Silvretta

Silvretta
Højde	3.411 moh.
Ligger i	Østrig og Schweiz
Bjergområde	Centralalperne
Oversigtskort
Silvretta Silvretta (Schweiz)

Silvretta er en bjergkæde i grænseområdet mellem Østrig og Schweiz. En række toppe når over 3.000 moh. Bjergkæden ligger i det centrale og østlige område af Alperne i delstaterne Tyrol og Vorarlberg i Østrig, og Graubünden i Schweiz. De østrigske delstater er knyttet sammen af vejen Silvretta Hochalpenstraße på 2.032 m.

Silvretta med Piz Buin (3.312 moh.) og Silvrettahorn (3.244 moh.)

Piz Buin (3.312 moh.) rager op over Ochsentaler Gletscher

Afgrænsning

Silvretta begrænses

• i nord af dalene Montafon og Paznaun samt det mellemliggende Zeinispasset (mod Verwall),
• i øst af den øverste Inndalen (mod Ötztal-Alpene),
• i syd af Nedre Engadin (mod Sesvenna) og af Flüelapasset og Davos (mod Albula-Alpene),
• i vest af Prättigau, Schlappinpasset og Gargellental (mod Rätikon).

Toppe, isbræer og pas

De højeste bjerge i Silvretta er:

Piz Linard 3.411 m Fluchthorn 3.399 m Piz Buin 3.312 m Verstanklahorn 3.301 m Piz Fliana 3.284 m Silvrettahorn 3.244 m Augstenberg 3.228 m Plattenhorn 3.221 m Dreiländerspitze 3.212 m

Piz Tasna 3.183 m Piz Mondin 3.147 m Großes Seehorn 3.123 m Großer Litzner 3.111 m Flüela Weisshorn 3.088 m Piz Minschun 3.072 m Piz Faschalba 3.051 m Piz Davo Lais 3.027 m Pischahorn 2.982 m

Hohes Rad 2.912 m Plattenpspitze 2.880 m Sattelkopf 2.863 m Vermuntkopf 2.851 m Kromerspitze 2.830 m Hochmaderer 2.823 m Valgraggeskopf 2.820 m Vallüla 2.813 m

Silvretta har flere isbræer (f.eks. Ochsentaler Gletscher).

Det er ingen vejpas over Silvretta. Bielerhöhe (2.037 moh.) ligger i Silvretta (lidt syd for Zeinispasset), men forbinder Paznaun med Montafon (dvs. langs med bjergkæden, ikke på tværs af den). En række bjergovergange med vandrestier er imidlertid blevet brugt gennem historien. Den vigtigste af disse var Schlappinpasset (2.202 moh.) mellem Montafon og Prättigau.

Dale og anden inddeling

Ud over dalene som afgrænser bjergmassivet er Samnaun den eneste beboede dal i Silvretta. Bjergene rundt om Samnaun, dvs. den østligste del af Silvretta (øst for Ischgl i Paznaun og Ramosch i Engadin), skilles ofte ud som en selvstændig bjerggruppe, Samnaun-Alperne eller Samnaungruppen.

Geologi

Silvretta hører til Centralalperne. Derfor dominerer krystalline bjergarter som gnejs.

Natur, kultur og historie

Silvretta var i den tidlige middelalder tyndt befolket. Dalene var beboet af romanske bønder, som ofte brugte højereliggende områder som græsning. I 1400-tallet bosatte walserfolket sig i nogle af de højtliggende dale (både Davos, det øvre Prättigau, Montafon og Paznaun). I både Montafon og Paznaun var der mere handelskontakt sydover over bjergpassene end nedover dalene mod resten af Østrig. Befolkningen i Montafon eksporterede ost, smør og arbejdskraft over Schlappinpasset helt frem til 1800-tallet. Også på det kirkelige plan udgjorde Silvretta en enhed med Graubünden, og hørte under Chur bispedømme frem til 1816.

På Silvrettas sydøstside, dvs. i Nedre Engadin, er retoromansk stadig det dominerende sprog. I Montafon, Paznaun og Prättigau blev retoromansk erstattet af tysk i løbet af 1500-tallet, i Samnaun 200 år senere. Også walserdialekterne i det nordlige Silvretta er efterhånden veget for bayerske dialekter aa tysk. Kun i Davos og Prättigau har walserkulturen til en vis grad overlevet.

Panoramabillede fra Silvretta

Wikimedia Commons har medier relateret til: Silvretta