Slaget ved Kap St. George

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Kap St. George
Del af Stillehavskrigen
Den amerikanske destroyer Charles Ausborne under indsats ved Salomonøerne i 1943
Den amerikanske destroyer Charles Ausborne under indsats ved Salomonøerne i 1943
Dato 26. november 1943
Sted Nær Buka, nord for Bougainville
Resultat Amerikansk sejr
Parter
USA USA Japan Japan
Ledere
USA Arleigh Burke Japan Kiyoto Kagawa†
Styrke
5 destroyere 5 destroyere
Tab
Ingen 3 destroyere sænket
647 døde[1]

Slaget ved Kap St. George var et søslag i Stillehavskrigen under 2. Verdenskrig, som blev udkæmpet den 26. november 1943 i farvandet mellem Cape St. George, New Ireland, og Buka (nu en del af provinsen Nordlige Salomonøer i Papua Ny Guinea). Det var det sidste søslag mellem overfladeskibe under Felttoget på Salomonøerne.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Amerikanerne havde landsat tropper på Bougainville den 1. november 1943. Dette udgjorde en trussel mod den japanske base på Buka mod vest, og 900 japanske soldater gik om bord på destroyerne Amagiri, Yugiri og Uzuki og sammen med destroyerne Onami og Makinami under kommando af orlogskaptajn Kiyoto Kagawa sendt af sted for at forstærke garnisonen.

De amerikanske flåde hørte om konvojen og sendte fem destroyere – USS Charles Ausburne, Claxton, Dyson, Converse og Spence af sted under kommando af kaptajn Arleigh Burke for at opfange den.

Slaget[redigér | rediger kildetekst]

De japanske destroyere landsatte de 900 tropper og forsyninger og modtog et tilsvarende antal søfolk, som tropperne afløste, og skibene var på vej tilbage til Rabaul da de omkring kl. 1.40 blev opdaget på radar af de amerikanske krigsskibe. Overlegen radar gjorde det muligt for de amerikanske skibe at nærme sig og afskyde deres torpedoer omkring kl. 1.55, inden de blev opdaget af japanerne. Onami blev ramt af adskillige torpedoer og sank straks. Makinami blev ramt af en torpedo og beskadiget, hvorefter den blev sænket med kanonild. Transportdestroyerne flygtede i forskellig retning. Burke forfulgte Yugiri og sænkede den omkring kl. 3.30.

Efterspil[redigér | rediger kildetekst]

Slaget markerede afslutningen på Tokyo Express og afslutningen på den japanske modstand i Salomonøerne og var samtidig en succes for de allieredes bestræbelser på at opnå overlegenhed i kamp om natten ved hjælp af radar. Der var ingen søslag i Stillehavet, før slaget om Marianerne og Palau begyndte med invasionen af Saipan i juni 1944.

Minder[redigér | rediger kildetekst]

Den amerikanske missilkryser USS Cape St. George, der blev taget i brug i 1993, blev opkaldt efter dette slag.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Morison, Breaking the Bismarcks, p. 353, & Nevitt, Combinedfleet.com. Nevitt siger, at 228 gik tabt på Onami og 200 Makinami samt i lighed med Morison, at der var 278 overlevende fra Yugiri. Morison siger at der var 300 tropper på Yugiri, hvilket sammen med en normal besætning på 197 betyder at der var omkring 497 om bord under denne kamp. 278 fra 497 betyder at 219 blev dræbt på Yugiri.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Brown, David (1990). Warship Losses of World War Two. Naval Institute Press. ISBN 1-55750-914-X.
  • D'Albas, Andrieu (1965). Death of a Navy: Japanese Naval Action in World War II. Devin-Adair Pub. ISBN 0-8159-5302-X.
  • Dull, Paul S. (1978). A Battle History of the Imperial Japanese Navy, 1941-1945. Naval Institute Press. ISBN 0-87021-097-1.
  • Hara, Tameichi (1961). Japanese Destroyer Captain. New York & Toronto: Ballantine Books. ISBN 0-345-27894-1.
  • Jones, Ken (1997). Destroyer Squadron 23: Combat Exploits of Arleigh Burke's Gallant Force. Naval Institute Press. ISBN 1-55750-412-1.
  • Kilpatrick, C. W. (1987). Naval Night Battles of the Solomons. Exposition Press. ISBN 0-682-40333-4.
  • McGee, William L. (2002). "Bougainville Campaign". The Solomons Campaigns, 1942-1943: From Guadalcanal to Bougainville--Pacific War Turning Point, Volume 2 (Amphibious Operations in the South Pacific in WWII). BMC Publications. ISBN 0-9701678-7-3.
  • Morison, Samuel Eliot (1958). Breaking the Bismarcks Barrier, vol. 6 of History of United States Naval Operations in World War II. Castle Books. ISBN 0-7858-1307-1.
  • Potter, E. B. (2005). Admiral Arleigh Burke. Naval Institute Press. ISBN 1-59114-692-5.
  • Roscoe, Theodore (1953). United States Destroyer Operations in World War Two. Naval Institute Press. ISBN 0-87021-726-7.

Eksterne kilder[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Slaget_ved_Kap_St._George&oldid=11462819"