Skilsmisse
Skilsmisse er ophævelse af et tidligere indgået ægteskab eller registreret partnerskab.
Skilsmisse (eller opløsning af ægteskabet) er den endelige afslutning af en ægteskabelig forening, med annullering af juridiske pligter og ansvar for ægteskabet og opløser ægteskabet mellem parterne. I de fleste lande kræver skilsmisse godkendelse af en domstol eller en anden myndighed i en juridisk proces. Den juridiske proces for skilsmisse kan også indebære spørgsmål om ægtefællebidrag, forældremyndighed, børnebidrag, fordeling af ejendom og deling af gæld.
I de fleste vestlige lande, er skilsmissen ikke en ikke en ugyldiggørelse af ægteskabet, som i en annullation, men det annullerer den ægteskabelige status for parterne. Hvor monogami er lov, tillader skilsmissen hver tidligere partner at gifte sig med en anden. Hvor flerkoneri er lovligt, giver skilsmissen kvinden lov til at gifte sig med en anden. Skilsmisselove varierer betydeligt rundt omkring i verden. Skilsmisse er ikke tilladt i nogle lande, såsom i Malta og i Filippinerne, men en annullation er tilladt. I perioden 1971-1996, blev skilsmisse legaliseret i fire europæiske lande: Spanien, Italien, Portugal og Irland.
Skilmisseloven i Danmark
Betingelserne for skilsmisse er beskrevet i Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Reglerne forvaltes af Familiestyrelsen (tidl. Civilretsdirektoratet) og er ens for både heteroseksuelle ægteskaber og for registrerede partnerskaber – bortset fra, at kun heteroseksuelle par har krav på mægling hos en præst. Administration og rådgivning sker i dag ved Statsforvaltningen, tidligere Statsamtet og endnu tidligere ved Tamperretten.
Den første betingelse for at opnå skilsmisse er, at forholdet er indgået på lovlig vis. Ellers vil det i stedet blive omstødt.
Der er grundlæggende to måder at blive skilt:
- Omgående opløsning af forholdet.
- Skilsmisse efter forudgående separation
Skilsmisse uden forudgående separation
En part i forholdet kan kræve skilsmisse (uden forudgående separation), hvis en eller flere af disse betingelser er opfyldt:
- Parret pga. uoverensstemmelser har levet adskilt i de seneste to år.
- Den anden part har været utro [1]
- Den anden part har udøvet forsætlig vold af grov karakter mod sin partner eller børnene.
- Den anden part har indgået nyt ægteskab eller registreret partnerskab (bigami).
- Den anden part ulovligt har ført den førstnævnte parts barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet.
Skilsmisse efter forudgående separation
Skilsmisse i andre tilfælde forudsætter en bevilling af separation, som gives af Statsforvaltningen (tidl. Statsamtet).
Efter seks måneder kan partnerne opnå skilsmisse, forudsat at de er enige om det. Men efter et års separation kan forholdet opløses, hvis blot den ene part anmoder om det.
En part i forholdet, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til separation. Men hvis parterne genoptager samlivet, bortfalder separationen. Hvis et par således forsøger at genoptage forholdet i løbet af separationen, men fejler, må de starte forfra med en ny anmodning om separation.
Retsvirkninger af separation og skilsmisse
Allerede ved bevilling af separation ophæves de fleste af de juridiske virkninger af ægteskabet hhv. det registrerede partnerskab. F.eks. arver man ikke længere automatisk hinanden, og retten til livsforsikring bortfalder normalt også.
Statsforvaltningen varetager vilkårsforhandling i forbindelse med separation og skilsmisse. Hvis parterne ikke kan blive enige, bliver sagen afgjort ved en domstol.
Kildehenvisning
- ^ Det er ikke nok blot at rejse beskyldningen mod den anden part. Visse betingelser er beskrevet i loven, og Statsforvaltningen vil oftest forlange dokumentation, f.eks. en erklæring fra en person, som har deltaget i utroskaben.
- Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (pdf-format) – [samme i html-format via Google cache, hvis det stadig virker]
