Sociale medier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online. Det er altså kommunikation der går begge veje. Dette gøres ved at bruge lette og stærkt tilgængelige kommunikative teknikker. Sociale medier kan også siges at være brugen af webbaserede og mobile teknologier, der gør kommunikation til en interaktiv dialog. Det kan være gennem en blog og kommentarer til disse. Det vil altså sige, at sociale medier er kommunikation mellem medie og bruger.

Andreas Kaplan og Michael Haenlein definerer sociale medier som ”en gruppe af internetbaserede applikationer, som er bygget på det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, hvilket muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold”.[1] En rød tråd, der går igen i alle definitioner af sociale medier, er en blanding af teknologi og social interaktion for indsamling af nyttige informationer for brugeren. Sociale medier skal være nemme at finde rundt i, og det skal også være nemt at skabe en dialog.

Sociale medier vs. Industrielle medier[redigér | redigér wikikode]

Folk henter information, nyheder, og meget mere, fra de elektroniske medier så vel som det trykte medie. De trykte medier kender vi som aviser, bøger og blade. Sociale medier skiller sig ud fra industrielle medier og ”traditionelle medier”, så som tv, aviser og film. Da det er relativt billigt og tilgængeligt for alle, at udgive eller finde informationer sammenlignet med det industrielle medie, hvilket generelt kræver specielle ressourcer for at udgive informationer. Noget der lægger tilfælles for både det sociale og industrielle medier er at de kan nå både et stort og lille publikum; for eksempel kan en blog eller et tv show nå nul eller millioner af mennesker. De understående punkter kan hjælpe med at beskrive forskellen eller lighederne mellem det sociale og industrielle medier:

  1. Rækkevidde – Både sociale og industrielle medie teknologier er i stand til at nå et bredt globalt publikum. Industrielle medier følger dog typisk en speciel arbejdsform, produktion, og formidling, hvorimod er det sociale medie i dets natur mere vidtstrakt, mindre hierarkisk altså mindre struktureret, ikke så opsat eller uden nogen speciel rangordning, der udmærker sig ved flere punkter af produktion og nytte.
  2. Tilgængelighed – Midlerne til de industrielle medier kommer for det meste fra regeringen eller privat ejede firmaer, hvorimod de sociale medier er tilgængelige for offentligheden, her er kun lidt eller ingen omkostninger.
  3. Brugervenlighed – Det industrielle medie produktion kræver ofte specielle færdigheder og/eller viden om emnet. Omvendt kræver de fleste sociale medier ikke nogen form for specielle færdigheder og/eller viden, eller kræver kun få forbedringer af allerede eksisterende færdigheder; i teorien kan alle med adgang betjene produktionen af sociale medier.
  4. Tid – tiden mellem produktion og offentliggørelsen af data fra de industrielle medier kan vare lang tid som dage, uger og endda hele måneder, det er en meget lang ventetid sammenlignet med sociale medier hvor der kan komme svar næsten med det samme, hvilket gør at kun brugerne kan være skyld i sene opdateringer og svar. Men industrielle medier er begyndt at adoptere principper fra de sociale medier hvilket med tiden kan betyde at dette koncept ikke længere vil kunne bruges.
  5. Varighed – Et industrielt medie der er offentliggjort kan ikke som sådan ændres, for når først en artikel i et magasin er trykt og udgivet kan man ikke ændre i det, hvorimod sociale medier kan blive ændret næsten med det samme efter offentliggørelsen, ved tilføjelser og/eller kommentarer. Medier udgør en interessant blanding af sociale og industrielle medier. Nogen privatejede aviser, radioer og tv-kanaler drives af fagfolk, mens andre drives af amatører. De bruger både sociale og industrielle medier

I sin bog fra år 2006: ”The wealth of Networks: How social production transforms markets and freedom” analyserer forfatteren Yochai Benkler(professor ved Harvard law school) mange af disse forskellige overstående punkter og deres konsekvenser i forhold til den økonomiske og politiske frihed ved sociale medier. Benkler gør som mange andre akademikere og bruger det nye begreb network economy eller network information economy til at beskrive den underliggende økonomiske, sociale og teknologiske karakteristika af hvad der er kendt som Sociale medier.

Tim Berners-Lee(britisk fysiker, computer forsker, MIT profosser + opfinderne af world wide web) har udtalt: ”faren ved social networking sider er at de ikke tillader deres brugere at udveksle data fra en side til en anden”. Han argumenterer også mod sociale netværk der vokser sig for store og bliver til et medie monopol da dette har tendens til at begrænse innovationen. Der er nogle forskellige statistikker der er lavet over sociale mediers brugen og effektivitet for privat personer over hele verden. Nogen af de nyeste statistikker lyder som følgende:

22 % af alt tid der bliver brugt online i USA bruges på sociale netværker[Kilde mangler].

Et totalt antal på 234 millioner mennesker i alderen fra 13 og opefter i USA brugte mobile enheder i december 2009[Kilde mangler].

Twitter udgav mere end en milliard tweets i december 2009 og gennemsnitligt over 40 millioner tweets per dag[Kilde mangler].

Over 25% af USA's internetside visninger var på en af største sociale netværk sider i december 2009. De gik fra 13,8% fra året før[Kilde mangler].

Australien har et af de højeste forbrug af sociale medier i verden. I forhold til brugen af Facebook rangerer Australien højest med næsten 9 timer om måneden pr. bruger fra over 9 millioner brugere[Kilde mangler].

Antallet af brugere af sociale medier i alderen 65 og op efter voksede med 100% igennem 2010, så der nu er en ud af fire personer i den aldersgruppe der er en del af en social netværks side[Kilde mangler].

Markedsføring via det sociale medie[redigér | redigér wikikode]

Et af de vigtigste grundlag for en succesfuld social medie markedsføring er at opbygge ”social autoritet”. Social autoritet bliver udviklet når en person eller organisation etablere sig selv som en ”ekspert” indenfor et givet område/emne og derved har en indflydelse på dette område eller emne. Det er i denne proces hvor man ”bygger” social autoritet at sociale medier bliver rigtig brugbare. Det er derfor at en af de grundlæggende koncepter i sociale medier, er at du ikke kan have fuld kontrol over dit budskab gennem sociale medier men snarere kan begynde at deltage i en dialog, i håbet om at du kan have en relevant indflydelse i denne samtale. Men denne deltagen i dialogen skal være udført på en velovervejet måde, fordi folk er blevet resistente over for markedsføring generelt, men især for direkte eller åbenlys markedsføring gennem sociale medier. Det kan synes ulogisk men det er den væsentligste grund til at opbygge troværdig social autoritet og grunden til alvoren i det. Personen der står for markedsføringen skal og kan ikke forvente at folk forstår et markedsførings budskab af sig selv. I ”The Edleman trust barometer report” fra 2008 har flertallet på hele 58 % af respondenterne sagt at de finder firmaer og produkt informationer der kommer fra ”personer som mig” mest troværdige. I rapporten fra 2010 har 64 % skiftet til at de foretrækker deres informationer kommer fra en ekspert eller akademiker i stedet for en ”person som mig”. Brent Leary fra Inc. Technology siger: ”dette tab af tillid og ledsagende skift til eksperter og autoriteter, tyder på at være sammenfaldende med den stigende brug af sociale medier og netværker.”

Således har brugen af sociale medier som markedsføring ændret form via folks nye holdning. Rapporten fra 2010 viser at det er mest effektivt hvis markedsføring gennem sociale medier kredser omkring den oprigtige skabelse af autoritet. En person der har en rolle indenfor markedsføring for et firma, må overbevise folk i målgruppen om deres oprigtige intentioner, viden og ekspertise indenfor produktets område, ved at give brugbare og rigtige informationer uden at markedsføre produktet åbenlyst. Det skal også være forbundet med de informationer der er givet i forvejen. Hvis markedsførelsen gøres på en troværdighed måde, vil modtageren af denne information opbygge en tro på udgiveren og udgiveren vil have autoritet. Denne person eller organisation bliver en tankeleder, og iscenesætter sig selv som en troværdig vejleder i stedet for en markedsførings formidler. Selvfølgelig er der mange måder en autoritet kan blive skabt – og en indflydelse kan blive opnået – for eksempel som: deltagelse i Wikipedia hvilket faktisk indeholder mere bruger generet information end de fleste mennesker regner med; eller at give brugbart indhold gennem sociale netværker på platforme som for eksempelvis Facebook og twitter; eller artikel skrivning gennem sider som Ezine Artickles og Scribd; og giver faktabaserede svar på ”sociale spørgsmål og svar” sider som Ehow og Yahoo! Answers. Som et resultat af de sociale medier og den direkte og indirekte indflydelse af de sociale medier under markedsførelse, er forbrugerne i dag ligeså villige eller mere til at gøre køb baseret på hvad de har læst og set på en platform vi kalder for ”social” men kun hvis det er præsenteret af en person de ser som troværdig.

Virkning og brug[redigér | redigér wikikode]

Her vil vi hurtigt vise nogle eksempler på hvordan det sociale medie bliver og er blevet brugt. Den hollandske mand Ramon Stoppelenburg rejste gratis verden rundt, uden at bruge penge fra 2001 til 2003, takket være hans blog: letmestayforaday.com. Hans side var hans profil ud af til online, han brugte sin side til at skabe et nødvendigt netværk for at hans verdens omrejsning kunne blive fuldendt. Dette gjorde Stoppelenburg til en af de første online, der har benyttet sig af det online medie på en social og effektiv måde. Han brugte det sociale medie til at skabe et netværk over hele verden(det kaldes også netting.)

De sociale medier har muligvis været integrerende del af den arabiske revolution og oprørerne i 2011. En anonym aktivist fra Kairo kort har udtalt sig: ”vi bruger facebook til at skemalægge protesterne, twitter til at koordinere og youtube til at fortælle hele verden om det”. Der er dog en vis debat om i hvilket omfang de sociale medier giver mulighed for denne form for ændring. De sociale medier bygger broer mellem mennesker som ikke har haft kendskab til hinanden før, eller genforener to eller flere mennesker der ikke har haft kontakt i noget tid.Hvis vi nu ser på mediet skype, man bruger det til at have samtaler med en anden, hvor man både kan se og høre, personen man snakker med. Det er blevet meget populært at køre markedsføring gennem de sociale medier. Som reklamer i siden af din chat side eller i henvisninger på en youtube video.

Web 2.0[redigér | redigér wikikode]

På Web 1.0, som er en betegnelse der først opstod da web 2.0 blev introduceret, så man mest informationer, som en samling af dokumenter. I Web 2.0 ser man derimod informationer, som ”mikro-indhold”. Det vil sige at parter af indhold og data opdelt i bidder bliver samlet i nye sammenhænge og samlet til et stort indhold. Dette nye store indhold vil så igen indgå som mikro-indhold i andre sammenhænge. Det der karakteriserer den generelle web-applikation altså at den kan samle store og små data mængder og information i forskellige sammenhænge og genbruge det i andre og nye kontekster. Det gør at indholdet bliver mere dynamisk end set tidligere. Man ser ser tit Web 2.0 betegnet som ”social web”. Grunden ligger i måden hvorpå de forskellige datas bliver delt og udviklet brugerne imellem. Før i tiden havde brugere af nettet sjældent kontakt, de interagerede altså ikke så meget som nu. Dette sås kun på chat-sider og debatforums, men disse kontakter og udvekslinger kan dog ikke sammenlignes med udvekslingen i de nye Web 2.0-applikationer. Før i tiden prøvede man at få folk med på idéen om at de selv kunne være med til at påvirke en hjemmeside specifikt efter deres behov. Dengang så det dog ikke lyst ud. Men eftersom brugerne har fået mere erfaring, der er større udviklingsmæssige muligheder og at man ser væsentligt bedre forbindelser kunne Web 2.0 blive så stor en succes som det er i dag. I dag kræves websites der går in under Web 2.0 at have et design skabt til den konstante ændring, der er på disse sider. Web 2.0 er gået hen og blevet en stor del af nettet. Brugerne har taget idéen om at de selv kan være med til skabe ”netoplevelsen” til sig. Man ser tit Web 2.0 betegnet som ”social web”. Grunden ligger i måden hvorpå de forskellige datas bliver delt og udviklet brugerne imellem. Før i tiden havde brugere af nettet sjældent kontakt, de interagerede altså ikke så meget som nu. Dette sås kun på chat-sider og debatforums, men disse kontakter og udvekslinger kan dog ikke sammenlignes med udvekslingen i de nye Web 2.0-applikationer. Før i tiden prøvede man at få folk med på idéen om at de selv kunne være med til at påvirke en hjemmeside specifikt efter deres behov. Dengang så det dog ikke lyst ud. Men eftersom brugerne har fået mere erfaring, der er større udviklingsmæssige muligheder og at man ser væsentligt bedre forbindelser kunne Web 2.0 blive så stor en succes som det er i dag.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Kaplan, Andreas M.; Michael Haenlein (2010) "Users of the world, unite! The challenges and opportunities of Social Media". Business Horizons 53(1): 59–68.

http://design.emu.dk/artikler/0730-web20.htm