Silvretta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Silvretta
Højde 3.411 moh.
Ligger i Østrig og Schweiz
Bjergområde Centralalperne
Oversigtskort
Silvretta (Schweiz)
Silvretta
Silvretta
Silvretta (Schweiz)

Koordinater: 46° 52′ 0″ N, 10° 7′ 0″ Ø

Silvretta er en bjergkæde i grænseområdet mellem Østrig og Schweiz. En række toppe når over 3.000 moh. Bjergkæden ligger i det centrale og østlige område af Alperne i delstaterne Tyrol og Vorarlberg i Østrig, og Graubünden i Schweiz. De østrigske delstater er knyttet sammen af vejen Silvretta Hochalpenstraße på 2.032 m.

Silvretta med Piz Buin (3.312 moh.) og Silvrettahorn (3.244 moh.)
Piz Buin (3.312 moh.) rager op over Ochsentaler Gletscher

Afgrænsning[redigér | redigér wikikode]

Silvretta begrænses

Toppe, isbræer og pas[redigér | redigér wikikode]

De højeste bjerge i Silvretta er:

Silvretta har flere isbræer (f.eks. Ochsentaler Gletscher).

Det er ingen vejpas over Silvretta. Bielerhöhe (2.037 moh.) ligger i Silvretta (lidt syd for Zeinispasset), men forbinder Paznaun med Montafon (dvs. langs med bjergkæden, ikke på tværs af den). En række bjergovergange med vandrestier er imidlertid blevet brugt gennem historien. Den vigtigste af disse var Schlappinpasset (2.202 moh.) mellem Montafon og Prättigau.

Dale og anden inddeling[redigér | redigér wikikode]

Ud over dalene som afgrænser bjergmassivet er Samnaun den eneste beboede dal i Silvretta. Bjergene rundt om Samnaun, dvs. den østligste del af Silvretta (øst for Ischgl i Paznaun og Ramosch i Engadin), skilles ofte ud som en selvstændig bjerggruppe, Samnaun-Alperne eller Samnaungruppen.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Silvretta hører til Centralalperne. Derfor dominerer krystalline bjergarter som gnejs.

Natur, kultur og historie[redigér | redigér wikikode]

Silvretta var i den tidlige middelalder tyndt befolket. Dalene var beboet af romanske bønder, som ofte brugte højereliggende områder som græsning. I 1400-tallet bosatte walserfolket sig i nogle af de højtliggende dale (både Davos, det øvre Prättigau, Montafon og Paznaun). I både Montafon og Paznaun var der mere handelskontakt sydover over bjergpassene end nedover dalene mod resten af Østrig. Befolkningen i Montafon eksporterede ost, smør og arbejdskraft over Schlappinpasset helt frem til 1800-tallet. Også på det kirkelige plan udgjorde Silvretta en enhed med Graubünden, og hørte under Chur bispedømme frem til 1816.

På Silvrettas sydøstside, dvs. i Nedre Engadin, er retoromansk stadig det dominerende sprog. I Montafon, Paznaun og Prättigau blev retoromansk erstattet af tysk i løbet af 1500-tallet, i Samnaun 200 år senere. Også walserdialekterne i det nordlige Silvretta er efterhånden veget for bayerske dialekter aa tysk. Kun i Davos og Prättigau har walserkulturen til en vis grad overlevet.

Panoramabillede fra Silvretta
Silvretta Panorama wiki mg-k.jpg
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: