Skolebestyrelse
En skolebestyrelse er en bestyrelse på en uddannelsesinstitution, hvor både forældre, elever og lærere samt skolens ledelse er repræsenteret. Skolebestyrelser findes både i folkeskolen og gymnasiet.
Folkeskolen [redigér]
I folkeskolen erstattede skolebestyrelserne de hidtidige skolenævn i april 1990. En skolebestyrelse består af fem til syv forældrerepræsentanter, to repræsentanter for skolens personale samt to elevrepræsentanter, valgt af skolens elevråd. Alle medlemmer har stemmeret, dog har skolelederen og dennes stedfortræder status af sekretær og har ikke stemmeret. Der der desuden mulighed for, at kommunalbestyrelsen med skolebestyrelsens godkendelse kan udpege et medlem, der fungerer som tilforordnet uden stemmeret. Valgperioden til skolebestyrelsen er for sådanne tilforordnede fire år, ligesom den er det for forældrerepræsentanterne. Alle andre er valgt for et år. Hvervet som skolebestyrelsesmedlem er borgerligt ombud.
Skolebestyrelsens opgave er at træffe de overordnede beslutninger om skolens daglige drift, herunder godkendelse af ordensregler og budgetter. Skolebestyrelsen skal samtidig føre tilsyn med skolens virksomhed indenfor nogle af kommunalpolitikerene nærmere fastsatte rammer. Kun til en vis grad har skolebestyrelsen direkte indflydelse på ansættelser og afskedigelser af skolens personale, idet arbejdsgiverkompetencen er hos skolens leder. Skolebestyrelsen beskæftiger sig som udgangspunkt ikke med enkeltsager.
Møderne i skolebestyrelsen finder sted ca. en gang om måneden og er lukkede, ligesom behandlingen af de enkelte sager er underlagt tavshedspligt. Der udarbejdes dog et offentligt tilgængeligt beslutningsreferat efter hvert møde. Hvert år udarbejdes tillige en beretning, der indeholder en kort beskrivelse af skolebestyrelsens arbejde i det forgangne år.
Forældrenes interesse for at deltage i skolebestyrelssarbejdet varierer fra skole til skole, men generelt er valgdeltagelsen ved skolebestyrelsesvalgene lav, ligesom det ofte forekommer, at der må afholdes suppleringsvalg, fordi flere forældrerepræsentanter har nedlagt sit hverv før valgperioden ophører.
Gymnasiet [redigér]
Siden gymnasierne som følge af Strukturreformen i 2007 blev omdannet fra amtslige til selvejende insititutioner, er sammensætningen af gymansiernes bestyrelser blevet ændret. De består i dag af to repræsentanter fra uddannelsesområdet (1 fra en folkeskole i optageområdet samt en fra en videregående uddannelsesinstitution), to personalerepræsentanter, to elevrepræsentanter, en repræsentant for kommunalbestyrelsen samt to medlemmer fra områdets erhvervs- og kulturliv. Skolens rektor fungerer som sekretær uden stemmeret. Forældre er således ikke længere repræsenteret i bestyrelserne.
Bestyrelsen for gymnasiet har ansvaret for at lægge de overordnede rammer for skolens virksomhed på baggrund af den statslige vedtægt. Ansvaret for den daglige ledelse er placeret hos rektor, der også har det pædagogiske ansvar over for Undervisningsministeriet. Bestyrelsen godkender skolens budget og fastlægger bl.a. klassekvotienten, skolens fagudbud og ferieplan samt ordensreglement. I lighed med folkeskolernes bestyrelser behandles ikke personsager.
