Slaget på Isted Hede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget på Isted Hede
Del af Treårskrigen
General Schleppegrell ved Isted, det sidste indhug - maleri af Otto Bache fra 1896
General Schleppegrell ved Isted, det sidste indhug - maleri af Otto Bache fra 1896
Dato 25. juli 1850
Sted Isted i Slesvig eller Sønderjylland
Resultat Dansk sejr
Parter
Slesvig-Holsten Slesvig-Holsten Danmark Danmark
Ledere
Karl Wilhelm Freiherr von Willisen Gerhard Christoph von Krogh
Styrke
26.800 37.500
Tab
534 døde 1.202 sårede 845 døde 2405 sårede

Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 er det største slag i danmarkshistorien. 40.000 danske soldater kæmpede mod 34.000 slesvig-holstenere ved Isted nordvest for Slesvig.

Preussen havde efter russisk pres trukket sig ud af krigen, og slesvig-holstenerne stod alene tilbage, men mange tyske frivillige meldte sig under den slesvig-holstenske trikolore.

Den danske hær under general Krogh var nu overlegen i antal og den var bedre uddannet end fjendens hær. Den tyske øverstbefalende var den preussiske general von Willisen.

Slesvig-holstenerne indtog dog en stærk forsvarsstilling ved Isted, hvor passagen omkring landevejen Flensborg-Slesvig indsnævres af moser og søer. Forsvaret havde dermed en stor fordel.

Kampene blev indledt kl. 1 om natten, og især de indledende angreb var kostbare for de danske styrker. Mange af hærens bedste officerer udviste stort mod, måske dumdristighed, og blev dræbt. Der stod hårde kampe ved landsbyerne Isted og Øvre Stolk, og ved 8-tiden om morgenen var situationen for danskerne kritisk. I løbet af de næste timer lysnede det dog, og ved middagstid gav general Willisen ordre til tysk tilbagetog.

Men sejren var dyrekøbt. På dansk side faldt der 845 mand, heriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe. Slesvig-holstenerne havde 534 faldne.

Efter sejren ved Isted tog den danske hær stilling på Dannevirke.


Se også[redigér | redigér wikikode]