Sjálvstýrisflokkurin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Selvstyrepartiet
Sjálvstýrisflokkurin
 
Partiformand Jógvan Skorheim
Næstformand Kári P. Højgaard
Partisekretær Lasse Klein
 
Grundlagt 1909
Partiavis ingen, tidl. Tingakrossur
Hovedkontor Áarvegur 2, Tórshavn
Ungdomsorganisation Unga Sjálvstýri
Pladser i Lagtinget:
1 / 33
Pladser i Folketinget:
0 / 2
 
Partifarve(r) Grøn
Partibogstav D
 
Website sjalvstyri.fo
v · d · r

Sjálvstýrisflokkurin eller Selvstyrepartiet er et sociallliberalt midterparti på Færøerne. Partiet har fra starten arbejdet for større færøsk autonomi. Efter at have været med til at få færøsk anerkendt som officelt sprog og indføre hjemmestyre har partiet ført en moderat national politik og fulgt en udpræget midterlinje i den økonomiske politik. og går i dag ind for Færøernes selvstændighed.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sjálvstýrisflokkurins gruppe i 1906. Bagerst fra venstre: Poulsen, Konoy, Hentze, Winther. Forrest fra venste: Michelsen, Patursson, Skarði, Nielsen
Sjálvstýrisflokkurins gruppe ca. 1930. Bagerst fra venstre: Matras, Niclasen, Mitens og Debess. I midten fra venstre: Kristjansen, Patursson. Forrest fra venstre: Poulsen, Kallsoy, Zachariasen, Winther

Selvstyrebevægelsen udspringer af foreningen Føroya Framburdsfelag, der i 1888 efter julemødet i Lagtinghuset forenede de færøske nationale kræfter. Partiet har været repræsenteret i Lagtinget siden 1906, men blev først formelt stiftet i 1909. Kongsbonden Jóannes Patursson var partiets første leder.

Fra stiftelsen til verdenskrisen i trediverne[redigér | redigér wikikode]

Sjálvstýrisflokkurin fungerede frem til 1930erne som Sambandsflokkurins modpol i et topartisystem indtil fremkomsten af økonomisk baserede partier som Javnaðarflokkurin og Vinnuflokkurin under verdenskrisen.

Partiets hovedmål var i denne periode at arbejde for gennem Lagtinget at opnå så megen indflydelse og selvstændighed som muligt i forståelse med den danske regering og rigsdag. Indtil 1918 var Selvstyrepartiet i mindretal, men det fik ved Lagtingsvalget samme år for første og eneste gang absolut flertal med 11 mandater mod Sambandsflokkurins 9. Partiets leder Joannes Patursson blev herefter Færøernes repræsentant i det danske landsting. Strid om gennemførelse af en jordreform med omfordeling af jord fra kongsbønder til odelsbønder førte til, at Patursson forlod partiet i 1936 og blev løsgænger. Sammen med partiets højrefløj og arbejdsgiverkredse samlet i Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet) stiftede han et nyt borgerligt selvstændighedsparti, Fólkaflokkurin, i 1940. Derved mistede Sjálvstýrisflokkurin en stor del af sin politiske indflydelse og ændrede rolle til at være et lille midterparti.

I efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Ved lagtingsvalget i 1946 fik partiet igen to repræsentanter, som tilfældigvis også var brødre, Símun Petur Zachariasen fra Norðoyar og Louis Zachariasen fra Suðurstreymoy. Sjálvstýrisflokkurin opstillede for første og eneste gang på en fællesliste med et andet parti, Javnaðarflokkurin. Javnaðarflokkurin var modstandere af løsrivelse, som de mente ville forringe færingernes levestandard, men fælleslister var nødvendig for at opnå repræsentation. Dette var lige efter folkeafstemningen om færøsk selvstændighed, og situationen gjorde, at partiet fik større indflydelse end nogensinde. Færøernes hjemmestyrelov af 1948 var resultatet af et tværpolitisk samarbejde i Lagtinget mellem repræsentanter for blandt andet Sjálvstýrisflokkurin og Fólkaflokkurin.

Efter at have været med til at få færøsk anerkendt som officlet sprog og indføre hjemmestyre førte partiet en moderat national politik og fulgte en udpræget midterlinje i den økonomiske politik, dette gjorde det muligt at samarbejde med samtlige partier. Færøernes første hjemmestyre-regering forenede således Sjálvstýrisflokkurin og de to unionsvenlige partier Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin. Den sad frem til 1950, og partiet var derefter stedse repræsenteret i forskellige koalitionsregeringer fra 1954 til 1975.

Sjálvstýrisflokkurin har siden 1981 siddet i regering det meste af tiden: 1981–1989, 1993–2004 og 2011–2013. Det skyldes, at partiet ofte er tungen på vægtskålen, når der skal dannes ny regering. De ledende politikere fra partiet efter årtusindeskiftet har været Helena Dam á Neystabø, Sámal Petur í Grund, Eyðun Elttør og Kári P. Højgaard. Helena Dam á Neystabø gik over til Javnaðarflokkurin i februar 2002, efter at have ligget i konflikt med Sámal Petur í Grund om formandsposten i partiet. Sámal Petur í Grund trak sig imidlertid efter to uger, og blev efterfulgt af næstformanden Elttør. Højgaard var derefter partiformand 2003–2010, og overlod da hvervet til Kári á Rógvi. Kári á Rógvi blev presset til at trække sig året efter, og Højgaard kom tilbage som formand.

Ved valget 29. oktober 2011, fik partiet 4,2% af stemmerne og et enkelt af de 33 mandater i Lagtinget.[1] Partileder er siden 9. april 2015 Jógvan Skorheim.[2] Partiets eneste lagtingsmedlem fra 2011 til 2015 er Kári P. Højgaard.

Ledere[redigér | redigér wikikode]

Formænd

 

Parlamentariske ledere

Resultater ved lagtingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Valg Stemmeandel Mandater
1906 37,6% 8
1908 33,9% 7
1910 24,3% 7
1912 41,6% 7
1914 47,2% 8
1916 51,7% 9
1918 49,7% 11
1920 41,6% 10
1924 39,1% 10
1928 42,3% 11
1932 37,3% 8
1936 34,2% 8
1940 16,2% 4
1943 10,3% 0
1945 9,4% 0
1946 - 2
1950 8,2% 2
1954 7,1% 2
1958 5,9% 2
1962 5,9% 2
1966 4,9% 5
1970 5,6% 1
1974 7,2% 2
1978 7,2% 2
1980 8,4% 3
1984 8,5% 2
1988 7,1% 2
1990 8,8% 3
1994 5,6% 2
1998 7,6% 2
2002 4,4% 1
2004 4,6% 1
2008 7,2% 2
2011 4,2% 1


Ved valget i 1946 opstillede Javnaðarflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin på en fælles liste, men efter valget repræsenterede de indvalgte repræsentanter fra denne liste hver sine partier i Lagtinget.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Kringvarp.fo
  2. in.fo - Jógvan Skorheim formaður í Sjálvstýrisflokkinum, skrevet af Eirikur Lindenskov den 9. april 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]