Skule Bårdsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skule Bårdssons segl (forside og bagside) fra 1225

Skule Bårdsson (født 1189, død 24. maj 1240), fra 1237 Hertug Skule, tilhørte norsk adel.

Skule blev født ca. 1189 som søn af Bård Guttormsson (11501194) fra Rein kloster i Rissa, og dennes anden kone, en stormandsdatter fra Valdres. Farens første kone var Cecilia Sigurdsdatter, datter af kong Sigurd Munn Haraldsson, og deres søn, Skules halvbror, var kong Inge Bårdsson.

Skule bliver først gang nævnt i 1204, sammen med sin bror, Guttorm, som fostersønner hos morfaren Erling på Kviden. Han var jarl fra 1217. Som jarl styrede han en tredjedel af Norge fra sit sæde i Nidaros, under kong Håkon Håkonsson. Trods det nære forhold til kongefamilien var der alligevel magtkampe, der førte til Skules opposition. Det ender med et fatale oprør, mod kong Håkon Håkonsson, og den 24. maj 1240 bliver han dræbt i Elgeseter kloster i Trondheim hvor han har søgt tilflugt. Birkebeinerne satte ild på klosteret og da Skule og hans følge kom ud, blev de hugget ned foran indgangen.

Skule blev gravlagt i Nidarosdomen. Skules død markerede den endelige afslutning på borgerkrigene i Norge. Borgerkrigene havde varet i 110 år.