Soldaterkejserne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet. I perioden på 49 år var der lige så mange kejsere – nogle af dem var dog kejsere samtidig, og nogle anerkendes ikke som officielle kejsere.

Perioden under soldaterkejserne var meget usikker, og en stor del af de mange kejsere var højtstående generaler, der blev udråbt af deres hær til ny kejser, hvorpå de dræbte den gamle kejser og indsatte sig selv, alt sammen for blot at blive udsat for nøjagtig det samme selv et år senere.

Årsagen til de mange kup skal ses i, at det tidligere var lykkedes Galba, Vespasian og Septimius Severus at opnå kejserembedet ved at vende deres hære mod Rom. På grund af tidligere hærføreres succes, ønskede de også at prøve chancen.

Selvom perioden var politisk ustabil, skal man ikke tro, at riget ikke kom ud af stedet. Flere af kejserne fik sat projekter i gang f.eks. kejser Aurelian, der fik bygget en bymur omkring Rom.