Slaget ved Fodevig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Slaget ved Fodevig (Fotevik) i Skåne den 4. juni 1134 var den foreløbige afslutning på den borgerkrig, der begyndte efter mordet på Knud Lavard i 1131. Knuds halvbroder, Erik Emune, søgte hævn for mordet, der blev begået af Knuds fætter, kong Niels's søn, Magnus. Efter en række sammenstød, hvor Erik Emune var blev besejret gang på gang, led Niels og Magnus et endegyldigt nederlag ved Fodevig i 1134. De blev overrasket ved et lynangreb på en helligdag af Erik Emunes hær, der var forstærket med 300 lejede tyske ryttersoldater. Ærkebiskoppen var misfornøjet med, at Niels havde givet den tyske kejser overhøjhed over Danmark, således at ærkebiskoppen pludselig blev underlagt ærkebiskoppen af Bremen.

Magnus og fem danske bisper, der havde taget parti for kongen, faldt i slaget. Niels flygtede til Slesvig, hvor borgerne hævnede Knud Lavard ved at myrde Niels den 25. juni 1134.