Smyril M/F

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den gamle og nye Smyril 15. oktober 2005 ved Krambatangi færgehavn.

M/F Smyril er en færge som sejler to til tre gange dagligt mellem Tórshavn og Suðuroy, ejet af det færøske offentlige trafikselskab Strandfaraskip Landsins.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Suðuroy den færøske ø, der har længst afstand til de øvrige færøske øer. Før i tiden var det ofte livsfarligt at ro i de åbne Færøbåde til Sandoy eller Tórshavn. Særlig postforbindelsen var uregelmæssig. Da handelslivet på Færøerne blomstrede op i anden halvdel af 1800-tallet i forbindelse med, at den kongelige monopolhandel blev nedlagt, og der blev indført frihandel, opstod der et stort behov for en mere regelmæssig gods, passager og postforbindelse imellem øerne. Især på Suðuroy blev havfiskeriet og klipfiskeproduktionen udvidet, og bygden Tvøroyri blev centrum for den nye økonomiske udvikling, der kom til at ændre det færøske samfund. Det var da også her initiativet kom til at oprette en ruteforbindelse imellem øerne. Alle 5 ruteskibe, der har båret navnet ’Smiril’ har siden 1917 været offentligt ejet. Smiril er det færøske navn for Færøernes eneste rovfugl dværgfalken. Se Færøernes fugle.

Smiril I[redigér | redigér wikikode]

Smiril I

1895 lod handelskompagniet A/S J. Mortensens Eftf. i Tvøroyri et det 162 brt. store dampskib bygge på Kochum Mekaniska Verkstad AB i Malmø, Sverigetil en pris af 70.000 kr. Med en dampmaskine på 160 hk og en fart på 9 knob sejlede Smiril den 13. december 1895 fra København og ankom til Tvøroyri den 17. december. Smiril blev indsat i rute januar 1896 og besejlede næsten alle af øernes større bygder. Kun få steder kunne færgen lægge til kaj og måtte derfor ofte ligge for anker, mens gods og passagerer blev færget i land med små færgebåde, en langsommelig og besværlig proces. Men dette var dog en stor omvæltning, ikke mindst for postforbindelsen. I 1917 overtog Færøernes Amtkommune Smiril.

I januar 1928 mistede Smiril ud for Mjóvanes, Eysturoy dækhuset og 5 passagerer mistede livet. Skibet blev også benyttet som vagtskib for kystbevogtningen og sejlede også af og til ture til Skotland og Danmark. Den passede indenrigsruterne indtil 1932, hvorefter skibet blev solgt til Island og fik navnet "Sverrir". 1956 blev skibet ophugget.

Smiril II[redigér | redigér wikikode]

Smiril II

I 1931 lod det færøske Lagting en ny Smiril bygge i Frederikshavn. Denne ’Smiril’ nr. 2 var større og mere komfortabel for passagererne, der var salon og rygesalon med rigtige sofaer og bløde lænestole, og endda kahytter med køjer. På dette tidspunkt var der oprettet flere nye ruter mellem de mange færøske bygder og flere steder var der anlagt små kajanlæg. Disse ruter blev varetaget af andre skibe. Da dette smukke nye skib især besejlede de større handelspladser, f.eks. Vestmanna, Miðvágur, Nólsoy, Klaksvík og bygderne på østsiden af Eysturoy, blev der bedre tid til en mere regelmæssig forbindelse med Suðuroy, via SkálavíkSandoy.

Smyril III[redigér | redigér wikikode]

Smiril III

Den tredje ’Smyril’ blev bygget på skibsværftet i Tórshavn i 1967 (som følge af en retskrivningsreform ændredes skrivemåden fra Smiril til Smyril). Med dette hurtiggående motorskib, der var særdeles sødygtigt og roligt, i modsætning til sin meget stærkt gyngende og rullende forgænger, mindskedes sejltiden fra Tórshavn til Suðuroy til 3 timer fra før 4 timer. Skibet, der rummede 300 passagerer, kunne imødekomme alle behov på ruten mellem Tórshavn, Suðuroy og Klaksvík. Men i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne blev infrastrukturen på Færøerne stærkt udbygget, og der blev behov for en rigtig færge, der kunne medbringe biler.

Smyril IV[redigér | redigér wikikode]

Smyril IV

I 1975 besluttede det offentlige rederi – Strandfaraskip Landsins – sig for at købe en 6 år gammel bilfærge fra det danske rederi Molslinjen (Morten Mols). Den fik navnet Smyril, og blev indsat i samme rute som forgængeren. Med dette store havgående skib, der er udstyret med stabilisatorer, afkortedes sejlturen til Suðuroy til 2 timer. Nu kunne folk fra Suðuroy komme til Tórshavn og hjem igen samme dag. 2006 blev færgen solgt og sejler nu under et andet navn i rutefart mellem to karabiske øer.

Smyril V[redigér | redigér wikikode]

Smyril V

Den 135 meter lange højtekniske færge, blev bygget i San Fernando Spanien og konstrueret af det danske firma Knud E. Hansen A/S. Med en sejltid på ca. 100 minutter, en kapicitet på 200 biler (eller 60 store lastvogne, med ca. 1000 passagerer, en sejlhasigtighed på 21 knob og en sejltid på kun ca. 100 minutter, vil færgen i mange år fremover være en sikker forbindelse, de 35 sømil mellem hovedøerne og Suðuroy. Smyril blev den 24 september 2005 i San Fernando døbt af daværende Lagmand Jóannes Eidesgaards kone Anita Eidesgaard og den 15. oktober 2005 budt velkommen til dens hjemhavn Tvøroyri af en stor del af Suðuroys befolkning. Færgen blev sat i daglig drift den 1 november 2005. I forbindelse med at den nye færge var meget større end den gamle, så var det nødvendigt med en ny færgehavn. Denne blev bygget på den sydlige sida af Trongisvágsfjørður, lige syd for Trongisvágur i Øravíkarlíð, på et sted som hedder Krambatangi. Stedet er overfor fjordens hovedby Tvøroyri. Smyril har to-tre daglige ture fra Krambatangi færgehavn til Tórshavn.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Weblinks[redigér | redigér wikikode]