Sidney Crosby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sidney Crosby.

Sidney Crosby, født d. 7. august 1987 i Cole Harbour, Nova Scotia, Canada (fulde navn Sidney Patrick Crosby), er en canadisk ishockeyspiller der spiller for Pittsburgh Penguins i NHL. Hans foretrukne position på isen er center.

Han blev draftet af Pittsburgh Penguins som den første spiller i draften i 2005. Han regnes af de fleste eksperter som det største talent siden Mario Lemieux. Crosby spillede fra 2003-05 i juniorligaen QMJHL for Rimouski Oceanic. Han spås af mange til at kunne blive den bedste ishockeyspiller nogensinde. Til og med Wayne Gretzky har udtalt at Crosby har potentialet til at slå mange af Gretzkys rekorder.

I sin første sæson i NHL (2005-06) lavede Crosby i alt 102 point og blev nr. 2 i rookieligaen (førsteårsspillere) efter den to år ældre russer Alexander Ovechkin.

I sin anden NHL-sæson (2006-07) lavede han hele 120 point fordelt på 36 mål og 84 assist. Dermed vandt han NHL's pointliga som den yngste spiller nogensinde. Han blev også den første teenager nogensinde der vandt pointligaen i en professionel amerikansk holdidræt.

I slutningen af maj 2007 blev Crosby udnævnt til kaptajn for Pittsburgh Penguins. Han blev dermed den yngste kaptajn nogensinde i NHL.

Statistik

    Grundspil   Slutspil
Sæson Hold Liga K M A Pts Udv. K M A Pts Udv.
2001–02 Dartmouth Subways MAAA 74 95 98 193 114 7 11 13 24 0
2002–03 Shattuck St. Mary's USHS 57 72 90 162 104 -- -- -- -- --
2003–04 Rimouski Océanic QMJHL 59 54 81 135 74 9 7 9 16 10
2004–05 Rimouski Océanic QMJHL 62 66 102 168 84 13 14 17 31 16
2005–06 Pittsburgh Penguins NHL 81 39 63 102 110 -- -- -- -- --
2006–07 Pittsburgh Penguins NHL 79 36 84 120 60 5 3 2 5 4
2007–08 Pittsburgh Penguins NHL 53 24 48 72 39 20 6 21 27 12
NHL Total 213 99 195 294 209 25 9 23 32 16

Bedrifter og udmærkelser

Rekorder

  • Pittsburgh Penguins – Flest assists af en rookie i en sæson (63)
  • Pittsburgh Penguins – Flest points af en rookie i en sæson (102)
  • Første rookie med 100 points og 100 udvisningsminutter i en sæson
  • Yngste spiller nogensinde i NHL med 100 points i en season
  • Yngste spiller nogensinde i NHL med 200 points i karrieren (19 år og 207 dage)
  • Yngste spiller nogensinde i NHL med 2 sæsoner i træk med minimum 100 points
  • Yngste spiller nogensinde som er blevet valgt ved afstemning til NHL's allstar-kamp.
  • Yngste spiller nogensinde i NHL som har vundet Art Ross Trophy (flest points i grundspillet)
  • Yngste spiller nogensinde i NHL som har vundet Lester B. Pearson Award (bedste spiller i grundspillet, valgt af spillerne)
  • Yngste spiller nogensinde i NHL udnævnt til First All-Star Team
  • Yngste spiller nogensinde i NHL udnævnt til holdkaptajn
  • Yngste spiller nogensinde i NHL til All-Star Team efter sæsonafslutningen

Priser og udmærkelser

NHL

Ishockey-VM

Canadian Hockey League

  • CHL Rookie of the Year (Årets rookie) – 2004
  • CHL Player of the Year (Årets spiller) – 2004, 2005
  • Topscorer – 2004, 2005
  • Canada Post Cup (Flest gange udnævnt til kampens spiller (Three Stars)) – 2004, 2005
  • Bedste talent – 2005
  • Memorial Cup All-Star hold – 2005
  • Ed Chynoweth Trophy (Memorial Cup Topscorer) – 2005

Quebec Major Junior Hockey League

Eksterne links

Statistik fra www.hockeydb.com

Wikimedia Commons har medier relateret til: