Silicium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
Si,14.jpg
Generelt
Kemisk symbol: Si
Atomnummer: 14
Atommasse: 28.0855(3) g/mol
Grundstofserie: Halvmetal
Gruppe: 14
Periode: 3
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Ne] 3s² 3p²
Elektroner i hver skal: 2, 8, 4
Atomradius: 117,6 pm
Kovalent radius: 111 pm
Van der Waals-radius: 210 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 4, 3, 2, 1
Elektronegativitet: 1,90 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: fast
Krystalstruktur: Diamantstruktur
Massefylde (fast stof): 2,33 g/cm3
Massefylde (væske): 2,57 g/cm3
Smeltepunkt: 1420 °C
Kogepunkt: 2355 °C
Smeltevarme: 50,21 kJ/mol
Fordampningsvarme: 356 kJ/mol
Varmefylde: 19,789 J·mol–1K–1
Magnetiske egenskaber: Ikke magnetisk
Youngs modul: 150 GPa
Kompressibilitetsmodul: 100 GPa
ID-numre
CAS-nummer: 7440-21-3

Silicium er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si. Det tetravalente halvmetal silicium er mindre reaktivt end dens kemiske analog carbon. Selvom det er det 8. mest almindelige grundstof i universet efter masse, så fremkommer det kun af og til som et rent grundstof i naturen, men er mere fordelt i støv og planter i form af siliciumdioxid eller silikat. På Jorden er silicium det næstmest forekommende stof (efter ilt) i jordskorpen. Jordskorpen består af 27,2% silicium efter masse[1].

Silicium har mange anvendelsesmuligheder inden for industrien. For eksempel er det hovedråvaren for silicium-mikrochips.

Siliciumdioxid og silikat er særligt brugbart i fremstillingen af glas, cementer og keramik. Det er også en del af silikone.

Silicium er essentielt i biologien, dog ikke for pattedyr, da kun meget små mængder er blevet sporet hos dem. Det er særligt vigtigt for planters stofskifte.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Silicium blev opdaget i 1824 i Sverige af Jöns Jacob Berzelius som også oprensede produktet meget ved at vaske det. På grund af at silicium er så vigtigt for elektronik, så har man opkaldt "high-tech" området: Silicon Valley (Silicon er engelsk for silicium) i Californien efter grundstoffet.

Forbindelser[redigér | redigér wikikode]

En stor del jordskorpens bjergartsdannende mineraler er siliciumforbindelser (silikater) og det mest almindelige mineral er feldspat. Kvarts (SiO2 indgår i sand...). Silikater indgår i store mængder i f.eks. granit, gnejs og basalt.

Her er en lille liste over eksempler på siliciumforbindelser:

  • Siliciumsyre (H4SiO4)
  • Selicider
  • Siliciumkarbid (SiC)
  • Siliciumnitrid (Si3N4)
  • Siliciumtetraflourid (SiF4)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Henriksen, Henning; Pawlik, Erik (2010). Bogen om Grundstofferne. Gyldendal. s. 38. ISBN 978-87-02-03685-5. 
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.