Socialanalytik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Scientist.svg Svært stof
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.

Socialanalytik er et teoretisk perspektiv udviklet af den danske filosof Lars-Henrik Schmidt (1953). Det er en filosofisk funderet samtidsdiagnostik. 2005-09 var der et forskningsprogram i socialanalytik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Epistemologisk grundlag[redigér | redigér wikikode]

Socialanalytikken er beslægtet med den form for videnskabshistorisk épistémologie, som udvikledes i Frankrig fra Gaston Bachelard (1884-1962) og frem til bl.a. Louis Althusser (1918-1990) og Michel Foucault (1926-1984). ’Épistémologie’ skal her ikke forstås som erkendelsesteori eller videnskabsfilosofi, eller som de enkelte videnskabers metodelære. Der er ikke tale om bedømmelser af hvad der set fra filosofiens eller enkeltvidenskabernes perspektiv er videnskabeligt, men om en tematisering af vidensfelters udviklingsmønstre, tematiseringer af forbindelseslinjerne og brudfladerne mellem det ikke- eller førvidenskabelige og så det videnskabelige indenfor et som videnskab diskursiveret vidensfelt. Filosofien bliver en form for epsykoanalyse af vidensfelterneog en undersøgelse af mekanismerne i vidensproduktionen.

Hos Althusser er der tale om en eksplicit venstrefløjspolitisk indsats, men for Schmidt, og senere socialanalytikken, er det mere et forsøg på på at diagnosticere de eksisterende videnspolitiske hegemonier, som vidensproduktionen fungerer indenfor. Socialanalytikken sætter fokus på forholdet mellem viden, magt og politik, snarere end spørgsmålet om videnskabernes mulige ukorrekte ideologiske indhold, og der sker dermed en drift fra Althusser over mod Foucault (jf. Kristensen 2003). Til forskel fra Foucault, er der i det socialanalytiske projekt en forpligtelse på og refleksion over visse principper og legitimationsformer, bl.a. ”det videnskabelige arbejdes konkrete etik” (Se Schmidt 1991), som afspejler sig videre frem i den socialanalytiske bestræbelse på at tænke i et kohærent perspektiv (Se Schmidt 2005).

Med den tidlige socialisationskritiske diskurs er der tale om en form for dialektisk kritikfigur, indbefattende et håb om forsoning, om gentilegnelsen af noget yderlig- eller fremmedgjort (jf Schmidt 1992). Men netop dette forsoningshåb tages der imidlertid afstand fra i og med det socialanalytiske perspektiv. Socialanalytikken hviler ikke i en dialektisk filosofi. Grundvilkåret er fraværet af substans, at der ikke gives noget ’udenfor’, og dermed heller ikke en gentilegnelse eller en forsoning. Det afgørende er imidlertid, at metafysiske forestillinger – forestillinger om substans, oprindelighed, umiddelbarhed etc. – i socialanalytikkens tragiske perspektiv opfattes som et socialitetsvilkår, og at metafysikkens rum ikke lader sig afskaffe, men arves og indtages af det sociale, som dermed samtidig er betydningsvilkår.

Den metafysikkritiske indgangsvinkel til spørgsmålet om det sociale medfører en anderledes problematiseringsform end den som kendes fra sociologien og socialfilosofien.

Man kan sige, at socialanalytikken beror på frilæggelsen af et nyt epistemologisk grundlag i grundløsheden. Perspektivet er blevet kritiseret for dets prioritering af ’manglen’ som grundvilkår (jf. f.eks. Larsen 2003). Men socialanalytikken er netop ikke en afbildning af verden, men et teoretisk perspektiv bestående af en række fremstillingstekniske kategorier, herunder ikke mindst teoretisk-grafiske kort (jf. f.eks. Schmidt 2005).

Socialanalytikken beror endvidere på en filosofisk tydning af Freuds psykoanalyse især af begrebet om overføring.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Socialanalytikken er blevet kritiseret for at svigte filosofiens etiske dimension i sit opgør med den dialektiske filosofi (se Peter Kemp 1989).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Samlede fremstillinger af det socialanalytiske perspektiv findes i Viljen til orden (Schmidt, 1988), Det sociale selv (Schmidt, 1990) og Diagnosis I (Schmidt, 1999). En generel introduktion gives i Det socialanalytiske perspektiv (Schmidt, 1992). Refleksioner over det pædagogiske felt findes i Magten og den sociale diskurs (Schmidt, 1981), Diagnosis III (Schmidt, 1999) og Om respekten (Schmidt, 2005).

  • Kemp, Peter: Metafysik og etik. I: L-H Schmidt et. al.: Metafysik og excorsisme. Århus 1989.
  • Kristensen, Jens Erik: Til kritikken af den politiske vidensøkonomi. I: Hammershøj et. al. (red) Mellemværender. København 2003.
  • Kristensen, Jens Erik: Krise, kritik og samtidsdiagnostik. I: Dansk sociologi. – vol. 19, nr. 4., 2009.
  • Larsen, Steen Nepper: Mere end bare KRITIK II. I: Hammershøj et. al. (red) Mellemværender. København 2003.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Filosofikritisk rekonstruktion – Om Althusser og kapitallogikken. København 1977.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Socialisationskritik og politisk praksis. København 1978.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Magten og den sociale diskurs. Aalborg 1981.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Sandhed og viden. Indledning til Søren Gosvig (red.): Epistemologi. København 1983.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Magt, viden og renseelse. I: Grus nr. 9. 4. årg. Aalborg 1983.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Den sociale excorsisme eller den tabte umiddelbarhed – konstruktion af det sociale hos Rousseau og Nietzsche. (Disputats). Århus 1987.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Viljen til orden. Århus, 1988.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Det sociale selv – invitation til socialanalytik. Århus, 1990.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Det videnskabelige perspektiv. Århus, 1992.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Det socialanalytiske perspektiv. Århus, 1992.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Diagnosis I. Filosoferende eksperimenter. København 1999.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Diagnosis III. Pædagogiske forhold. København 1999.
  • Schmidt, Lars-Henrik: Om respekten. København 2005.
  • Schunck, Nicolas: Gemenhedens Spiring. København 2011. http://pure.au.dk/portal/da/publications/gemenhedens-spiring%281d1e71c9-d05d-44bc-8681-b483b5c00eae%29.html

Reference[redigér | redigér wikikode]