Singapore

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Republic of Singapore (Engelsk)
新加坡共和国 (Kinesisk)
Republik Singapura (Malajisk)
சிங்கப்பூர் (Tamil)

Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Majulah Singapura (Malajisk: Fremad, Singapore)
Nationalmelodi: Majulah Singapura
Hovedstad	Singapore City (Downtown Core)1 1°17′ N 103°51′ E
Største by	Singapore City (Downtown Core)1
Officielle sprog	Engelsk (hoved) Mandarin Malajisk (national) Tamil
Regeringsform Præsident Premierminister	Republik Sellapan Ramanathan Lee Hsien Loong
Uafhængighed  • Anerkendt	Fra Malaysia 9. august 1965
Areal  • Total  • Vand (%)	710,2 km² (nr. 187) 1,444
Indbyggertal  • 2009 anslået  • 2000 folketælling  • Tæthed	4.987.600 (nr. 115) 4.117.700 6.814/km² (nr. 3)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2004 anslået 116,33 mia. USD (nr. 41) 27.800 USD (nr. 20)
Valuta	Singaporeansk dollar (SGD)
Tidszone  • Sommer (DST)	SST (UTC+8) (UTC+8)
Nationalt topdomæne	.sg
Telefonkode	+652
Kendingsbogstaver (bil)	SGP
Luftfartøjsregistreringskode	9V
1 Singapore er en bystat. 2 02 fra Malaysia.

Singapore (simplificeret kinesisk:新加坡; pinyin: Xīnjiāpō; malajisk: Singapura; tamil: சிங்கப்பூர், Cingkappūr), officielt Republikken Singapore, er en østat, som ligger ved sydspidsen af den Malajiske Halvø. Landet ligger 137 kilometer nord for ækvator, syd for den malaysiaske stat Johor og nord for de indonesiske Riau Øer. Med sine 710,2 km^2[1], er Singapore en mikrostat og det er det mindste land i Sydøstasien. Det er betydeligt større end Monaco og Vatikanet, som er de eneste andre selvstændige bystater.

Før europæerne kom, var øen, som nu er kendt som Singapore, en malaysisk fiskerilandsby ved udmundingen af Singapore River. Flere hundrede indfødte Orang Laut mennesker boede, også langs den nærliggende kyster, floder og på mindre øer. I 1819 grundlagde det Britiske Ostindiske Kompagni, ledet af Sir Stamford Raffles, en handelstation på øen, som derefter blev brugt som en strategiske handelstation langs krydderiruten.^[2] Singapore blev en af de vigtigste kommercielle og militære centre for det Britiske Imperium, og kernen for den britiske magt i Sydøstasien.

Under 2. verdenskrig blev den britiske koloni besat af Japanerne efter Slaget om Singapore, som Winston Churchill kaldte "Storbritanniens største nederlag".^[3] Singapore kom tilbage til det britiske styre med det samme efter krigen, i 1945. 18 år senere, i 1963, opnået byen uafhængighed fra Storbritannien og gik sammen med Malaya, Sabah og Sarawak til at danne Malaysia. Men kun mindre end to år senere meldte det sig ud af føderation og blev en uafhængig republik den 9. august 1965. Singapore gik med i FN den 21. september samme år. Det er også medlem af Commonwealth of Nations.

Siden uafhængigheden, har Singapores levestandard været i kraftig stigning. Direkte udenlandske investeringer og statsledet industrialiseringplaner baseret på planer udarbejdet af den hollandske økonom Albert Winsemius har skabt en moderne økonomi med fokus på industri, uddannelse og byplanlægning.^[4] Singapore er det femte rigeste land i verden når det gælder BNP (PPP) pr. indbygger.^[5] I december 2008, var landets valutareserve på omkring 174,2 milliarder amerikanske dollar.^[6] Den singaporeanske regering, med godkendelse fra præsidenten, bekendtgjorde i marts 2009 at de ville tage penge fra de officielle reserver for den første gang nogensinde og tage S$4,9 milliarder. Pengene var en del af en redningspakke på 20,5 milliarder amerikanske dollar afsløret af finansminister Tharman Shanmugaratnam den 5. februar 2009. Pr. januar 2009, er Singapores officielle reserver på 170.3 milliarder amerikanske dollar.

I 2009, placerede Economist Intelligence Unit Singapore som den tiende på listen over de dyreste steder at bo. Den blev også valgt som den tredje i Asien, efter Tokyo og Osaka.^[7] Leveomkostningeroversigten fra 2009, lavet af konsulentfirmaet Mercer, har ligeledes placeret Singapore som nummer ti over de mest dyreste byer at bo i.^[8][9]

Singapores befolkningstal, inklusiv ikke fastboende, er på omkring 4,99 millioner.^[10] Singapore er højt kosmopolitisk og forskellig med kinesiske folk der danner et etnisk flertal med store befolkninger af malayere, indiere og andre folk. Engelsk, malajisk, tamil og kinesisk er de officielle sprog.^[11]

Singapore er en parlamentarisk republik, og Singapores forfatning anerkender repræsentativt demokrati som landets politiske system.^[12] People's Action Party (PAP) dominere det politiske forløb og har vundet kontrol over parlamentet i hvert valg siden landet fik selvstyre i 1959.^[13]

[redigér] Etymologi

Hovedartikel: Singapores navne

Det engelske navn Singapore kommer fra det malaysiske ord Singapura, som betyder "Løveby", men det er muligt, at en del af navnet har en mere fjern kilde.^[14] Pura kommer fra Sanskrit puram, som betyder "by eller fæstning," og er beslægtet med det græske polis, som betyder "by". Singa- kommer fra Sanskrit siṁhaḥ, som betyder løve. I dag bliver bystaten ofte betegnet som Løvebyen (engelsk: the Lion City).^[15] Nylige undersøgelser af Singapore, tyder dog på, at løver aldrig har levet der, ikke engang asiatiske løver. Dyret som Sang Nila Utama, grundlæggeren af Singapore der gav det navet "Løvebyen", så var højst sandsynligt en tiger, formentlig den malaysiske tiger.^[16][17]

[redigér] Historie

Hovedartikel: Singapores historie

[redigér] Første bosættelser (før-1819)

Uddybende artikel: Singapores forhistorie.

De første tegn på bosættelser i Singapore kommer fra det 2. århundrede e. Kr.^[18] Øen var en forpost for det sumatraske Srivijayaimperium og havde oprindeligt det javanesisk navn Temasek (havby). Temasek (Tumasek) blev hurtigt en vigtig handelsby, men blev afstået i slutningen af det 14. århundrede. Der er kun få rester tilbage af gamle det Temasek i Singapore, men arkæologer i Singapore har fundet kulturgenstande af denne og andre bosættelser. Mellem det 16. og starten af det 19. århundrede, var øen Singapore en del af Sultanatet Johor. Under de Malaysiske-Portugisiske krige i 1613, blev bosættelsen sat i brand af portugisiske tropper.^[19] De portugisiske efterfølgere havde kontrollen i det århundrede og den hollænderne i det 17. århundrede, men gennem det meste af denne tid bestod øens befolkning hovedsageligt af fiskere.^{[Kilde mangler]}

[redigér] Britisk kolonistyre (1819-1940)

Uddybende artikel: Grundlæggelsen af det moderne Singapore.

Statue af Thomas Stamford Raffles lavet af Thomas Woolner, stillet på det sted han gik i land på Singapore. Han er anerkendt som grundlæggeren af det moderne Singapore.

Singapores flag som en del af Straits Settlements fra 1826 til 1942.

Den 29. januar 1819, gik Sir Thomas Stamford Raffles i land på hovedøen. Efter at have opdaget den muligheder, som en strategisk og geografisk handelstation i Sydøstasien, skrev Raffles under på en traktat med Sultan Hussein Shah på vegne af det Britiske Ostindiske Kompagni den 6. februar 1819 for at gøre den sydlige del af Singapore til en britisk handelstation og bosættelse. Indtil august 1824, var Singapore stadig et territorium kontrollet af en malayisk sultan. Singapore blev først officielt en britisk koloni i august 1824, da englænderene fik kontrol over hele øen. John Crawfurd, den anden resident af Singapore, var den der officielt gjorde Singapore til en britisk besiddelse. Han underskrev en aftale med Sultan Hussein Shah den 2. august 1824 hvor i sultanen og Temmenggongen overgav hele øen til Det britiske Ostindiske kompagni, der således markede starten på øens moderne tid. Raffles' stedfortræder, William Farquhar, oplevede en periode af vækst og etnisk vandring, som i høj grad blev præget af en ingenbegrænsningsimmigrationspolitik. Britisk Indien styrede øen fra 1858, men Singapore blev gjort til en britisk kronkoloni i 1867. I 1869, boede 100.000 mennesker på øen.^[20]

Den tidlige start af byplanlægning i det koloniale Singapore kom hovedsagelig gennem en "del og hersk" ramme, hvor de forskellige etniske grupper bosatte sig i forskellige dele af den sydlige del af øen. Singapore-floden var i høj grad et kommercielt område domineret af handlende og bankfolk fra forskellige etniske grupper med hovedsagelig kinesisk og indisk baggrund der arbejdede på at laste og losse varer fra prambåde lokalt kaldet "bumbåde". De malajer, der bestod af de lokale "Orang lauter", der arbejdede mest som fiskere og søfolk, og de Arab arabiske handlende og akademikere var især fundet i den sydøstlige del af flodenudmunden, hvor Kampong Glam står i dag. De europæiske bosættere, der dengang var få af, bosatte sig omkring Fort Canning Hill og længere opad Singapore-floden. Ligesom europæerne, bosatte de tidlige indiske indvandrere også sig inde i land langs Singapore-floden, hvor Little India står i dag. Meget lidt er kendt om landdistrikterne private forlig i disse tider (kendt som kampongs), andre end de store træk af den efterselvstændighedens Singapores regering til at genbosætte disse beboere i slutningen af 1960'erne.^[21]

[redigér] 2. verdenskrig (1941-1945)

Uddybende artikel: Japanske besættelse af Singapore.

Den japanske hær marchere ind i centrum af Singapore.

Under 2. verdenskrig, invadere den Kejserlige japanske hær Malaya, der kulminere i Slaget om Singapore. Briterne blev slået på seks dage, og overgav den efter sigende uindtagelig fæstning to general Tomoyuki Yamashita den 15. februar 1942. Overgivelsen blev beskrevet af den britiske premierminister, Sir Winston Churchill, som, "den værste katastrofer og største kapitulation i britisk historie."^[22] Den engleske flådebase blev ødelagt før japanerne kunne overtage den og gøre brug af den. Udbredte vilkårlige drab af den kinesiske befolkning skete (se Sook Ching-massakren).^[23] Japanerne omdøbte Singapore til Shōnantō (昭南島), fra det japanske "Shōwa no jidai ni eta minami no shima" ("昭和の時代に得た南の島"), eller "sydlige ø der obtained in the age of Shōwa". Japanerne besatte den indtil briterne genindtog øen den 12. september 1945, en måned efter den japanske overgivelse.^[24] Navnet Shōnantō var, på det tidspunkt, romantiseret som "Syonan-to" eller "Syonan", der betyder "Sydens lys".^{[Kilde mangler]}

[redigér] Selvstændighed (1946-i dag)

Uddybende artikel: Republikken Singapores historie.

Singapores tidligere flag som en kronkoloni indtil 1959.

Efter krigen, tillod det britiske styre at Singapore holdt det første parlamentsvalg, i 1955, som blev vundet af den pro-selvstændighedskandidat, David Marshall.

Da man krævede fuldt selvstyre, ledet den daværende Chief Minister David Marshall en delegation til London, med blev afvist af englændere. Han fratrådte sin stilling da han kom hjem, og blev afløst af Lim Yew Hock, hvis politik overbeviste briterne. Singapore fik fuldt selvstyre med deres egen premierminister og regering med ansvar for alt bortset fra udenrigs- og forsvarspolitik.

Valg blev holdt den 30. maj 1959 hvor People's Action Party vandt en jordskredsejr. Singapore blev selvstyrerne indefor det Britiske Imperium den 3. juni 1959 og Lee Kuan Yew blev taget i ed som den som den første premierminister i Singapore to dage senere.^[25] Daværende guvernør i Singapore, Sir William Allmond Codrington Goode, var den første Yang di-Pertuan Negara fra 3. juni 1959 indtil 3. december 1959. Han blev efterfulgt af Yusof bin Ishak, der senere blev Singapores præsident.

Et kort over Singapore (2006)

Singapore erklæret sig ensidig uafhængigt fra Storbritannien i august 1963, før det sluttede sig til Føderationen Malaysia i september sammen med Malaya, Sabah og Sarawak efter den singaporeanske folkeafstemning i 1962. Singapore forlod føderationen to år senere efter ideologiske konflikt mellem statens PAP regering og den føderale Kuala Lumpur regering. Singapore fik officielt suverænitet den 9. august 1965.^[26] Yusof bin Ishak blev taget i ed som den første præsident i Singapore, mens Lee Kuan Yew forblev premierminister.

Samtidig med at landet forsøgte at være selvforsynende, stod det også over for problemer som massearbejdsløshed, boligmangel og mangel på jord og naturressourcer. Under Lee Kuan Yews periode som premierminister fra 1959 til 1990, tacklede hans regering problemer som udbredt arbejdsløshed, hævede levestandarden og gennemførte et omfattende offentlig genhusningsprogram.^[27] Det var i denne periode, at grundlaget for landets økonomiske infrastruktur blev udviklet, truslen om racemæssige spændinger blev stoppet, og et uafhængigt nationalt forsvar, centret omkring tvungen mandlig værnepligt blev oprettet.^[28]

I 1990, efterfulgte Goh Chok Tong Lee som premierminister. Under hans embede, kom landet igennem Asienskrisen i 1997, SARS-udbruddet i 2003 og terrorist trusler ført frem af Jemaah Islamiyah efter terrorangrebet den 11. september 2001 i USA. I 2004 blev Lee Hsien Loong, den ældste søn af Lee Kuan Yew, den tredje premierminister.^[29] Blandt hans mest bemærkelsesværdige beslutninger er planen at åbne casinoer for at tiltrække turisme.^[30]

[redigér] Udenrigsforhold

Hovedartikel: Singapores udenrigsforhold

Singapore har diplomatiske forbindelser med 175 lande,^[31] selvom landet ikke har nogen højkommissioner eller ambassade i mange af disse lande. Landet er medlem af de Forenede Nationer, Commonwealth of Nations, ASEAN og de alliancefrie landes bevægelse. Pga. geografiske grunde, er forbindelserne med Malaysia og Indonesien vigtige, men disse tre landes indenrigspolitik truer ofte deres forbindelser. Singapore nyder at have gode forbindelser til mange europæiske nationer, inklusiv Frankrig, Tyskland og Storbritannien, specielt med Storbritannien gennem Five Power Defence Arrangements (FPDA) sammen med Malaysia, Australien og New Zealand. Gode forbindelser er også holdt med USA, et land man ser som en stabiliserne styrke i regionen der laver en lige balance mellem de regionale magter.

Singapore støtter idéen om sydøstasiatisk regionalisme og spiller en vigtig rolle i Association of Southeast Asian Nations (ASEAN), hvor Singapore er grundlæggeren. Singapore er også medlem af Asia Pacific Economic Cooperation (APEC), som har sekretariat i Singapore. Singapore har også tætte forbindelser med ASEAN nationen Brunei og har militærtræningsfaciliteter i sultanatet.

[redigér] Stridigheder

Stridighederne over ejerskabet af Pedra Branca, blev løst den 24. maj 2008 af Den Internationale Domstol mellem Singapore og Malaysia (se tekst).

Singapore har flere længere stridigheder med Malaysia over forskellige problemer:

• Vandlevering til Singapore^[32][33]
• Fælles maritimegrænse
• Flyruter mellem Singapore Changi Airport og Kuala Lumpur International Airport
• Den singaporeanske ø kendt som Pedra Branca i Singapore og som Pulau Batu Puteh i Malaysia (navnene betyder "Hvid Klippe" på portugisisk og "Hvid Klippe Øen" på malajisk), der ligger 44 km fra østkysten af Singapore med et areal på 2000 m2. Øen omfatter også Middle Rocks der ejes af Malaysia som er to klipper der ligger 1 km syd for hovedøen. Begge lande har gjort krav på øerne, men det har ikke lykkedes dem at bliver enige om stridighederne selv. Sagen kom op i Den Internationale Domstol i 2007, hvor begge parter præsenterede deres sag. Domstolen gav dommen den 23. maj 2008. Singapore fik ejerskabet af Pedra Branca og Malaysia fik Middle Rocks. Ejerskabet af South Ledge, en nærliggende klippeblok, som kun kan ses ved lavvande er strides der stadig om.
• Flytningen af den singaporeanske station i Malaysias Keretapi Tanah Melayu fra Tanjong Pagar til Bukit Timah (se Malaysia-Singapore punkter i aftalen fra 1990) og flytningen af Malaysias immigrationskontrolpost fra togstationen til dæmningen.
• Ikke at tillade afskedigede ansatte i Singapores skibsværfter i 1998, at modtage deres Central Provident fondens (CPF) bidrag, som anslås at være RM2,4 mia. (3,55 mia. danske kroner).

[redigér] Forfatning og politik

Af historiske grunde er Singapore medlem af Commonwealth. Landets forfatning stammer fra 1959 og er sidst ændret 28. oktober 1996.

Der er valg hvert femte år til parlamentet, som har 83 medlemmer. Statsoverhovedet vælges direkte hvert sjette år. Alle singaporeanske statsborgere over 21 år har stemmeret.

[redigér] Demografi og sprog

Bortset fra det meget mindre Monaco er Singapore staten med den højeste befolkningstæthed.

85 % af befolkningen bor i offentlig ejet ejendom.

Singapores befolkning er sammensat. Kinesere udgør 76,8 % af befolkningen. Malajerne udgør 13,9 % og var den oprindelige befolkning i landet. Indere er med 7,9 % den tredjestørste etniske gruppe.

De officielle sprog er engelsk, mandarin, malajisk og tamil. Malajisk er også nationalsprog, omend af mere symbolsk karakter. Det regerende parti, PAP (People's Action Party), foretrækker at fremhæve engelsk som landets hovedsprog.

[redigér] Økonomi

Singapore har én af de mest deregulerede og privatiserede økonomier i verden. Også udenlandske banker vil som følge af en liberaliseringsplan for banksektoren få adgang til privatkundemarkedet, hvilket hidtil har været forbeholdt de licenserede, nationale banker. Dog kan kun banker med en balancesum på over 20 milliarder amerikanske dollar få lov at oprette filialer i Hong Kong, som Singapore gerne vil gøre rangen stridig som Asiens finanscenter.

Asienkrisen i slutningen af 1990'erne ramte også Singapore, men mildere end andre asiatiske lande. Dog måtte byens reklamemotto, "Singapore - takes your breath away", ændres efter opblusningen af SARS-krisen i begyndelsen af 2000-tallet. Den efterfølgende afmatning af turismen ramte også Singapores økonomi.

[redigér] Turisme

Kort over Singapore

Udsigt over Singaporefloden

Mange turister oplever Singapore udelukkende som en gennemgangsstation, når de skal skifte fra et fly, der ankommer om eftermiddagen eller aftenen og til et andet fly, der først tager af sted dagen efter eller endnu senere. Dog byder byen på en række seværdige attraktioner.

• Jurong Bird Park, en fuglepark
• Zoo og nightsafari
• Botanisk Have med orkidésamling
• Singapore River
• Sentosa, en fritidsø
• Arab Street
• Chinatown
• Indkøbscentre ved Orchard Road, deraf:
  • Ngee Ann City (Orchard Road 391A)
  • Lucky Plaza
  • The Paragon
• Little India ved Serangoon Road (MRT station Bugis) samt Kampong Glam, det malajiske kvarter
• Lau Pa Sat Festival Market mellem Robinson Road og Raffles Quay, hvor man kan få specialiteten Satay, marineret kød på pinde og grillet på opskårne olietønder
• Merlion og Esplanade, som er Singapores kendetegn.

[redigér] Trafik

Clementi Station i Singapore

• Som i mange andre lande, der tidligere var britiske kolonier, foregår trafikken i venstre vejside.
• Singapore var et af de første lande til at introducere bompenge for kørsel i bymidten.

[redigér] Offentlig transport

Singapore har et veludviklet undergrundsbanenet, det såkaldte MRT (Mass Rapid Transit) system.

[redigér] Fly

I østdelen af byen ligger den internationale lufthavn Changi.

[redigér] Lov og Ret

Mange love håndhaves meget strengt. Det udtrykkes i det engelske udsagn: "Singapore is a 'fine' country", hvor ordet fine skal forstås i en monetær sammenhæng (en bøde).

• Salg af tyggegummi er forbudt, mens det dog er tilladt, om end ikke velset, at tygge det. For nylig blev nogle former for nikotin-holdigt tyggegummi tilladt. Dog er meget få typer "normalt" tyggegummi tilgængelige i apoteker.
• At smide ting ud på offentlige steder, eller ikke at bruge skraldespande, straffes med høje bøder, og der idømmes samfundstjeneste.
• Der idømmes også høje bøder for at spise eller drikke i busser eller i u-banen.
• Graffiti og hærværk straffes med stokkeslag.
• Der optræder censur:
  • Nogle udenlandske aviser og tidsskrifter, såsom Asian Wall Street Journal eller Far Eastern Economic Review oplevede at få begrænset deres distribution.
  • Malaysiske aviser må ikke sælges i Singapore (og vice versa).
  • Pornografi tillades ikke; mulighederne for afbildning af sex og nøgenhed er begrænsede, hvilket betyder at Playboy og nogle andre 'voksne' tidsskrifter, såsom Cosmopolitan Magazine ikke er tilladt. Film, der indeholder billeder af nøgne mennesker, sex eller megen vold kategoriseres typisk som 'Restricted (Artistic)' or R(A).
  • Sex, der af regeringen anses for at være "mod naturen", f.eks. oral- og analsex, er ulovligt.
  • Det er, ligesom tidligere i Irak, ikke tilladt at eje private satellitmodtagere, og internationale fjernsynsudsendelser fra CNN, BBC, etc kan kun modtages via kabel (hybridnet).
  • Visse former politisk materiale er ikke tilladt.
  • Stof der kan forstyrre religiøs og folkelig harmoni er ikke tilladt.
• Narkotika-lovgivningen er særdeles streng.
  • Bliver man fanget med 13-14 g heroin, 28 g morfin eller 480 g cannabis eller mere, står man til dødsstraf. Mellem 1991 og 2004 blev 400 mennesker hængt i Singapore, for de flestes vedkommende for narkosmugleri. Dette er nok verdens højeste dødsstrafrate i forhold til indbyggerantallet.

I 2003 anbefalede Censorship Review Committee, at censuren på Cosmopolitan Magazine kunne hæves, mens den på Playboy skulle fortsætte, idet man skønnede, at Singapores befolkning ikke var parat til sidstes frigjorte brug af tydeligt seksuelt betonede illustrationer.

I de sidste år er nogle andre strenge love blevet løsnet, således anses elastikspring ikke længere for at være ulovligt. Også filmcensuren er løsnet lidt. I november 2006 blev oral- og analsex tilladt - dog kun for heteroseksuelle par. Homoseksualitet tolereres fortsat ikke i Singapore.

[redigér] Trivia

• Officielt bygger det talte engelsk på traditionelt British English, men brugen af American English accepteres uden videre. Den lokale version af engelsk, Singlish, en kombination af engelsk med hokkien'ske accenter og spor af ord fra andre sprog, er populær, men anses ikke for brugbart i officiel sammenhæng.
• Dato formatet: DD/MM/ÅÅÅÅ
• Postkode: 6 tal.
• Enheder måles i SI (Metric)
• Spænding: 220-240V, 50 Hz; Strømstik: 3-stik rektangulær (à la den i Storbritannien)
• Religioner: Buddhisme, Taoisme, Islam, Hinduisme, Kristendom, Jødedom, Sikhisme
• Nationalhelligdag: 9. august (Uafhængighedsdag 1965)

   

[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Singapore port panorama.jpg]]

Singapore Havn Panorama

[redigér] Eksterne henvisninger

• Singapore Government Online Portal
• The Singapore Infomap
• Visit Singapore
• Singapur photos

Moderne skyskrabere dominerer byen

Wikimedia Commons har medier relateret til: Singapore

s·d·r Lande i Asien Afghanistan • Armenien² • Aserbajdsjan1 • Bahrain • Bangladesh • Bhutan • Brunei • Burma • Cambodja • Cypern² • Egypten3 • Filippinerne • Forenede Arabiske Emirater • Georgien1 • Indien • Indonesien • Irak • Iran • Israel • Japan • Jordan • Kasakhstan1 • Folkerepublikken Kina • Republikken Kina4 • Kirgisistan • Kuwait • Laos • Libanon • Malaysia • Maldiverne • Mongoliet • Nepal • Nordkorea • Oman • Pakistan • Papua Ny Guinea • Qatar • Rusland1 • Saudi-Arabien • Singapore • Sri Lanka • Sydkorea • Syrien • Tadsjikistan • Thailand • Turkmenistan • Tyrkiet1 • Usbekistan • Vietnam • Yemen • Østtimor Territorier m.v. Akrotiri og Dhekelia5 1. Ligger delvist i Europa. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Ligger delvist i Afrika. 4. I daglig tale Taiwan. 5. Britisk baseområde på Cypern.