Slaget ved Poitiers (1356)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Slaget ved Poitiers i 1356. Opslagsordet har også anden betydning, se Slaget ved Poitiers.
Grafisk fremstilling af slaget med de engelske bueskytter til venstre og de franske riddere til højre.

Slaget ved Poitiers i 1356 var et slag mellem kongedømmerne England og Frankrig udkæmpet den 19. september 1356. Slaget var en strålende sejr over den franske kong Johan 2. og blev den anden af tre store engelske sejre i Hundredårskrigen. De andre var slagene ved Crécy og Agincourt.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Den 8. august begyndte den sorte prins Edward et angreb nord for den engelske base i Aquitanien i et forsøg på at undsætte allierede støttepunkter i det centrale Frankrig og for at ødelægge og hærge det franske kerneland. Han mødte ingen modstand, så hans hær kunne uhindret brænde byer og fouragere ved at stjæle mad. Da de nåede til fæstningsbyen Tours ved Loire-floden, var de dog ude af stand til at tage fæstningen, og et heftigt regnvejr stoppede deres færd. Det gav Johan 2. tid til at forfølge Edward med sin franske hær på omkring 20.000 mand.

Da Edward fik nys om den store franske hærs snarlige komme, besluttede han at trække sine tropper tilbage til sikre egne. Men et par kilometer før Poitiers blev den engelske hær indhentet af den franske. Edward besluttede sig for at anvende den samme sejrrige taktik, som han som 16-årig havde anvendt ved slaget ved Crécy. Han opstillede sine tropper i stærke forsvarspositioner beskyttet af naturlige forhindringer. Sine langbueskytter placerede han langs siderne i en V-form.

Slaget[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af slaget simulerede englænderne flugt på venstre flanke. Det fremprovokerede et voldsomt kavaleriangreb fra fransk side. Englænderne, der havde lokket franskmændene frem, gjorde sig nu klar med buerne. Ved at beskyde de fremadstormende riddere fra siden, lykkedes det at ramme hestene uden om deres rustning, og de mange hestes fald ødelagde angrebet fuldstændig.

Det næste angreb kom fra de franske infanterister, der efter kort kamp måtte trække sig tilbage for at omgruppere. Denne omgruppering fik den næste række infanterister til at gå i panik og trække tilbage. Den sidste større franske angrebsgruppe var kong Johan 2.'s egen, der nu kom i hård kamp med de engelske soldater, der i mellemtiden var løbet tør for pile. Edward havde dog gemt en reserve i en nærliggende skov, og da den angreb, flygtede mange franske soldater af frygt for at blive omringet. Kong Johan 2. med følge blev taget til fange.

Efterspil[redigér | redigér wikikode]

Resultatet blev et katastrofalt nederlag for Frankrig, ikke bare militært, men også økonomisk. Frankrig blev afkrævet en uhyre sum svarende til to gange landets årlige indtægt for at få den tilfangetagne konge tilbage. Den blev ikke betalt, og kong Johan 2. døde i fangenskab i England. Slaget ved Poitiers blev på mange måder en gentagelse af slaget ved Crécy, hvor strategi og taktik også havde vist sig at kunne opveje forskellen i antal.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Slaget ved Poitiers fra 732.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 46°32′N 0°24′Ø / 46.53°N 0.4°Ø / 46.53; 0.4