Socialdemokraterne

Socialdemokraterne
Partileder
Partiformand	Helle Thorning-Schmidt
Næstformand	Partiet: Nicolai Wammen Nick Hækkerup Folketingsgruppen: Torben Hansen Ane Halsboe-Larsen
Talsmand
Partisekretær	Lars Midtiby
Politisk ordfører	Magnus Heunicke
Gruppeformand i Folketinget	Mogens Jensen
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt	1871
Nedlagt
Partiavis	Socialdemokraten
Hovedkontor	Danasvej 7 1910 Frederiksberg
Antal medlemmer	48.000
Ungdomsorganisation	Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Studenterorganisation	Frit Forum
Pladser i Folketinget
Pladser i Europa-Parlamentet:
Pladser i byrådene:
Pladser i regionsrådene:
Pladser i :
Politisk ideologi	Socialdemokratisme, den tredje vej
Politisk placering	Værdipolitisk: Centrum/Centrum-højre, Fordelingspolitik: Centrum-venstre
Internationalt samarbejdsorgan	Socialistisk Internationale
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan	De Europæiske Socialdemokrater
Partigruppe i Europaparlamentet	De Europæiske Socialdemokraters Gruppe
Partifarve(r)	Rød
Partibogstav	A
Website	socialdemokraterne.dk

Socialdemokraterne eller Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark, der bekender sig til den politiske ideologi socialdemokratisme. Det er det ledende parti i den regering, der fulgte folketingsvalget den 15. september 2011, hvor partileder Helle Thorning-Schmidt er statsminister. Det er landets næststørste parti med 44 ud af Folketingets 179 mandater.

Partiet blev for første gang repræsenteret i Folketinget i 1884. I 1924 var det Danmarks største parti, en position det holdt i 77 år.

Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Partiet er medlem af den internationale socialdemokratiske organisation, Socialistisk Internationale.

Partiets navn er fortsat Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug, men siden kongressen i 2002 har det brugt navnet Socialdemokraterne i de fleste andre sammenhænge. Socialdemokratiet har bogstavbetegnelsen A ved valg, men forkortelsen S ses også.

Historie

Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et demokratisk, socialistisk grundlag. Siden midten af århundredet havde Danmark været inde i en industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.

I 1884 fik Socialdemokratiet valgt sine første to folketingsmedlemmer, P. Holm og Chr. Hørdum.

Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering - med Thorvald Stauning som statsminister. Han udnævnte verdens første kvindelige minister, Nina Bang, i samme år - ni år efter at kvinder fik valgret i Danmark. Under den tyske besættelse under anden verdenskrig forblev socialdemokraterne i den danske regering og samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.

I hele perioden frem til 2001 har Socialdemokratiet med få undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder. Socialdemokratiet var i hele perioden 1924-2001 Danmarks største parti.

Regering 1993-2001

Socialdemokratiet dannede regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister.

Opposition 2001-2011

Fra 2001 til folketingsvalget i 2011 indgik partiet i opposition til de borgerlige regeringer med hhv. Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Den 12. april 2005 valgte partiets medlemmer ved en urafstemning Helle Thorning-Schmidt til ny leder af partiet (Valget stod mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt) og dermed var hun partiets statsministerkandidat ved det næste folketingsvalg.

Socialdemokraterne havde pr. 2008 omkring 51.000 medlemmer og fik ved valget den 20. november 2001 1.003.323 stemmer, svarende til 29,1 procent. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 gik partiet tilbage til 867.350 stemmer, 25,8 procent af stemmerne. Det gav Socialdemokraterne 47 mandater, og dermed blev partiet Folketingets næststørste. Denne status beholdt partiet ved valget den 13. november 2007 der sikrede Socialdemokraterne 45 mandater.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt

På trods af, at partiet gik yderligere et mandat tilbage ved folketingsvalget den 15. september 2011, sikrede partiet sig regeringsmagten sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre efter de tre partiers, og Enhedslistens, flertalssejr. Helle Thorning-Schmidt blev efter en dronningerunde den 16. september udnævnt som kongelig undersøger, hvilket pålagde hende ansvaret for at danne en ny regering. Thorning-Schmidt gik til dronning Margrethe 2. den 3. oktober for at meddele, at hun var klar til at danne en regering med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Forholdet til LO

Indtil midten af 1990'erne udpegede Socialdemokratiet to medlemmmer til LO's forretningsudvalg, ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selv om det tætte organisatoriske bånd ikke længere er der, arbejder LO og Socialdemokratiet fortsat tæt sammen.

Partiformænd

Partiformand	Tiltrædelse	Afgang
Louis Pio	1871	1872
Carl Würtz	1872	1873
Ernst Wilhelm Klein	1874	1875
Louis Pio	1875	1877
Chresten Hørdum	1877	1877
A.C. Meyer	1878	1878
Saxo W. Wiegell	1878	1879
Chresten Hørdum	1880	1882
P. Knudsen	1882	1910
Thorvald Stauning	1910	1939
Hans Hedtoft	1939	1941
Alsing Andersen	1941	1945
Hans Hedtoft	1945	1955
H.C. Hansen	1955	1960
Viggo Kampmann	1960	1962
Jens Otto Krag	1962	1972
Anker Jørgensen	1972	1987
Svend Auken	1987	1992
Poul Nyrup Rasmussen	1992	2002
Mogens Lykketoft	2002	2005
Helle Thorning-Schmidt	2005	Nuværende

Valgresultater

Folketingsvalg siden 1901

Folketingsvalg	Stemmer	Procent	Mandater
1901	38.398	17,8 %	14
1903	48.117	21,0 %	16
1906	76.612	25,4 %	24
1909	93.079	29,0 %	24
1910	98.718	28,3 %	24
1913	107.365	29,6 %	32
1915			32
1918	262.796	28,7 %	39
26. april 1920	300.345	29,2 %	42
6. juli 1920	285.166	29,8 %	42
21. september 1920	389.653	32,2 %	48
1924	469.949	36,6 %	55
1926	497.106	37,2 %	53
1929	593.191	41,8 %	61
1932	660.839	42,7 %	62
1935	759.102	46,4 %	68
1939	729.619	42,9 %	64
1943	894.632	44,5 %	66
1945	671.755	32,8 %	48
1947	836.231	41,2 %	57
1950	813.224	39,6 %	59
21. april 1953	836.507	40,4 %	61
22. september 1953	894.913	41,3 %	74
1957	910.170	39,4 %	70
1960	1.023.794	42,1 %	76
1964	1.103.667	41,9 %	76
1966	1.068.911	38,2 %	69
1968	974.833	34,2 %	62
1971	1.074.777	37,3 %	70
1973	783.145	25,6 %	46
1975	913.155	29,9 %	53
1977	1.150.355	37,0 %	65
1979	1.213.456	38,3 %	68
1981	1.026.726	32,9 %	59
1984	1.062.561	31,6 %	56
1987	985.906	29,3 %	54
1988	992.682	29,8 %	55
1990	1.221.121	37,4 %	69
1994	1.150.048	34,6 %	62
1998	1.223.620	35,9 %	63
2001	1.003.023	29,1 %	52
2005	867.350	25,8 %	47
2007	881.037	25,5 %	45
2011	879.615	24,8 %	44

Europa-Parlamentsvalg siden 1979

Europa-Parlamentsvalg	Stemmer	Procent	Mandater
1979		21,9 %	3
1984		19,4 %	3
1989		23,3 %	4
1994		15,8 %	3
1999	324.256	16,5 %	3
2004	618.412	32,6 %	5
2009	503.982	21,5 %	4

Se også

• Nina Bang – socialdemokrat og verdens første kvindelige minister for en demokratisk valgt regering
• Ingeborg Hansen - socialdemokrat og verdens første kvindelige parlamentsformand (formand for Landstinget)
• Helle Degn – socialdemokrat og den første kvinde, der i 1998 opnåede 25-års jubilæum i Folketinget
• Ritt Bjerregaard – socialdemokrat og minister under Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen - samt EU-kommissær og overborgmester i København

Eksterne kilder/henvisninger

• Folketinget
• Socialdemokratiet
• Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
• DRs politiske profil for Socialdemokraterne