Slaget ved Fredericia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Fredericia
Del af Treårskrigen
Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849
Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849
Dato 6. juli 1849
Sted Fredericia
Resultat Dansk sejr, Preussens udtræden af krigen
Parter
Slesvig-Holsten Slesvig-Holsten Danmark Danmark
Ledere
General Bonin General Bülow
Styrke
cirka 14.000 cirka 19.000
Tab
203 dræbt
1134 sårede
1668 fanger
I alt 3005
512 dræbt
1344 sårede
36 fanger
I alt 1892

Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (18481850)

I 1849 var Fredericia i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin. Slesvig-holstenerne forskansede sig i stillinger omkring byen og bombarderede den med artilleri.

I Fredericia havde oberst Niels Christian Lunding kommandoen, og han planlagde sammen med hærens nye overgeneral, Frederik Rubeck Henrik von Bülow, et udfald for at sprænge belejringen. Der måtte forstærkninger til, for at planen kunne lykkes. Danskernes overlegenhed til søs muliggjorde overførsel af tropper ad søvejen.[1] Fra Helgenæs blev general Olaf Ryes brigade med skib overført til Fyn, og en anden brigade under general Christian de Meza kom sejlende fra Als. Tropperne blev overført til Fredericia i små både, som slesvig-holstenerne ikke kunne ramme.

Slagplanen blev endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby Præstegård ved Strib den 4. juli. Udfaldet skulle begynde kl. 01:00 den 6. juli.

Krigergravene ved Trinitatis Kirke i Fredericia

På angrebstidspunktet stod 19.000 danske soldater klar i Fredericias gader. De skulle ud at møde slesvig-holstenernes 14.000 mand. Selv om danskerne var i overtal, havde modstanderne den store fordel, at de kæmpede fra befæstede stillinger.

Det blev en hård kamp, og udfaldet var usikkert helt frem til solopgang, hvor kampene blev afgjort, idet de danske styrker erobrede slesvig-holstenernes fæstningsanlæg og Bonins tropper flygtede til Vejle for at forene sig med de preussiske styrker.[2]

Der var mange hundrede faldne, flest danske, og general Rye var selv faldet under stormen på Treldeskansen.

"At gå til Ryes Brigade" blev herefter brugt om de faldne.

Den danske sejr var et vendepunkt i krigshandlingerne. Den skyldtes dels, at den menige soldat viste kampvilje i det natlige slag, hvor de taktiske manøvrer var vanskelige at udføre, dels at flåden formåede at transportere forstærkningen i rette tid.[2]

Slagets udfald var medvirkende til, at Preussen indgik en våbenstilstand med Danmark den 10. juli.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Clemmesen, Michael H.; Frantzen, Ole L.; Friis, Thomas Wegener (2010), Danmarks krigshistorie, København: Gad, ISBN 978-87-12-04579-3 
  • Svendsen, Nick B. (2013): Generals of the Danish Army in the First and Second Schleswig-Holstein Wars, 1848-50 and 1864, ISBN 978-1-908916-46-4


Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Clemmesen (2010), s. 507
  2. 2,0 2,1 Clemmesen (2010), s. 509