Socialdemokratiet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Socialdemokraterne Socialdemokratiet |
|
|---|---|
| Partileder | Helle Thorning-Schmidt |
| Partiformand | {{{partiformand}}} |
| Næstformand | {{{næstformand}}} |
| Talsmand | |
| Partisekretær | Lars Midtiby |
| Gruppeformand i Folketinget | Carsten Hansen |
| Gruppeleder i {{{parlamentnavn1}}}: | {{{gruppeleder1}}} |
| Gruppeleder i | {{{gruppeleder2}}} |
| Grundlagt | 1871 |
| Partiavis | Socialdemokraten |
| Hovedkontor | Danasvej 7 2000 Frederiksberg |
| Antal medlemmer | 51.000 |
| Ungdomsorganisation | Danmarks Socialdemokratiske Ungdom |
| Studenterorganisation | Frit Forum |
| Pladser i Folketinget | 45 |
| Pladser i {{{parlamentnavn1}}}: | {{{parlament1pladser}}} |
| Pladser i {{{parlamentnavn2}}}: | {{{parlament2pladser}}} |
| Politisk ideologi | Socialdemokratisme, den tredje vej, Centrum |
| Politisk placering | Værdipolitisk: Centrum, Fordelingspolitisk: Centrum-venstre |
| Internationalt samarbejdsorgan | Socialistisk Internationale |
| Nordisk samarbejdsorgan | |
| Europæisk samarbejdsorgan | De Europæiske Socialdemokrater |
| Partigruppe i Europaparlamentet | De Europæiske Socialdemokraters Gruppe |
| Partifarve(r) | Rød |
| Partibogstav | A |
| Website | socialdemokraterne.dk |
| {{{fotnot}}} | |
Socialdemokratiet eller Socialdemokraterne er et politisk parti i Danmark.
Partiets navn er fortsat Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug, men siden kongressen i 2002 har det brugt navnet Socialdemokraterne i de fleste andre sammenhænge. Socialdemokratiet har bogstavbetegnelsen A ved valg, men forkortes i andre sammenhænge med bogstavet S.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff.[1] Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et demokratisk, socialistisk grundlag. Siden midten af århundredet havde Danmark været inde i en industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.
Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering - med Thorvald Stauning som statsminister.[2] Han udnævnte verdens første kvindelige minister, Nina Bang, i samme år - ni år efter at kvinder fik valgret i Danmark. Under den tyske besættelse under anden verdenskrig forblev socialdemokraterne i den danske regering og samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.
I hele perioden frem til 2001 har Socialdemokratiet med få undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder. Socialdemokratiet var i hele perioden 1924-2001 Danmarks største parti.
Socialdemokratiet dannede senest regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister.
Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Partiet er medlem af den internationale socialdemokratiske organisation, Socialistisk Internationale.
Socialdemokraterne har pr. 2008 omkring 51.000 medlemmer og fik ved valget den 20. november 2001 1.003.323 stemmer, svarende til 29,1 procent. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 gik partiet tilbage til 867.350 stemmer, 25,8 procent af stemmerne. Det gav Socialdemokraterne 47 mandater, og dermed blev partiet Folketingets næststørste. Denne status beholdt partiet ved valget den 13. november 2007 der sikrede Socialdemokraterne 45 mandater.
Den 12. april 2005 valgte partiets medlemmer ved en urafstemning Helle Thorning-Schmidt til ny leder af partiet (Valget stod mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt) og dermed var hun partiets statsministerkandidat ved det næste folketingsvalg.
[redigér] Forholdet til LO
Indtil midten af 1990'erne udpegede Socialdemokratiet to medlemmmer til LO's forretningsudvalg, ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selv om det tætte organisatoriske bånd ikke længere er der, arbejder LO og Socialdemokratiet fortsat tæt sammen.
[redigér] Partiformænd
[redigér] Valgresultater
[redigér] Folketingsvalg siden 1901
| Folketingsvalg | Stemmer | Procent | Mandater |
|---|---|---|---|
| 1901 | 38.398 | 17,8 % | 14 |
| 1905 | 48.117 | 21,0 % | 16 |
| 1906 | 76.612 | 25,4 % | 24 |
| 1909 | 93.079 | 29,0 % | 24 |
| 1910 | 98.718 | 28,3 % | 24 |
| 1913 | 107.365 | 29,6 % | 32 |
| 1915 | 32 | ||
| 1918 | 262.796 | 28,7 % | 39 |
| 26. april 1920 | 300.345 | 29,2 % | 42 |
| 6. juli 1920 | 285.166 | 29,8 % | 42 |
| 21. september 1920 | 389.653 | 32,2 % | 48 |
| 1924 | 469.949 | 36,6 % | 55 |
| 1926 | 497.106 | 37,2 % | 53 |
| 1929 | 593.191 | 41,8 % | 61 |
| 1932 | 660.839 | 42,7 % | 62 |
| 1935 | 759.102 | 46,4 % | 68 |
| 1939 | 729.619 | 42,9 % | 64 |
| 1943 | 894.632 | 44,5 % | 66 |
| 1945 | 671.755 | 32,8 % | 48 |
| 1947 | 836.231 | 41,2 % | 57 |
| 1950 | 813.224 | 39,6 % | 59 |
| 21. april 1953 | 836.507 | 40,4 % | 61 |
| 22. september 1953 | 894.913 | 41,3 % | 74 |
| 1957 | 910.170 | 39,4 % | 70 |
| 1960 | 1.023.794 | 42,1 % | 76 |
| 1964 | 1.103.667 | 41,9 % | 76 |
| 1966 | 1.068.911 | 38,2 % | 69 |
| 1968 | 974.833 | 34,2 % | 62 |
| 1971 | 1.074.777 | 37,3 % | 70 |
| 1973 | 783.145 | 25,6 % | 46 |
| 1975 | 913.155 | 29,9 % | 53 |
| 1977 | 1.150.355 | 37,0 % | 65 |
| 1979 | 1.213.456 | 38,3 % | 68 |
| 1981 | 1.026.726 | 32,9 % | 59 |
| 1984 | 1.062.561 | 31,6 % | 56 |
| 1987 | 985.906 | 29,3 % | 54 |
| 1988 | 992.682 | 29,8 % | 55 |
| 1990 | 1.221.121 | 37,4 % | 69 |
| 1994 | 1.150.048 | 34,6 % | 62 |
| 1998 | 1.223.620 | 35,9 % | 63 |
| 2001 | 1.003.023 | 29,1 % | 52 |
| 2005 | 867.350 | 25,8 % | 47 |
| 2007 | 881.037 | 25,5 % | 45 |
[redigér] Europa-Parlamentsvalg siden 1979
| Europa-Parlamentsvalg | Stemmer | Procent | Mandater |
|---|---|---|---|
| 1979 | 21,9 % | 3 | |
| 1984 | 19,4 % | 3 | |
| 1989 | 23,3 % | 4 | |
| 1994 | 15,8 % | 3 | |
| 1999 | 324.256 | 16,5 % | 3 |
| 2004 | 618.412 | 32,6 % | 5 |
| 2009 | 503.982 | 21,5 % | 4 |
[redigér] Se også
- Nina Bang – socialdemokrat og verdens første kvindelige minister
- Helle Degn – socialdemokrat og den første kvinde, der i 1998 opnåede 25-års jubilæum i Folketinget
- Ritt Bjerregaard – socialdemokrat og minister under Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen - samt EU-kommissær og senest overborgmester i København
[redigér] Referencer
- ↑ Socialdemokraterne - Socialdemokratiet Det Kongelige Bibliotek. Sidst opdateret 15. oktober 2008. Besøgt 16. april 2009.
- ↑ Den skjulte forskel Kristeligt Dagblad. 5. februar 2005. Besøgt 16. april 2009.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
|
|||||||||||

