Snitter (høstmaskine)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.
Gulerodssnittere.
Græs, der køres på en traktortrukket grønthøster med anhænger.

En snitter (også kaldet en finsnitter) er en høstmaskine, der bliver brugt til høst af grøntsager eller markafgrøder.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

En finsnitter bliver mest brugt til ensilering af helsæd, græs og majs.[1][2][3] I modsætning til en mejetærsker udtømmes grøntsagerne eller afgrøderne direkte gennem maskinen til en vogn eller en container, fra et bælte, eller en spalte. Vognen bliver normalt trukket ved siden af snitteren af en traktor. Finsnittere bruges efterhånden oftere end mejetærskere til at høste majs, da de ikke har behov for presning og harvning.[Kilde mangler] Som andre høstmaskiner er en finsnitters forhjul større end baghjulene, så den kan navigere over markens bløde underlag uden at synke i. Til arbejde i mørke er snitteren udstyret med lygter.

Grønthøster[redigér | redigér wikikode]

Grønthøster er betegnelsen for en snitter, som består af en snitter tromle og en tud, der går fra snitter trumlen inde i chassiset. En grønthøster bruges til at høste grøntfoder, og findele det til ensilage, og kan bruges til foder til f.eks. kreature. I modsætning til mejetærskere, er tuden dog ikke udmundet med gummikanter, og har kun en 'stor' spalte, hvor grøntfoderet transporteres ud igennem (oftest) til en ensilagevogn (græsvogn, (hvis det er græs). En grønthøster kan bruge fire slags skæreborde afhængig af, hvilken type afgrøder de passer til i formen, 'majsskærebord', 'græsskærebord', 'helsædsskærebord' og energitræ skærebord [4] [5] [6] [7]. Dog kan et græsskærebord og et helsædsskærebord begge bruges til høst af helsæd. Majsskærebordene findes i adskillige størrelse, angivet i rækker (regnet ud fra hvor mange majsrækker skæreborderet har mulighed for at snitte på ét skår). Dog er der også opfundet et direkte græsskærebord, der bruges til at skære græsset direkte igennem. Gennem kørsel, er det en regel, at traktorer kører ved siden af grønthøsteren. I vanskelige sider, kører traktoren bag ved den, under høst af majs, hvilket kræver koncentration, for ikke at køre sammen. Traktoren skal holde en bestemt afstand fra grønthøsteren, afhængig af, hvor ensilagen er planlagt til at ligge i vognen. Hvis høst af majs foregår i mørke, bliver det nødvendighed for landmænd, at snitte kanterne af marken, til den dag, hvor høsten skal foregå. Grønthøstere har dog også selv et anhængertræk til at trække en vogn med, som som regel på grund af transportering til der hvor den pågældende vogn dagligt står (på en gård eller en maskinstation), eller af selv at transportere ensilage fra og til vognen. I modsætning til andre snittere, er denne bygget med en tud i stedet for et bælte, da det strømmer ud ad udmundingen. Nu om dage, bruges der for det meste selvkørende grønthøstere, hvor der tidligere blev brugt grønthøstere, der blev trukket af en traktor [8]. Maskinen er blevet kendt siden 1960.

Forstoppelse[redigér | redigér wikikode]

I nogle tilfælde af snitning af græs og majs, kan det ske, at finsnitteren får forstoppelse p.g.a større mængder, end skærebordet kan findele på én gang.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]