Sociologisk metode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sociologisk metode er den faglige betegnelse for fremgangsmåden ved sociologiske undersøgelser. I praksis er der tale om et sæt af metoder, der skal sikre, at undersøgelsen ikke er videnskabeligt uredelig. Sociologisk metode beskæftiger sig især med normer for indsamling af data, bearbejdning eller gruppering af data og rapportering af resultaterne.[1] Uanset, hvilken metode, en forsker anvender, stiller fagtraditionen nogle krav til en sociologisk undersøgelses repræsentativitet og gyldighed.

Portræt af Max Weber, "fader" til sociologisk metode.

Indsamling af data[redigér | redigér wikikode]

Indsamling af data skal foregå i henhold til nogle normer for ægthed, præcision og pålidelighed. Præcision i indsamlingen af data kaldes med et fagudtryk reliabilitet. Pålideligheden betegnes ved fagudtrykket validitet.[2]

Registrering af data[redigér | redigér wikikode]

Registreringen af data skal ligeledes være præcis og pålidelig. Hvis der foretages en form for måling i forbindelse med lagring af data, er validiteten udtryk for måleinstrumentets pålidelighed.[3] Hvis undersøgelsen omfatter et spørgeskema, er kravet om præcision knyttet til formuleringen af spørgsmålene, mens validiteten angår, om spørgsmålet er entydigt.

Analysemetoder[redigér | redigér wikikode]

I sociologisk metode skelnes der mellem kvantitative og kvalitative metoder.

Kvantitative metoder[redigér | redigér wikikode]

Kvantitative metoder omfatter systematisk indsamling af data, der udtrykker nogle karakteristiske forhold for den gruppe, som undersøgelsen omfatter, normalt betegnet som populationen, (P). Populationen kan fx udgøre "hele den danske befolkning" eller "alle erhvervsaktive i den danske befolkning". Hvis den undersøgte gruppe er meget stor, kan det være nødvendigt at udtage en stikprøve, (n). Stikprøven skal være repræsentativ, for at undersøgelsen anses for gyldig. Vurderinger af repræsentativitet tager udgangspunkt i normalfordelingen.

Kvalitative metoder[redigér | redigér wikikode]

Kvalitative metoder er kendetegnet ved, at forskeren går i dybden med nogle forhold, der vedrører en mindre deltagerkreds, fx en klasse skoleelever. Observation og gruppeinterviews er blandt de hyppigst anvendte blandt mange. Evaluering har ofte en fremtrædende plads i undersøgelser, hvor kvalitative metoder er i spil. Diskursanalyse bygger ofte på anvendt kvalitativ metode.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Hellevik, Ottar (1995): Sosiologisk metode, Universitetsforlagets Metodebibliotek, Oslo
  2. Manglende reliabilitet opstår fx, hvis et antal spørgeskemaer ikke er udfyldt korrekt; manglende validitet opstår fx, hvis indsamleren har udfyldt de tomme felter på de mangelfulde skemaer.
  3. Jf. fx Just, Steen (2000), s. 44

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bjerg, Ole og Kaspar Villadsen (red.)(2006): Sociologiske metoder. Fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier, Samfunmdslitteratur, Kbh. ISBN 978-87-593-1174-5
  • Hellevik, Ottar (1995): Sosiologisk metode, Universitetsforlagets Metodebibliotek, Oslo
  • Just, Steen (2000): Statistiketik, Samfundslitteratur
  • Jørgensen, Marianne Winther og Louise Philips (1999): Diskursanalyse som teori og metode, Samfundslitteratur
  • Jensen, Mogens Kjær (1991) Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, SFI:1, Socialforskningsinstituttet