Slægt (genealogi)

For alternative betydninger, se Slægt. (Se også artikler, som begynder med Slægt)

Ordet slægt kommer af plattysk Schlecht = "slægt". Ordet blev oprindeligt brugt som betegnelse for dem, som tilsammen danner en given persons familie i videste betydning. Ordet æt (oldnordisk – af eje, de som hører sammen) dækker samme betydning, men blev fortrængt i løbet af det 18. århundrede og bruges i dag sjældent.

I modsætning til kernefamilie, der betegner de allernærmeste slægtninge (mor, far, børn), og familie, der bruges om de lidt fjernere beslægtede (bedsteforældre, mostre, fastre, morbrødre, farbrødre, tanter, onkler, fætre, kusiner, børnebørn og eventuelt næstsøskendebørn), bruges slægtning om enhver person, der på nogen måde kan regnes med i kredsen (slægten).

På dansk har der ofte været forvirring om slægtskabsbetegnelserne. Mange betegnelser bruges ikke mere, og andre har skiftet betydning. Men traditionelt betegner forleddet "grand-" et familiemedlem, der ligger en generation forskudt i forhold til efterleddet (grandonkel = forælders onkel, grandfætter = forælders fætter, grandnevø = nevøs søn), mens forleddet "halv-" betegner en slægtning, der ligger på samme niveau som efterleddet angiver, blot et "fætter-led" længere ude (halvonkel = forælders fætter, halvfætter = halvonkels søn (fætter i andet led), halvnevø = fætter/kusines søn). Grandfætter kan dog også i nyere sprogbrug bruges i samme betydning som halvfætter.

Slægtskab

Slægtskaber betegnes således:

Efterslægt

• Barn – søn, datter (probandens børn)
• Svigerbarn - svigersøn, svigerdatter (probandens børns kone eller mand)
  • Barnebarn - sønnesøn, sønnedatter, dattersøn, datterdatter (probandens børns børn)
    • Oldebarn - oldesøn, oldedatter (probandens børnebørns børn)
      • Tipoldebarn - tipoldesøn, tipoldedatter (probandens børnebørns børnebørn)
        • Tiptipoldebarn
          • Herefter tip-3, tip-4 osv.

---

Aner

• Forældre - far, mor / Stedfar – stedmor. Probandens ikke-biologiske forældre
• Svigerforældre - svigerfar, svigermor (probandens kones eller mands forældre)
  • Bedsteforældre - farfar, farmor, morfar, mormor (probandens forældres forældre)
    • Oldeforældre - oldefar, oldemor (probendens bedsteforældres forældre)
      • Tipoldeforældre - tipoldefar, tipoldemor (probandens bedsteforældres bedsteforældre)
        • Tiptipoldeforældre
          • Herefter tip3-, tip4- osv.

---

Søskende og disses efterslægt

• Søskende - bror, søster (probandens bror eller søster)
• Svoger, svigerinde (probandens søsters mand eller brors kone)
  • Nevø, niece - brorsøn, brordatter, søstersøn, søsterdatter (probandendens søskendes børn)
    • Grandnevø, grandniece (probandens søskendes børnebørn)

---

Forældres søskende og disses efterslægt

• Fars og mors søskende - farbror, faster, morbror, moster
• Onkel, tante (probandens fasters/mosters mand og farbror/morbrors kone)
  • Fætter og kusine (probandens forældres søskendes børn) (fætre/kusiner kaldes i indbyrdes forhold søskendebørn eller næstsøskende)
    • Halvnevø, halvniece (probandens forældres søskendes børnebørn)

---

Bedsteforældres søskende og disses efterslægt

• Grandonkel, Grandtante (probandens bedsteforældres søskende og disses ægtefæller)
  • Halvonkel eller grandfætter, halvtante eller grandkusine (probandens bedsteforældres søskendes børn og disses ægtefæller eller probandens forældres kusiner/fætre)
    • Halvfætter eller grandfætter, halvkusine eller grandkusine (probandens bedsteforældres søskendes børnebørn) (halvfætre/halvkusiner kaldes i indbyrdes forhold næstsøskendebørn)

Beregning af slægtskab

Ønskes at beregne graden af slægtskab mellem to personer, tælles såvel de personer, hvis indbyrdes slægtskab der ønskes beregnet som alle mellemled fraset den fælles stamfader/stammoder. Ønsker man at beregne graden af slægtskab til fx en halvfætter, ser beregningen således ud (jævnfør skemaet): proband-far-farfar-grandonkel-halvonkel-halvfætter, det vil sige, at proband og halvfætter er beslægtede i 6 led. Denne beregningsmåde kaldes den civile computation (latin: computatio civilis eller juris romani).

En anden beregningsmåde hvilende på den kanoniske komputation (latin: computatio canonica eller juris canonici) og brugt i dansk lovgivning beregner slægtskabet efter det antal led, som de to personer hver for sig har fjernet sig fra den fælles stamfader/stammoder, idet der tages hensyn til hvem af dem, der er fjernest. Dette indebærer, at farfar og grandonkel er beslægtede i første, fader og halvonkel i andet, proband og halvfætter i tredje led og så fremdeles

Litteratur

• Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning; 3. udgave; J.H.Schultz Forlag, København 1982; ISBN 87-569-0112-7.
• Hans H. Worsøe: Slægtshistorie – en vejledning; 3. reviderede oplag, Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger, København 1977; ISBN 87-7423-094-8.

Eksterne henvisninger

• Jamie Allen's Family Tree & Ancient Genealogical Allegations

Se også

• Slægtsforskning
• Slægt (biologi) om brugen af ordet slægt i den biologiske systematik. | Personnavn | Anetavle