppen hårdt i 1600- og 1700-tallet, men efter, at vaccinering blev udbredt efter 1760, voksede befolkningen til omkring 40.000 i 1861. Befolkningstilvæksten førte til mangel på mad, og mange unge mænd drog ud for at tjenestegøre i den britiske handelsflåde. 100 år senere var øernes befolkning mere end halveret. Befolkningsnedgangen skyldtes, at mange af Shetlands mandlige innbyggere omkom i torpederede handelsfartøjer under de to verdenskrige, og at mange udvandrede i 1920- og 1930-erne. Der er nu flere med shetlandsk baggrund, som bor i Canada, Australia og New Zealand end på Shetland.

Distrikt	Befolkning 1961	Befolkning 1971	Befolkning 1981	Befolkning 1991	Befolkning 2001
Bound Skerry (& Grunay)	3	3	0	0	0
Bressay	269	248	334	352	384
Bruray	34	35	33	27	26
East Burra	92	64	78	72	66
Fair Isle	64	65	58	67	69
Fetlar	127	88	101	90	86
Foula	54	33	39	40	31
Housay	71	63	49	58	50
Mainland	13.282	12.944	17.722	17.562	17.550
Muckle Flugga	3	3	0	0	0
Muckle Roe	103	94	99	115	104
Noss	0	3	0	0	0
Papa Stour	55	24	33	33	25
Trondra	20	17	93	117	133
Unst	1.148	1.124	1.140	1.055	720
Vaila	9	5	0	1	2
West Burra	561	501	767	817	753
Whalsay	764	870	1.031	1.041	1.034
Yell	1.155	1.143	1.191	1.075	957
I alt	17.814	17.327	22.768	22.522	21.990

Kilde: Scottishislands.org.uk, 18. november 2006

Bosætningsmønster

På den østlige del af hovedøen Mainland ligger øgruppens eneste by, Lerwick. Otte km vest for Lerwick ligger Shetlands gamle hovedstad Scalloway, som domineres af det gamle slot med samme navn. Fem km syd for Scalloway ligger fiskerlandsbyen Hamnavoe.

På den vestlige del af Mainland ligger bebyggelserne Walls, Sandness, Sandwick, Aith og Voe. I den nordøstlige del af Mainland ligger bebyggelsen Vidlin.

På øen Unst ligger bebyggelserne Haroldswick, Baltasound og Uyeasound.

Samfund

Lokalstyre

Shetland administreres af Shetland Islands Council (SIC), som blandt andet har ansvaret for miljø, veje, sociale tjenester, renovation, brandvæsen og havnevæsen. SIC har ret til at opkræve council tax. SIC består af 22 folkevalgte repræsentanter. Efter kommunevalget 2012 var alle repræsentantene partipolitisk uafhængige.

Politisk sammensætning i rådet:

Shetland er fra og med valget i 2007 inddelt i syv valgkredse mod tidligere 22. Hovedøgruppen er inddelt i fire valgkredse (Nord-, Syd-, Vest og Øst-Shetland) hvor alle har tre mandater hver, der ud over er hovedstaden inddelt i to valgkretser med i alt syv mandater. Den sidste valgkreds består af øerne, som ikke ligger i hovedøgruppen, denne har også tre mandater.

SICs udgifter, som indbefatter alle udgifter til offentlige tjenester på Shetland, var for året 2005/2006 £ 182 millioner. Indtægterne fra afgifter, council tax og overførsler fra Scottish Executive udgjorde £ 130 millioner. Differencen på £ 52 millioner blev dækket af overskud overførte fra Shetlands forskellige oliefonde.

De største udgifter er knyttede til uddannelse, social- og omsorgstjenester, veje og transport og drift af olieterminalhavnen i Sullom Voe.

Den 31. marts 2006 var Shetlands oliefond på £292 millioner, tilsvarende £ 13.000 pr indbygger. Rådets økonomiske retningslinje er, at fondet aldrig skal komme under £ 250 millioner.

Representation i parlamentene

Alistair Morrison Carmichael fra Liberaldemokraterne har fra 2001 repræsenteret Orkney-øerne og Shetland i det britiske parlament. Tavish Scott fra Liberaldemokraterne har repræsentert Shetland i det skotske parlament siden maj 1999.

Retsvæsen

Side fra Magnus Lagabøte's landslov. Eksemplar fra ca. 1590.

Det er mere end 500 år siden, at Orkney-øerne og Shetland blev overførte fra norsk til skotsk herredømme, men øerne præges fortsat af en norrøn odelslovgivning, Udal law, som kan føres helt tilbage til 1200-tallet eller før. Historisk forskning har vist, at Udal law har sin oprindelse i sædvaner og retsregler, som kan føres tilbage til de norske landskabslove fra middelalderen og den norske konge Magnus Lagabøtes landslov fra 1200-tallet.

Først i 1611 blev Udal law for det meste afskaffet og erstattet med den skotske lovgivning. De norrøne love, som regulerede ejendomsretten til jord, har efterladt sig spor helt op til nutiden, blandt andet ved at ejendomsretten til strandlinjen og strandzonen er reguleret anderledes på Orkney-øerne og Shetland end i resten af Storbritannien. I Storbritannien gælder princippet om, at området mellem høj- og lavvande tilhører staten eller kronen, men i begyndelsen af 1900-tallet fastslog skotske Højesteret, at i Shetland tilhører dette område den tilgreænsende grundejer.

I midten af 1970-erne skulle olieselskabet Occidental Petroleum bygge en olierørledning til Flotta og havde betalt for rettigheder til bygning af olierørledningen til Crown Estate. Grundejerne bragte sagen i retten og vandt denne med henvisning til Udal law.

Den norrøne lovgivning blev sidste gang trukket op til skotsk Højesteret i 1990 efter en strid om ejendomsretten til havbunden i forbindelse med den voksende opdrætsnæring. I denne sag tabte opdrætsnæringen, da Højesteret mente, at den skotske suverænitet i dette tilfælde havde forrang frem for Udal Law.

Skotsk lov, som i dag er loven på Shetland, er et system med rødder både i oldtiden og i romersk lov og kombinerer egenskaber fra en borgerlov, som dateres tilbage til Corpus Juris Civilis, og almen lov, som har kilder i middelalderen. Vilkårene for Unionstraktaten med England i 1707 garanterede fortsat eksistens af et separat lovsystem i Skotland.

Skotsk lovværk har tre former for domstole: civile, kriminal- og heraldiske domstole. I de civile domstolene er højesteret (High Court of Justiciary) den øverste og afgørende kriminaldomstol. Amtsdomstolen (Sheriff Court) er hoveddomstol for civile og kriminelle retssager. Der er 60 af dem over hele landet, og på Shetland er denne lokaliseret i Lerwick. Distriktsdomstole blev indførte i 1975 for mindre lovovertrædelser. Den heraldiske domstol (Court of the Lord Lyon) regulerer heraldiske spørgsmål i Skotland.

Samfærdsel

Fly fra Loganair på Fair Isle

Der er færgeforbindelse med det skotske fastland og Orkneyøerne. Northlink Ferries forestår færgeforbindelsen fra Lerwick til Aberdeen på det skotske fastland.

Shetlands hovedflyveplads ligger ved Sumburgh, 40 km syd for Lerwick. Loganair flyver under British Airways' navn til det britiske fastlandet 7 gange daglig. Der er flyforbindelse fra Sumburgh til Inverness, Kirkwall, Aberdeen, Glasgow og Edinburgh. I sommermånederne er det også flyvninger til London (Stansted) og Færøerne med det færøske flyselskab Atlantic Airways. Tidligere havde Widerøe en sommerrute fra Bergen, men den blev atter nedlagt.

Loganair flyver også til øer i øgruppen fra Tingwall flyveplads 11 km vest for Lerwick. Der er forbindelse til Fair Isle, Foula og Out Skerries.

Internt forbinder endvidere færger og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.

Uddannelse

På Shetland er der i dag i alt 34 skoler fordelte på to videregående skoler, 7 ungdomsskoler og 25 barneskoler. På skolerne må eleverne bruge skoleuniform og varme måltider serveres. Børn af forældre, som er økonomisk vanskeligt stillede, kan søge om at få gratis skoleuniform og -mad.

Alle børn mellem tre og fire år har krav på forskoleplads. Forskolen er finansieret af de lokale myndigheder og er som regel samlokaliserde med enten en barne- eller ungdomsskole.

Skoleetaten fik i 2001 støtte af EU til at starte et projekt sammen med uddannelsesdepartementet i Bremen, (Tyskland), Institut for uddannelse i Trieste (Italien) og Ovieda-universitetet i Spanien. COSPRAS-projektet tager sigte på at få forældrene til at indtage en mere aktiv rolle for at få bedre udervisningstilbud. Hamnavoe barneskole var den første forsøgsskole, som startede med den nye undervisningsplan i september 2004 og skulle deltage i projektet i tre år.

Media

Shetland har to lokalaviser, Shetland News og Shetland Times. Shetland Times blev grundlagt i 1872 og udkommer hver fredag med et oplag på 11.273. Shetland News publiceres kun på internettet og blev igangsat i 1996. Shetland har også to lokale radiostationer, Radio Shetland og SIBC. Radio Shetland tilhører BBC, og SIBC er en lokalt ejet radiokanal, som startede den 26. november 1987.

Sprog

Jakob Jakobsen var en færøsk sprogforsker og central for dokumentationen af Norn

Det tydeligste spor efter norrøn kultur på Shetland er sproget. Næsten alle stednavne, som fortsat er i brug, kan spores tilbage til norrøn tid. Folket på øerne talte længe deres eget, norrønt inspirerede sprog, norn. Sproget overlevede frem til 1700-tallet, om end i modificeret form, da det blev fortrængt af indflyttere fra Skotland. Norn blev talt på Shetland i hundredevis af år, men der findes få skriftlige dokumenter fra den norrøne bosættelsesperiode, og man er usikker på hvordan, sproget lød.

Norn er nu et uddødt sprog, og lavlandsskotsk og engelsk er i dag de alnindelige sprog på øerne.

Eksempel på Fadervor på shetlandsk norn:

Fy vor or er i Chimeri. Halaght vara nam dit.

La Konungdum din cumma. La vill din vera guerde

i vrildin sindaeri chimeri.

Gav vus dagh u dagloght brau.

Forgive sindorwara

sin vi forgiva gem ao sinda gainst wus.

Lia wus ikè o vera tempa, but delivra wus fro adlu idlu.

For do i ir Kongungdum, u puri, u glori, Amen.

Hvordan Hjaltland blev til Shetland

Det oprindelige navn for Shetland var Hjaltland. Et hjalt er håndtaget på et sværd eller tværstangen mellem håndtaget og selve sværdet. Først gik ja over til je som i norrønt hjalpa, nu hjelpa. Så blev lydforbindelsen hj- udtalt sj-. Jævnfør at ordet hjå (nynorsk for "hos") bliver udtalt sjå i nogen dialekter, og at Hjerkinn hedder Sjerkjinn. Til sidst faldt l-en bort før t-en.

Flag

Shetlands flag

Roy Grönneberg stiftede den lokale afdeling af SNP (Scottish National Party) i 1966 og var aktiv i kampen for større autonomi for Shetland. I 1969 udformede han Shetlands flag sammen med Bill Adams for at markere 500-årsdagen for Shetlands overdragelse fra Norge til Skotland.

Baggrunden for flagets udforming var ønsket om at vise, at Shetland har været en del af Norge i 500 år og en del af Skotland i 500 år. Flagets farver er identiske med Skotlands flag, men flagets udforming er som et nordisk kors. Shetlands flag er identisk med det tidligere uofficielle flag for Island (hvítbláinn), som blev anvendt af islandske nationalister fra 1890-årene til tiden omkring 1. verdenskrig.

I 1975 blev Shetlands to lokale myndigheder, Lerwick Town Council og Zetland County Council, slået sammen til Shetland Islands Council. Grönneberg ønskede, at hans flagforslag skulle blive Shetlands officielle flag, men vandt ikke tilslutning. Heller ikke en folkeafstemning i 1985 førte dertil. Flaget blev først anerkendt som officielt flag af Lord Lyon i "The heraldic authority of Scotland" i begyndelsen af 2005.

Næringsliv

85% af fangsten (67.000 ton) på Shetland er sild og makrel (billedet) og udgør 52% af fangstværdien. Kuller, torsk og havtaske opnår højere priser og udgør resten af fangstværdien, selv om disse fiskearter udgør 15% af fangsten.

På grund af klimaet har Shetlands jordbrugsproduktion ikke kunnet føde oernes befolkning, hvorfor handel med fisk har forekommet siden tidligste tid. Efter vikingernes tilbagegang kom fire århundreder, hvor Shetland solgte sin saltede fisk til omverdenen via hansakøbmændene i Bergen, Bremen, Lübeck og Hamborg. Hver sommer indtil den økonomiske krise i slutningen af 1600-tallet hentede hanseaterne skibe lastede med saltet torsk og lange, og tilførte øbefolkningen kontanter, korn, klæder, øl og andre varer i bytte.

Før 1971 var næringslivet helt domineret af øernes naturlige, fornybare ressourcer. De vigtigste næringsveje var fiskeri og fiskeindustri, småbrug og fårehold, tekstilindustri og husflid med strikning som dominerende beskæftigelse. Kombinationsnæringer har en meget stærk position, og alnindeligvis er småbrug kernen i kombinerede leveveje. Enkelte kan have op til fire til femforskellige indtægtskilder.

Oijeplatform i Nordsøen

I samme tidsperiode, som der blev fundet olie og gas på norsk sokkel, fandt man også dette ud for Shetland. Østshetlandsbassinet er et af Europas største oliefelter, og olien, som udvindes her, sendes til olieterminalen i Sullom Voe (norrønt: Solheimavagr). Sullom Voe-terminalen åbnede i 1978 og er Storbritanniens største olieeksporthavn med et volumen på 25 mio. ton årlig. Skatteindtægterne fra olievirksomheden har bidraget til voksende satsning på social velfærd, kunst, sport, miljømæssige tiltag og økonomisk udvikling. Tre fjerdedele af øgruppens arbejdsstyrke arbejder i servicesektoren. Men selv om olie udgør 15% af øgruppens økonomi, £ 116 millioner årligt, så genererer fiskeindustrien dobbelt så store indtægter og sysselsætter tre gange så mange.

Hovednæringsvejen i dag er jordbrug, akvakultur, fiskeri og petroleumsvirksomhed. Jordbruget er knyttet til fåreavl og dyrkning af havre og byg.

Næringslivet er lidet differentieret, og der er for eksempel ikke et skibsværft eller skibsbyggeri på øgruppen. For større reparationer må fiskeriflåden gå enten til det britiske fastland, Norge eller til kontinentet. Kun 10% af fangsten, som tages ud for Shetland, tages af shetlændere.

Fra 1980-tallet har arbejdsløsheden været under fem procent, og var i 2004 to procent, men markedets prissvingninger for opdrættet laks og hvidhval fanget af trawlere fører til sæsonmæssige svingninger i arbejdsløshedstallene.

Litteratur

• Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland i sommeren 1839. Vedbæk: Strandberg, 1999 (171 s.)
• Jakob Jakobsen: The place-names of Shetland. (reprinted) Kirkwall: The Orcadian, 1993. (273 s., foto)
• Wolfgang Schlick: "Die Orkney und Shetland-Inseln : Landschaft und Kultur im Nordatlantik". DuMont, Köln 1989 298 S. (DuMont Kultur-Reiseführer) ISBN 3-7701-2174-0
• Elizabeth Balneaves: The windswept isles: Shetland and its people. London: Gifford, 1977. (328 s.)

Eksterne henvisninger

• P.A. Munch: "Geographiske Oplysninger om de i Sagaerne forekommende skotske og irske Stednavne" (Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1852; s. 44-103)
• Grimur Thomsen: "Den nordiske Nationalitet på Shetlands- og Orkneyöerne" (Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 22, 1862; s. 3-28)
• Ditlev L. Mahler & Carina Andersen: Farming on the Edge: Cultural Landscapes of the North; Nationalmuseet 2010; ISBN 978-87-7602-158-0 (engelsk)
• kort
• Visit Shetland
• Shetland-link
• Shetland Turistråd

Wikimedia Commons har medier relateret til: Shetlandsøerne