Skøjteløber (insekt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skøjteløber ?
Aquarius najas01.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Hemiptera (Næbmunde)
Underorden: Heteroptera
Familie: Gerridae (Skøjteløber)
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Skøjteløber. (Se også artikler, som begynder med Skøjteløber)

En almindelig skøjteløber (latin f.eks. Gerris lacustris) kaldes også en vandløber og damtæge. En skøjteløber er et lille insekt. En skøjteløber har små vinger på kroppen. Den kan blive fra 6 mm til 2 cm lang, og den er så let, at den kan løbe på vandoverfladen. Den lever på overfladen af damme, langsomme vandløb og andet roligt vand. De kan løbe temmelig stærkt: Op til 1,5 m/s på overfladen af vandet.

En skøjteløber har seks ben, de fire bruger den til at stå på vandoverfladen med. De fire bagerste ben er meget lange, og det meste af tiden er de strakt ud fra kroppen, så de daner et kryds. Kroppens vægt bliver fordelt over en så stor overflade som muligt. På den yderste del af benene sidder en masse korte hår, som både er vandskyende og elastiske. Hvis hårene virker, som de skal, kan skøjteløberen springe hen over vandoverfladen, uden at benene bryder igennem vandhinden. Det er derfor, at skøjteløberen ikke synker til bunds. Bagbenene er længere end forbenene, og hvis der kommer et insekt og lander på vandet, kan den fange det med forbenene, og holde det fast. Den har et sugerør, den suger maden ind ad.

En skøjteløbers værste fjende er en hundestejle. Skøjteløberen ånder gennem det rør, hvor den også sluger maden ind ad.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: