Skruelinje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En skruelinje eller helix er en snoet form som en fjeder, skrue eller spiraltrappe. Skruelinjer er vigtige i biologi, eftersom DNA er skruelinjet, og mange proteiner har skruelinske delstrukturer, måske kendt som alphaskruelinjer.

En højrehåndet og en venstrehåndet helix.

Vi gør forskel på højrehåndede og venstrehåndede skruelinjer. Hvis du flytter langs en skruelinje i retningen af din højre hånds tommelfinger, og skruelinjen drejer i retningen af din højre hånds fingre, så er den en højrehåndet skruelinje, ellers en venstrehåndet. En anden måde at visualisere denne forskel: forestille sig skruelinjen vertikal; hvis de forreste tråde drejer fra venstre-underside til højre-overside, så er den en højrehåndet skruelinje. Bemærk at håndetheden (eller chiraliteten) er et egenskab af skruelinjen, ikke af perspektivet: du kan dreje en højrehåndet skruelinje rundt og den er stadig højrehåndet.

De fleste skruer er højrehåndede skruelinjer. Alphaskruelinjen i biologi samt A og B formene af DNA er også højrehåndede skruelinjer. Z-formen af DNA er venstrehåndet.

Frekvensen (?) af en skruelinje er længden af en hel skruelinjedrejning, målt langs skruelinjens akse.

I matematik er en skruelinje en kurve i et tredimensionalt rum. De følgende tre ligninger i rektangulære koordinater definerer en skruelinje:

x = cos t
y = sin t
z = t

Her er t en reel parameter. Efter som t vokser, sporer punktet (x, y, z) en højrehåndet skruelinje med frekvensen 2π rundt om z-aksen, i et højrehåndet koordinatsystem.

I cylindriske koordinater (r, θ, h), beskrives den samme skruelinje ved:

r = 1
θ = h

Bortset fra rotationer, translationer og ændringer/strækninger af skala, er alle højrehåndede skruelinjer ækvivalente med skruelinjen defineret ovenover.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: