Slagelse-Værslev-banen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over banens forløb

Slagelse-Værslev banen er en nu delvis nedlagt statsbanestrækning mellem Værslev og Slagelse via Høng.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I den store jernbanelov fra 1894 besluttede Rigsdagen, at der skulle anlægges en jernbane mellem Slagelse og Værslev som forbindelse mellem Vestbanen (København-Korsør) og Nordvestbanen (Roskilde-Kalundborg). Anlægsbevillingen lød på 1,6 mio. kr. Der havde været forslag om at føre banen øst om Tissø, men 4. marts 1896 blev linjeføringen lagt fast med en station i Gørlev sydvest for søen. Anlægsarbejdet i 1896-97 stødte på flere dæmningsskred ved Valbygård og Havrebjerg.

Driften[redigér | rediger kildetekst]

Dagen efter indvielsen blev den daglige drift indledt med fire tog i hver retning. Togene kørte til og fra Kalundborg på 8 km af Nordvestbanens spor, så i Værslev var der kun en mindre remise og drejeskive. I 1930'erne blev enkelte tog ført igennem til Korsør. I hele banens levetid var der postbureauvogn i visse tog.

Banen fik aldrig særlig stor persontrafik, og i 1960'erne blev de fleste stationer nedrykket til trinbrætter, så kun Værslev, Gørlev og Høng var faste standsningssteder. Banen transporterede hovedsageligt gods, især til og fra Gørlev Sukkerfabrik, der blev oprettet i 1912. Efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane i 1918 kørte der under roekampagnen et dagligt godstog fra Odsherred med sukkerroer til Gørlev. Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, der blev indviet i Kalundborg i 1930, medførte store transporter af kunstgødning.

Strækningsdata[redigér | rediger kildetekst]

  • Indviet 30. april 1898
  • Længde: 34,4 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 37-45 kg/m (1972)
  • Maks. hastighed: 120 km/t (Slagelse-Høng)
  • Maks. akseltryk: 16 t
  • Høng-Værslev nedlagt: 23. maj 1971 – herefter godstrafik Høng-Gørlev til 1994

Standsningssteder[redigér | rediger kildetekst]

Banens navn angives normalt som Slagelse-Værslev og ikke omvendt. Banens kilometersten målte km fra Slagelse, og det harmonerer med to navngivningsprincipper: fra den større station til den mindre og fra den ældre bane til den nyere. Men der er i litteraturen tradition for at opliste stationerne i modsat orden, måske fordi Postvæsenet brugte den, når man i postvognen stemplede brevene med "Kalundborg-Slagelse".

Bevarede stationsbygninger[redigér | rediger kildetekst]

Værslev Station er nedrevet.

Tølløsebanen[redigér | rediger kildetekst]

Da DSB i 1971 indstillede persontrafikken på hele strækningen Slagelse-Værslev, overtog Høng-Tølløse-banen persontrafikken Høng–Slagelse, og i 1997 blev banen selv ejer af denne strækning. Tølløsebanen (Tølløse-Høng-Slagelse) blev nu drevet som en samlet strækning og 1. maj 2003 fusioneret med Odsherredsbanen til Vestsjællands Lokalbaner, som igen blev lagt sammen med Østbanen og Lollandsbanen til Regionstog 1. januar 2009. 1. juli 2015 indgik banerne i Lokaltog.

Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret[redigér | rediger kildetekst]

Vestsjællands Veterantog[redigér | rediger kildetekst]

Skinnerne ligger der endnu på de 4½ km mellem Høng og Gørlev. I februar 2008 købte Kalundborg Kommune sporet af Banedanmark for 1 krone. På denne strækning kører nu Vestsjællands Veterantog, der er en del af Dansk Jernbane-Klub (DJK). Gruppen har ca. 50 medlemmer og en remise i Høng.

Værslevstien[redigér | rediger kildetekst]

Mellem Gørlev og Værslev blev skinnerne taget op i 1992, og 14 km af banens tracé indgår i Værslevstien fra Gørlev til øst for Værslev, hvor stien drejer mod vest ad Værslevvej mod Kalundborg.[1][2] Nord for Værslevvej er yderligere 1½ km tracé bevaret gennem Skovbakker næsten helt til Værslev Station.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]