Skærm-Sølvblad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skærm-Sølvblad ?
Skærm-SølvbladBemærk bærret i midten af billedet.
Skærm-Sølvblad
Bemærk bærret i midten af billedet.
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Plantae (Planter)
Division: Tracheophyta
(Karplanter)
Klasse: Magnoliopsida
(Tokimbladede)
Orden: Rosales
(Rosen-ordenen)
Familie: Elaeagnaceae
(Sølvblad-familien)
Slægt: Elaeagnus
Art: E. umbellata
Videnskabeligt artsnavn
Elaeagnus umbellata
Thunb.

Skærm-Sølvblad (Elaeagnus umbellata) er en løvfældende busk med bred, opstigende vækstform.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først gulbrun til sølvskinnende med mange, brune skæl. Senere bliver den mere glat og grå. Til sidst kan den sprække op og blive furet. Grenene kan være tornede. Knopperne er spredte, dækket af brune skæl med sølvskinnende hår. Bladene er ovale med hel, bølget rand. Oversiden er sølvgrå med enkelte, sølvgrå hår, mens undersiden er helt dækket af sølvskinnende hår. Høstfarven er gul.

Blomsterne sidder 3-4 sammen i små stande ved bladhjørnerne ud langs hele skuddet. De enkelte blomster er gule og dufter sødt. Frugterne er orangerøde, sure, men velsmagende, uægte bær. Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.

Rodnettet består af højtliggende, tykke hovedrødder med ganske få siderødder. Sølvblad har samliv med en art Strålesvamp (Frankenia sp.), som sætter den i stand til at udnytte luftens kvælstof. Blomsterne søges meget af bier, og fugle (og mennesker!) holder meget af bærrene.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 x 6 m (20 x 30 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Bølgetbladet Sølvblad gror i klitter langs Japans kyst og på tørre, magre bjergskrænter i Korea og Manchuriet.

Kilde[redigér | redigér wikikode]