Skyggedelfin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skyggedelfin ?
Skyggedelfin
Skyggedelfin
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Cetacea (Hvaler)
Underorden: Odontoceti (Tandhvaler)
Familie: Delphinidae (Delfiner)
Slægt: Lagenorhynchus
Art: L. obscurus
Videnskabeligt artsnavn
Lagenorhynchus obscurus
Gray, 1828
Udbredelse af skyggedelfin
Udbredelse af skyggedelfin

Skyggedelfin (Lagenorhynchus obscurus) er en middelstor delfin, der lever kystnært på den sydlige halvkugle, især omkring sydspidsen af Sydamerika og ved New Zealand.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Skyggedelfiner er mørkegrå eller sorte på ryggen og rygfinnen er karakteristisk tofarvet, med en mørk forkant og lysere bagkant. Skyggedelfin har en lang, lysegrå stribe på siden, der løber frem og ud på det korte, mørkegrå næb. Undersiden af kroppen er hvid og to hvide striber løber bagud på siden af kroppen ud til halefinnen.[2] Skyggedelfin er en lille til middelstor delfin, med bretragtelig variation i størrelse mellem de forskellige populationer. De største skyggedelfiner er fundet langs kysten af Peru, hvor de kan blive op til 210 cm lange og veje 100 kg. Skyggedelfiner i New Zealandske farvande bliver op til 167–178 cm og 69–78 kg for hunner og 165–175 cm/70–85 kg for hanner.[3] Der er stort set ingen forskel mellem hanner og hunner, men hannerne har en lidt mere krum rygfinne, der er bredere ved roden og med større overflade.[4]

Bestand og udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Skyggedelfiner ved Kaikoura, New Zealand

Skyggedelfin har en pletvis, semi-cirkumpolar udbredelse, idet den kan træffes langs kysterne af sydlige Sydamerika, sydvestlige Afrika, sydkysten af Australien, omkring Tasmanien og New Zealand. Desuden træffes den ved isolerede øer i de sydlige oceaner.

Omkring Sydamerika træffes arten fra det sydlige Peru, sydpå rundt om Patagonien og Kap Horn og op langs østkysten til omkring 36º S.[4] Den findes også omkring Falklandsøerne. Skyggedelfiner ses særligt ofte langs Argentina kyst, fra Valdeshalvøen til udmundingen af La Plata-floden. [5]

Skyggedelfin træffes hyppigt hele vejen rundt om New Zealand. Hovedudbredelsen er fra East Cape og Cape Palliser på østkysten af Nordøen til Timaru og Oamaru på Sydøen.[6] De er særligt almindelige i de kolde havstrømme langs østkysten af Sydøen.[6]

I Afrika forekommer skyggedelfin fra Lobito Bay, Angola og sydpå til False Bay, Sydafrika.[4]

Skyggedelfin træffes langs sydkysten af Australien, men er ikke almindelig. Den er set i de kolde havstrømme ved Kangaroo Island, det østlige Tasmanien og Bassstrædet,[7][8]

Skyggedelfin er desuden set omkring Campbelløerne, Aucklandøerne og Chatham Øerne i det vestlige Stillehav og omkring Tristan da Cunha, Amsterdamøen og Île Saint-Paul.[9]

Systematik[redigér | redigér wikikode]

Skyggedelfin er først beskrevet af John Edward Gray i 1828, antageligt på baggrund af et enkelt kranie og konserveret skind sendt fra Kap det Gode Håb til British Museum af en kaptajn Haviside.

Skyggedelfin er meget nært beslægtet med Stillehavshvidside og molekylærgenetiske data peger på at de er adskilt for 1.9–3.0 millioner år siden.[10]

Status[redigér | redigér wikikode]

Skyggedelfin er beskyttet i store dele af sit udbredelsesområde. Arten betragtes som almindelig, men der findes meget få bestandsestimater.[9] Målrettet fangst og bifangst har været betragtelig og fortsætter i nogle områder, bl.a. ud for Peru og Chile[1] og bestanden ud for Peru er sandsynligvis overudnyttet.[1] . Det skønnes at også et mindre antal fanges målrettet omkring Sydafrika.[9] Et ukendt antal skyggedelfiner drukner hvert år i garnfiskeri omkring New Zealand.[4]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Hammond, P.S., Bearzi, G., Bjørge, A., Forney, K., Karczmarski, L., Kasuya, T., Perrin, W.F., Scott, M.D., Wang, J.Y., Wells, R.S. & Wilson, B. (2008). Lagenorhynchus obscurus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 06 March 2009. Database entry includes a lengthy justification of why this species is listed as data deficient.
  2. Webber, M.C. 1987. "A comparison of dusky and Pacific white-sided dolphins (genus . Lagenorhynchus): morphology and distribution". M.S. Thesis, San Francisco State Univeristy, San Franciso CA. 102 pp.
  3. Cipriano, F. W. (1992). Behavior and occurrence patterns, feeding ecology, and life history of dusky dolphins (Lagenorhynchus obscurus) off Kaikoura, New Zealand. University of Arizona. 
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Waerebeek, K. V., Wursi, B. "Dusky Dolphin Lagenorhynchus obscurus" pp. 335–37 of Encyclopedia of Marine Mammals (edited by Perrin, W. F., Wursig, B and J. G.M. Thewissen), Academic Press; 2nd edition, (2008) ISBN 0-12-373553-X
  5. Goodall, R.; de Haro, J.; Fraga, F.; Iniquez, M.; Norris, K. (1997). "Sightings and behaviour of Peale's dolphins, Lagenorhynchus australis, with notes on dusky dolphins, L. obscurus, off southernmost South America". International Whaling Commission Report 47: 757–75. http://orton.catie.ac.cr/cgi-bin/wxis.exe/?IsisScript=LIBRI.xis&method=post&formato=2&cantidad=1&expresion=mfn=016672. 
  6. 6,0 6,1 Gaskin, D E. (1972) "Whales dolphins and seals with special reference to the New Zealand region". Heinemann Educational Books Ltd.
  7. Menkhorst, Peter (2001). A Field Guide to Mammals of Australia. South Melbourne, Victoria: Oxford University Press. pp. 226–27. ISBN 0-19-550870-X.
  8. Gill, Peter C., Ross, Graham J. B., Dawbin, William H., Wapstra, Hans (2000) CONFIRMED SIGHTINGS OF DUSKY DOLPHINS (LAGENORHYNCHUS OBSCURUS) IN SOUTHERN AUSTRALIAN WATERS. Marine Mammal Science 16:452–59 doi=10.1111/j.1748-7692.2000.tb00937.x
  9. 9,0 9,1 9,2 |Randall R. Reeves, Brent S. Stewart, Phillip J. Clapham and James A. Powell (2002). National Audubon Society Guide to Marine Mammals of the World. Alfred A. Knopf, Inc. ISBN 0375411410.
  10. Cassens, I; Van Waerebeek, K; Best, PB; Tzika, A; Van Helden, AL; Crespo, EA; Milinkovitch, MC (2005). "Evidence for male dispersal along the coasts but no migration in pelagic waters in dusky dolphins (Lagenorhynchus obscurus).". Molecular ecology 14 (1): 107–21. doi:10.1111/j.1365-294X.2004.02407.x. PMID 15643955. 
  • Encyclopedia of Marine Mammals. Perrin, W. F., Wursig, B and J. G.M. Thewissen., editors. (2008) Academic Press; 2nd edition, ISBN 0-12-373553-X
  • The Dusky Dolphin: Master Acrobat off Different Shores. Würsig, B., and Würsig, M., editors. (2010) Academic Press. ISBN 0-12-373723-0.
  • Whales, Dolphins and. Porpoises, K. S, Norris. editor, (1977) University of California Press. ISBN 0-520-03283-7

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: