1872 - En stormflod rammer Sjælland og Lolland-Falster efter en voldsom orkan. I Køge går vandet 3,44 meter over daglig vande, og skaderne i byen er enorme.
1907 - Det lykkes franskmanden Paul Cornu at flyve i 20 sekunder med et helikopterlignende fartøj. Først i 1935 lykkes det dog at lave en fuldt styrbar og flyvedygtig helikopter.
1918 - I protest mod, at flere fagforeningsledere er blevet arresteret udbryder der strejker flere steder i Danmark - og mange tusinde demonstranter mødes på Grønttorvet (nu Israels Plads) i København. De bliver angrebet voldsomt af politiet, og 22 demonstranter - blandt andet en 7-årig dreng - bliver hårdt kvæstet. Demonstrationen er blandt andet inspireret af revolutionerne i Berlin og Kiel tidligere på måneden.
1942 - Britiske styrker generobrer den libyske havneby Tobruk, som tyskerne i juni havde erobret.
1967 - Den græske militærjunta indfører et totalforbud mod import af danske varer.
1970 - Omkring 1 million mennesker omkommer ved en tyfon, der rammer flere øer i Ganges-deltaet i Bangladesh. Tyfonen hærger i to døgn - 12.-13. november. Det er historiens (1997) mest dødelige tyfon.
1979 - Efter 11 måneder og 12 dages strejke udkommer den engelske avis The Times igen.
1985 - Et vulkanudbrud i Colombia koster 25.000 livet. 90 procent af byen Armaro med 25.000 indbyggere bliver totalt ødelagt af den følgende styrtflod af gloende lava og enorme mængder smeltet sne fra bjergsiderne. Vulkanen - Nevado - havde været inaktiv i 140 år. Udbruddet er en af de værste naturkatastrofer i det 20. århundrede. Kun én gang tidligere er flere omkommet ved et vulkanudbrud i det 20. århundrede. Det var i 1902, hvor 30.000 omkom på den franske ø Martinique i Vestindien.
1990 - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som “en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet”. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup.
2001 - Taleban-styret i Afghanistans hovedstad Kabul trækker sig tilbage til sin højborg i byen Kandahar. Det sker efter lidt over en måneds voldsomme amerikanske og britiske bombardementer af Afghanistan.
2004 - Prins Joachim filmes med op mod 170 km/t med børnene i bilen og kører ulovligt tæt på flere andre biler.