Solmisation

Tone	Tilsvarende i c-dur	Versene til Johannes
ut / do	C	Ut queant laxis
re	D	Resonare fibris
mi	E	Mira gestorum
fa	F	Famuli tuorum
so	G	Solve polluti
la	A	Labii reatum
si / ti	H	Sancte Iohannes

Solmisation er den i Middelalderen benyttede metode til indøvning af de musikalske intervaller, der tilskreves Guido af Arezzo eller hans tid, og som til benævnelse af tonerne i de sekstonige heksakkorder, hvori tonesystemet var inddelt, anvendte stavelserne ut, re, mi, fa, sol, la (de såkaldte aretinske eller guidoniske stavelser), efter begyndelsesstavelserne i vers af en hymne til den hellige Johannes.

Melodien til disse vers begyndte for hver linje et tonetrin højere. Benævnelserne var altså ikke navnet på bestemte toner, men på de enkelte tonetrin inden for hver heksakkord. Oversteg en melodi nu de seks toner, og man således måtte gå over fra den ene heksakord til den anden, forandrede tonerne deres navn i overensstemmelse med deres beliggenhed i den ny heksakkord, hvorved overgangstonen fik dobbelt navn (fx la-mi) efter dens stilling i begge heksakorder.

Denne overgang kaldtes mutation og gav anledning til en stor række mere og mindre spidsfindige regler og bestemmelser, der voldte de syngende store vanskeligheder.

Senere tilføjedes som navn på den syvende tone benævnelsen si, der var dannet af begyndelsesbogstaverne i Sancte Iohannes. Andre tider forsøgte at anvende andre stavelser som benævnelse på tonerne, hvilket gav anledning til systemer som bocedisation, bobisation, bebisation, damenisation osv.

I det 17. århundrede gik solmisation efterhånden af brug, men de romanske folk bibeholdt de aretinske stavelser som navn på tonerne, idet Italien dog ombyttede ut med do.

• 
  do, re, mi, fa, sol, la, si på et klaviatur
• 
  Curwens håndtegn

Ut queant laxis

Et dansk forslag til oversættelse

Ut queant laxis Første vers af hymnen Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Kilde

• "Solmisation", bind 21, side 925 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af museumsinspektør Leo Swane

Se også

• Relativ solmisation, tonic sol-fa, en musikpædagogisk teknik af John Curwen

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Solfege
• "solfege" hos Ordnet.dk/ddo

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.