Solhverv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. jun. 2015, 08:12 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Vintersolhverv, fjerner ændringer fra 89.150.116.2 (diskussion | bidrag))
Årstider

Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen er længst fra ækvator[1]. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.[kilde mangler]

Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv), og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. december (i Danmark kaldet vintersolhverv).

Solhvervet i juni

Solhvervet i juni er bedre kendt som sommersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle. Det kaldes vintersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds.

Solhvervet i december

Solhvervet i december er bedre kendt som vintersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle. Der er ikke tradition for særlig fejring, pga. det nære sammenfald med julen. Det kaldes sommersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den sydlige vendekreds.

Tidspunkt

Solhverv i juni i december
2010 21. juni kl. 13:28 22. december kl. 00:38
2011 21. juni kl. 19:16 22. december kl. 06:30
2012 21. juni kl. 01:09 21. december kl. 12:12
2013 21. juni kl. 07:04 21. december kl. 18:11
2014 21. juni kl. 12:51 22. december kl. 00:03
2015 21. juni kl. 18:38 22. december kl. 05:48
2016 21. juni kl. 00:34 21. december kl. 11:44
2017 21. juni kl. 06:24 21. december kl. 17:28
2018 21. juni kl. 12:07 21. december kl. 23:23
2019 21. juni kl. 17:54 22. december kl. 05:19
2020 20. juni kl. 23:44 21. december kl. 11:02

Et solhverv er en global hændelse

Solhverv er en global hændelse, som sker på et nøjagtigt, globalt tidspunkt. Det er altså ikke en bestemt dag, som udgør solhvervet, men derimod et helt bestemt tidspunkt.

Dagslængde

Dagens længde, dvs. tiden mellem solopgang og solnedgang, er en funktion af lokalitetens breddegrad og tid på året, som følgende tabel viser:

Dagslængde på udvalgte lokaliteter for datoer i 2010
By Breddegrad 21. jan 21. feb 21. mar 21. apr 21. maj 21. jun 21. jul 21. aug 21. sep 21. okt 21. nov 21. dec
Nairobi 1°S 12:11 12:09 12:07 12:05 12:03 12:03 12:03 12:05 12:07 12:09 12:11 12:12
Manila 14°N 11:24 11:45 12:07 12:32 12:51 13:00 12:52 12:33 12:09 11:45 11:24 11:16
Kairo 30°N 10:32 11:19 12:09 13:04 13:47 14:05 13:48 13:05 12:11 11:18 10:32 10:13
Toronto 43°N 09:30 10:49 12:12 13:43 14:56 15:27 14:57 13:43 12:14 10:45 09:28 08:56
Sankt Petersborg 59°N 07:09 09:45 12:17 15:06 17:35 18:51 17:40 15:09 12:23 09:42 07:08 05:54
Qaanaaq (Thule) 77°N 00:00 06:02 12:42 21:37 24:00 24:00 24:00 21:38 12:48 05:42 00:00 00:00

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.