Skansehage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skansehage ved Isefjorden med Spodsbjerg Fyr ved Hundested i baggrunden.
Udsigt over Skansehage.

Skansehage er en tangeRørvighalvøen (Rørvig Sogn) ved det yderste af Isefjorden. Den har navn efter en skanse der blev opført i forbindelse med Englandskrigene (1807-1814). Området består primært at sommerhuse og feriekolonier tilegnet skoler i Københavnsområdet. Tangen vokser én meter pr. år. Bebyggelsen yderst på Skansehage, der i dag er feriekoloni, blev opført som koleralazaret og karantænestation under epidemien i 1853.

Skansehageområdet har i dag en spændende flora med bl.a. rensdyrlav og nikkende kobjælde. Skansehage er del af et større EU Natura 2000-område omkring Isefjordens munding, hvor kysten fra Dybesø til Skansehagebugten hele tiden er under forandring.

Derfor er det forkert, når har man troet, at bugten bag hagen var den af Saxo omtalte Isøre Havn. Skansehage eksisterede slet ikke på Saxo's tid. Antageligt har Saxo's læhavn ligget i en tidligere lagune nord for Skansehage – f.eks. Langesø Mose. Havnen var en af samlingshavnene for ledingsflåden (se leding), og her holdt man ifølge Saxo og Sven Aggesen nogle gange kongevalg. Antageligt var det flådens styrismænd, der udpegede en kandidat, hvis valg siden blev bekræftet på landstingene. Der var næppe noget decideret tingsted, men man kan have samlet sig på den tidligere strand inde under skrænterne, hvor der ligger store sten, som Saxo omtalte.

Enkelte (se nedenstående) har i stedet peget på Andemosen i det sydlige Nakkeland, men både Saxo's beskrivelse, beliggenheden i forhold til udsejlingen fra Roskilde Fjord, navnematerialet, mosens størrelse og de gamle strandvoldes højde udelukker denne mulighed.

Navnet Isøre skyldes antageligt de isskruninger, som af og til ophobes på stranden i Isefjordens munding. Det var indtil 1300-tallet tillige navnet på den landsby, som siden blev til Rørvig.

Før automatiseringen var Isøre navnet på telefoncentralen i Rørvig.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bo Bræstrup / Kurt Sørensen: Mellem Kattegat og Isefjord – Rørvigs natur og kulturhistorie (2001)
  • Kurt Sørensen: Isøre - de ældste Rørvigs historie (2013)

Isøre[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Det er dog en misforståelse at Hagen i vikingetiden var en naturhavn, der blev brugt som mønstringshavn i vikingetiden. Hagen eksisterede ikke i vikingetiden, men er en senere dannelse der fortsat pågår. Isøre Havn lå ved sydspidsen af den sydligste af Isøerne, syd for landsbyen Nakke. Her lå også Isøre ting, der i den tidlige middelalder mindst to gange var fælles mødested ved kongevalg, nemlig da Harald Hen og Niels blev kongevalgt på Isøre. Det tidligste kongevalg som nævntes af Saxo var imidlertid Hothers, efter drabet på kongen Rolf Krake i Lejre 500, hvor han ifølge Saxo bemægtigede sig Isøre Havn og af folket lod sig udråbe som konge.

Ifølge Saxo var det sædvane at konger blev valgt på Isøre-ting, der betegnedes som "fædrelandets højeste myndighed". Det vil sige at nogle af vikingetidens konger også kan være valgt der. I vikingentidens og den tidlige middelalders valgkongedømme kunne hvert af landstingene i princippet vælge hver deres konge, hvilket ville kaste landet ud i borgerkrig; Derfor var det fornuftigt at holde et forberedende kongevalg ved den centralt beliggende naturhavn.

Isøre ting var således Danmarks ældste parlament eller fælles tingsted for riget og som sådan forbillede til det norske Øreting og Gulating og det islandske Alting. Da kongemagten styrkedes i den tidlige middelalder mistede Isøre-tinget betydning og afløstes af Danehoffer ved andre havnepladser (Vordingborg, Nyborg bl.a) og senere af Rigsrådene omkring kongen.

Ifølge Saxo blev på Isøre ting vedtaget love fælles for riget (Harald Hen) og her traf man beslutning om "kristendommens indførelse", dvs at den katolske kirke kunne etablere sig i landet med tilhørende kirke- og klosterordninger som led i rigets modernisering efter europæisk mønster. Isøre ting benyttedes også retsinstans ved billæggelse af stridigheder mellem stormænd (under Svend Tveskæg).

Stedet for kongevalg lå syd for Rørvig og landsbyen Nakke, hvor Mårbjerg (Moorebierg = mord = offerdrab) og omliggende bakker dannede ting- og helligsteder. Stedets helliggørelse ved ofringer af mennesker eller dyr gav beslutninger retsgrundlag over for gud og mennesker, hvor biskop Tietmar af Merseburg kunne berette om sådanne ofringer i Lejre. Her er sagn om "slot" eller opholdssted for kongen under tingets forhandlinger i Tranemosen.

På halvøens sydspids var Isøre havn, der beskyttede indsejlingen til Isefjorden og dermed til Lejre. I forbindelse med havnen var borganlæg og badstue. Selve havnen var et naturligt bassin (i dag Andemosen) mellem bakkerne, som lukkedes at sandmasser, der som følge af klimaforandringerne omkring 1100 førtes vestfra med havstrømme og efterhånden også lukkede sundet vest for Isøerne, mellem det nuværende Rørvig og Nykøbing Sjælland. Ifølge Saxo befandt biskop og hærfører Absalon sig her med en flåde så sent som i 1170 og 1180. Endnu i 1800-tallets sidste halvdel fandtes spor efter borganlægget, ligesom talrige fund ved Annemosen bærer mindelser om flådehavnen.

Isøre-navnet stammer fra Isøerne, de yderste eller øverste øer (isse), der lå midt i Isøre gab eller Isefjordens munding mod Kattegat. Øerne havde hver sin landsby – Isøre by (Isby) med kirke på nordøen og Nakke på sydøen, og tilhørte i middelalderen Vor Frue Kloster i Roskilde, hvor bispens jordebog vekselvis brugte navnet Isøre og Rørvig. Sidstnævnte var navnet på en naturhavn mellem de to øer, bevokset med rør eller siv, der af klostrets bryde og hans folk benyttedes ved transport af korn og strandingsgods til klostret i Roskilde, idet denne naturhavn lå ret over for Roskilde fjords udminding i Isefjorden. Med tiden blev Rørvig-navnet ensbetydende med sognet.

Først i forbindelse med de omfattende sandfygninger som følge af de nye sandmasser mellem øerne og Nykøbing-halvøen og den påfølgende ødelæggelsen af kirkebyens marker, flyttedes kirkebyens gårde efterhånden ned til den tryggere naturhavn ved vigen. Herefter lå kun kirken tilbage i den tidligere landsby.

Litteratur: Danmarks første Folketing (2009). Sagnet om Isøre (udgaven 2009).


Koordinater: 55° 57′ 4,52″ N, 11° 47′ 26,18″ Ø

Odsherred Kommune segl Stub
Denne artikel om geografi i Odsherred Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi