Skjoldenæsholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skjoldenæsholm
Skjoldenæsholm set fra haven

Skjoldenæsholm er en hovedgård beliggende et par kilometer nord for Jystrup i Valsølille Sogn ved Ringsted ved en af egnens mange søer. Skjoldenæsholm Gods er på 1883,4 hektar med Valsølillegård, hvoraf ca. 1500 hektar er skov under Skjoldenæsholm Skovbrug ApS.

Den stilrene hovedbygning i nyklassicisme er opført i 1766 af Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig. Fra parken eller søens østlige bred ses den smukke bindingsværksfløj "Grevindefløjen", der er resterne af den hovedbygning, som kgl. rentemester Henrik Müller opførte ca. 100 år tidligere.

Skjoldenæsholm har siden 1794 været i slægten Bruun de Neergaards eje. Hovedbygningen er i dag indrettet som hotel og konferencecenter, mens der på godsets jorder findes golfbaner og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et næs i Valsølille Sø. Her kan man endnu se det gamle voldsted. Det gamle Skjoldnæs' historie går helt tilbage til 1200-tallet – ja, sikkert også til 1131, da Knud Lavard blev myrdet ved Haraldsted, fire kilometer syd herfor på den gamle kongevej, der krydser godsets område.

Den ældste borg har sandsynligvis tilhørt kronen. Kong Christoffer 2. pantsatte borgen til Grev Johan den Milde af Holsten. I 1346 eller 1348 blev den belejret og erobret af Kong Valdemar Atterdag. Fra 1360'erne var Skjoldenæs i privat eje, og i 1364 og 1377 nævnes væbneren Peder Nielsen Jernskæg som ejer af Skjoldenæs.

I 1429 kom den på ny under kronen, da Jørgen Rud mageskiftede den til Kong Erik af Pommern mod Vedbygaard. Herefter blev Skjoldenæs et kongeligt len, der i 1522 omfattede Ringsted Herred og Ramsø Herred[1]. I 1567 blev Skjoldenæs len nedlagt som selvstændigt len ved Peder Oxes lensreform og lagt under Roskildegaard len. I samme år gav Frederik 2. endvidere ordre til, at den gamle borg skulle rives ned. I 1617 blev Skjoldenæs lagt under Ringsted Klosters len.

I 1662 overdrog Frederik 3. Skjoldenæs til rentemester Henrik Müller. Müller opførte en ny hovedbygning på den nuværende plads lidt nord for den gamle borgs placering. Den nye hovedbygning bestod af en enetages bindingsværksbygning, hvoraf der endnu er bevaret en rest i hovedbygningens nordøstlige hjørne. I 1668 blev stedet for første gang omtalt som Skjoldenæsholm.

I 1682 overtog kronen igen Skjoldenæsholm. Året efter skænkede Christian 5. Skjoldenæsholm til sin halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve. Skjoldenæsholm forblev derefter i Gyldenløves efterslægt frem til 1794.

Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig

I 1766 opførte grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig den nuværende høje hovedfløj i nyklassicisistisk stil. Den nye bygning blev opført vinkelret på Müllers gamle hovedbygning, der derved blev en østlig sidefløj til den nye hovedfløj. Da hun selv valgte at blive boende i den gamle bygning blev den kaldt "grevindefløjen" efter hende. Omkring 1780 opførte hun desuden en sidefløj i vest, parallelt med den gamle hovedbygning.

I 1794 solgte den barnløse grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig godset til sin nabo på Svenstrup, Anna Maria Bruun de Neergaard. Skjoldenæsholm har siden været i slægten Bruun de Neergaards eje, fra 1844 til 1926 som fideikommis.

I 1803 lod Johan Andreas Bruun de Neergaard hovedparten af Henrik Müllers gamle hovedbygning rive ned og opførte i stedet en ny østfløj på samme sted, der svarede til vestfløjen i udseende.

Fideikommiset blev ophævet og godset overgik til fri ejendom i 1926.

Hovedbygningen på Skjoldenæsholm blev i 1971 indrettet til hotel og konferencecenter.[2]I 1978 blev der indrettet et sporvejsmuseum på godset. Anlægningen af golfbanen[3] startede i 1988 men den var først færdig i 1992. I 1991 renoveredes hovedbygningen igen for at gøre det attraktivt for hotelgæster, og der indrettedes faciliteter til afholdelse af kurser og for at drive hotel. De historiske stuer benyttes til fester og bryllupper. I 2001 frasolgtes skoven og landbruget til pensionskassen Pen-Sam.[4]

Ejere af Skjoldenæsholm[redigér | redigér wikikode]

  • (1134-1364) Kronen
  • (1364-1378) Peder Nielsen Jernskæg
  • (1378-1385) Anne Pedersdatter Jernskæg gift (1) Oluf Lunge (2) Mikkel Rud

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Lerdam, Henrik (1996). Danske len og lensmænd 1370-1443. København: Museum Tusculanums Forlag. s. 85. ISBN 87-7289-374-5. 
  2. Skjoldenæsholm Hotel og Konferececenter (hentet 29. januar 2012). "Skjoldenæsholm Hotel og Konferencecenter". http://www.skj.dk/Default.asp?ID=211. 
  3. golfruten.dk (hentet 30. juni 2010). "SkjoldenaesholmGolfklub". http://www.golfruten.dk/findgolfbaner/visitkortgolfklubber/SkjoldenaesholmGolfklub. 
  4. Skjoldenæsholm Hotel og Konferececenter (hentet 29. januar 2012). "Skjoldenæsholm Hotel og Konferencecenter". http://www.skj.dk/Default.asp?ID=210. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 32′ 07,85″ N, 11° 51′ 10,80″ Ø