Skov-Padderok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skov-Padderok ?
Det grønne sommerskud
Det grønne sommerskud
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Underrige: Embryophyta (Stængelplanter)
Division: Equisetophyta (Padderokplanter)
Klasse: Equisetopsida
Orden: Equisetales (Padderok-ordenen)
Familie: Equisetaceae (Padderok-familien)
Slægt: Equisetum (Padderok)
Art: E. sylvaticum
Videnskabeligt artsnavn
Equisetum sylvaticum
L.

Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum) er en 20-60 cm høj sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove og krat. Arten kan kendes på grønne sommerskuds regelmæssigt frogrenede sidegrene.

Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Skov-Padderok er en flerårig plante med en opret vækst. Planten danner to slags oprette eller opstigende skud: Forårsskud, som er brunlige til rosa, fordi de mangler klorofyl, og som danner sporer. På disse op til 60 cm høje skud sidder de endestillede, kogleagtige sporehuse. Disse skud grønnes efterhånden.

Sommerskuddene er derimod grønne og har fotosyntese i både skud og blade. Alle skud er furede, leddelte og hule (undtagen ved leddene). Fra hovedskuddets led dannes der kransstillede sideskud, der er bygget ganske som hovedskuddet. Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene.

Rodnettet består af et dybtliggende og vidt forgrenet netværk af jordstængler og nogle spinkle trævlerødder.

Højde x bredde: 0,60 x 0,30 m.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Arten hører hjemme overalt i Europa, Nord-Amerika og Asien, hvor den foretrækker fugtige områder i skove og på enge.

I Danmark er den temmelig almindelig undtagen i Nord- og Vestjylland.


Et forårsskud med de endestillede sporehuse


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Botanik Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.