Skægagamer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skægagamer ?
Østlig skægagam
Bevaringsstatus
Status mangler eller ikke relevant
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Reptilia (Krybdyr)
Orden: Squamata
(Slanger og øgler)
Familie: Agamidae (Agamer)
Slægt: ''Pogona (Skægagamer)
Arter
Pogona barbata  (Østlig skægagam)
Pogona henrylawsoni
Pogona microlepidota
Pogona minima
Pogona minor
Pogona mitchelli
Pogona nullarbor
Pogona vitticeps  (Alm. skægagam)

Skæggagamer (latin: Pogona) er en slægt af australske agamer. Navnet skægagam henviser til deres karakteristiske pikkede skæl ("skæg") på struben som bliver sort hvis dyet er stresset eller ser en rival. Skægagamer lever i tørre, stenede halvørkener og tørre åbne kratområder i Australien. De er gode til at klatre og kan findes på grene og i buske.

De findes over det meste af Austraulien.[1]

Flere arter, især Almindelig skægagam, er populære kæledyr i mange lande, grundet deres rolige natur og lette pasning sammenlignet med andre krybdyr.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Skægagamer har som typisk for agamer, brede trekantede hoveder og flade kroppe. Der er pikkede skæl på struben som kan udvides når dyret er trues, og på nakken. De bruges at til skræmme rovdyr, men er ikke specielt skarpe. Skægagamer bruger en vinkende gestus med forbenet til vise underkastelse, og nikker med hovedet for at vise dominans overfor artsfæller. De kan ændre farve ved rivalisering mellem hanner, som følge af temperaturændringer (i varme bliver de mørkere for absorbere varmen), og andre stimuli. Hanner bliver op til 30-50 cm, hunnerne er ca. 10 cm kortere.[1]

Når en skægagam er kønsmoden, kan man se forskel på hannen og hunnen ved gattet, hvor hannen kendes på de to buler fra dens hemipenisser ved siden af hinanden, mens hunnen kun har en enkelt bule.

Kost[redigér | redigér wikikode]

Skægagam som spiser af en pære

Skægagamer er stort set altædende. I fangenskab bør de have en kost bestående af 20 % foderdyr/insekter og 80 % grønt. Unger bør dog have en kost bestående af 80 % foderdyr/insekter og 20 % grønt. Insekter er meget næringsrige, og da en unge skal kunne vokse, er det vigtigt at fodersammensætningen er tilpasset dette.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Browne-Cooper, Robert; Brian Bush; Brad Maryan; David Robinson (2007). Reptiles and Frogs in the Bush: Southwestern Australia. University of Western Australia Press. s. 160. ISBN 978-1-920694-74-6. "Pogona minor minor, Abrolhos Bearded Dragon" 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Wikispecies-logo.svg
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til:
  • Steve Grenard (2007) Bearded Dragon: Your Happy Healthy Pet, 2. ed., Howell Book House, ISBN 0470165111