Silvio Berlusconi
| Silvio Berlusconi | |
|---|---|
.jpg) | |
| 50. premierminister i Italien | |
|
Embedsperiode 8. maj 2008 – 16. november 2011 | |
| Foregående | Romano Prodi |
| Efterfulgt af | Mario Monti |
|
Embedsperiode 11. juni 2001 – 17. maj 2006 | |
| Foregående | Giuliano Amato |
| Efterfulgt af | Romano Prodi |
|
Embedsperiode 10. maj 1994 – 17. januar 1995 | |
| Foregående | Carlo Azeglio Ciampi |
| Efterfulgt af | Lamberto Dini |
| Personlige detaljer | |
| Født |
29. september 1936 (87 år) Milano |
| Død |
12. juni 2023 (86 år) Milano, Italien |
| Dødsårsag | Kronisk myelomonocytær leukæmi |
| Nationalitet |
 Italiener |
| Politisk parti | Forza Italia (1994-2008) |
| Ægtefælle(r) |
Carla Dall'Oglio (1965–1985, skilt) Veronica Lario (1990–2010, skilt) |
| Partner | Marta Fascina (2020-2023) |
| Mor | Rosa Bossi |
| Far | Luigi Berlusconi |
| Uddannelsessted | Universitetet i Milano |
| Profession | Politiker, Iværksætter |
| Religion | Romerskkatolske kirke |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| Silvio Berlusconis hjemmeside | |
| Biografi på europarl.eu | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Silvio Berlusconi (født 29. september 1936 i Milano), tidligere italiensk regeringschef [1], medieejer, ejer af fodboldklubben AC Milan. Berlusconi er mange-milliardær, Italiens rigeste, og per 2010 den 74. rigeste person i verden.[2] Berlusconi trådte tilbage som regeringschef 12. november 2011 [1], hvor efter Mario Monti blev udpeget til at danne regering[3].
Dannede sit eget parti Forza Italia (Fremad Italien/Italiens Styrke).
Silvio Berlusconi har som den første italienske regeringschef siden 2. verdenskrigs afslutning formået at holde sin regering samlet i mere end et år.
Silvio Berlusconi har kontrol med næsten alle medier i Italien. Han ejer selv flere af de store tv-stationer og som regeringschef har han kontrol med de statsejede stationer.
Udover sin næsten totale dominans på tv-området ejer Berlusconi en lang række aviser og blade.
Da Italien havde EU-værtskabet i andet halvår af 2003 var det planen at forhandle EU's forfatningstraktat hjem blandt statslederne, således at denne igen kunne kaldes Romtraktaten (som EEC-traktaten fra 1957). Dette lykkedes dog ikke.
Efter valget i Italien i 2006 måtte Berlusconi afgive posten som ministerpræsident til Romano Prodi.
Romano Prodis regering måtte give op i 2008. Ved valget 13.-14. april vandt Berlusconis højrekoalition, og den 8. maj blev han ministerpræsident for tredje gang.
Den 26. oktober 2012 blev Silvio Berlusconi idømt fire års fængsel for skatteunddragelse. Berlusconi, blev sammen med ti andre, dømt for fusk med tv-rettigheder. I alt er der blevet unddraget for omkring 1,8 milliarder kroner. Berlusconi har mulighed for at anke dommen to gange og kommer først i fængsel, når alle ankemuligheder er udtømte. [4]
Henvisninger
- ^ a b Berlusconi træder tilbage, pol.dk 12. november 2011
- ^ Berlusconi Forbes liste 2010
- ^ Monti skal danne regering i Italien, 13. november 2011, politiken.dk
- ^ Silvio Berlusconi er idømt fire års fængsel Pol.dk 26.oktober 2012
Litteratur
- Gert Sørensen, Berlusconi og den moderne fyrste – Om demokratiets tilstand i et land i Europa, Museum Tusculanums Forlag, 2008. ISBN 978-87-635-0690-8.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 | Spire Denne artikel om en italiensk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |