Skov-Fladbælg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
  Skov-Fladbælg ?
Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris)Foto: Sten Porse
Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris)
Foto: Sten Porse
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie: Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt: Lathyrus (Fladbælg)
Art: Lathyrus sylvestris

Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris) er en klatrende staude med bredvingede stængler. Stænglerne er forgrenede, firkantede, rillede og ligesom bladene helt hårløse. Bladene er spredtstillede og ligefinnede med brede, vingede stilke. Hvert blad har kun to småblade, der er lancetformede til linjeformede med langt tilløbende spids. Bladranden er hel eller svagt takket. Fodfligene er smalle. Blomstringen sker i juli-august, hvor man kan finde blomsterne sidde 4-8 sammen i små klaser fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er bygget som typiske ærteblomster, hvor fanen er lyserød, mens vingerne er rødviolette og kølen er lysegrøn. Frugterne er bælge, som føles ru på grund af små knuder i huden. De rummer hver 6-14 frø.

Ikke-synlige træk

Planten har op til 15 m lange, krybende og forgrenede underjordiske udløbere. Rodnettet er dybtgående og baseret på en kraftig pælerod. Planten er svagt giftig.

Størrelse

Stænglerne er ofte 1-2 m langeog med vingerne er de næsten 1 cm brede.


Hjemsted
Indikatorværdier
Skov-Fladbælg
L = 7 T = 6 K = 4 F = 4 R = 8 N = 2

Planten er knyttet til lysåbne steder med krat eller skovbryn, hvor jorden er veldrænet og gerne kalkholdig med et højt indhold af kalium. Ved hjælp af sin symbiose med kvælstofbindende bakterier er den selvforsynende og kan tilmed bidrage til gødskning af naboplanterne. I fyrreskoven nord for Byerum Strandbad på Öland findes arten sammen med bl.a. Almindelig Blåbær, Almindelig Ene, Almindelig Engelsød, Almindelig Kohvede, Almindelig Kongepen, Almindelig Sandskæg, Bredbladet Mangeløv, Gul Rundbælg, Gul Snerre, Hedelyng, Håret Høgeurt, Nikkende Flitteraks, Nikkende Kobjælde, Rød Kornel, Rød Svingel, Sand-Star, Skov-Fyr, Skov-Jordbær, Smalbladet Timian, Strand-Fladbælg og Sød Astragel[1]

Anvendelse

Hvis man ønsker at bruge den i en naturnær have f.eks. i yderkanten af et buskads, er det lettest at etablere den ved frøudsæd. Frøene kan dog ligge en sommer over, så de først spirer det følgende forår.


Note
Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer