Shiba

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Shiba Inu

Shiba (også kendt som Shiba inu) betyder "lille hund" på japansk og er en meget gammel race, der opstod i det bjergrige, japanske landskab. Shibalignende hundetyper har været kendt i over 3000 år, og rester af sådanne hunde er bl.a. fundet i ruiner fra omkring 500 år f. Kr. Shiba'en blev oprindeligt brugt som jagthund, men blev i forbindelse med importen af klassiske europæiske jagthunderacer krydset med disse for at skabe en ny type jagthund. Det blev over årene stadig sjældere og sjældere at støde på raceren shiba, og det fik en gruppe japanere til at påbegynde et seriøst redningsarbejde for at sikre racen fra at uddø. Racen fik sin standard i 1934 og blev i 1937 udnævnt til et såkaldt japansk "naturmonument", hvilket var med til at redde den nu så populære lille hund. 2. verdenskrig gjorde et stort indhug i racen, men den overlevede og er i dag én af Japans mest skattede hunderacer.

Temperament og pleje[redigér | redigér wikikode]

Shiba'en er en kærlig, hengiven og fintfølende hund og en dejlig familiehund, hvis man respekterer dens selvsikre og uafhængige natur. Den er intelligent, livlig og kræver en del motion. Shiba'en er reservet over for fremmede og er ikke altid lige let at træne.

Kropsbygning[redigér | redigér wikikode]

En han Shiba vejer 8-11 kg mens en hun Shiba vejer 6,8-9,0 kg. Shiba inu krops er bygget kompakt men fyldt med veltrænede muskler.