Salomonøerne

Salomonøerne
Salomonøerne Solomon Islands;
	Salomonøernes nationalvåben
	Nationalvåben
	Motto: "To Lead is to Serve"; engelsk: At lede er at tjene
	Nationalmelodi: God Save Our Solomon Islands;
Hovedstad; (og største by)	Honiara; 9°28′S, 159°49′E
Officielle sprog	Engelsk
Etnicitet (1999)	melanesiere 94,5%; polynesiere 3%; mikronesiere 1,2%; andre 1,1%; uspecificeret 0,2%
Demonym	salomonesier[Kilde mangler]
Regeringsform	Konstitutionelt monarki og parlamentarisme
Uafhængighed
Areal
Indbyggertal
BNP (KKP)	2009 anslået
BNP (nominelt)	2009 anslået
HDI (2007)	0,610 (medium) (nr. 135)
Valuta	Salomondollar (SBD)
Tidszone	(UTC+11)
Kører i	venstre side af vejen
Kendings-; bogstaver (bil)	SOL
Luftfartøjs-; registreringskode	H4
Internetdomæne	.sb
Telefonkode	+677
ISO 3166-kode	SB

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.

Salomonøerne er en stat i Stillehavet i Oceanien, beliggende øst for Papua Ny Guinea og nordvest for Vanuatu.

Historie[redigér]

Uddybende artikler: Salomonøernes historie og Felttoget på Salomonøerne.

Oprindelsen til den nuværende melanesiske befolkningen er usikker. Selv om arkæologiske og lingvistiske beviser, viser med sikkerhed at Salomonøerne var befolket for 4000-5000 år siden. Den aller første dokumenterede kontakt med europæere skete i 1568 af den spanske udforsker, Alvaro de Mendana. Mendana opdagede guld på Guadalcanal (der er en af øerne i det nuværende Salomonøerne), og troede formentligt at han havde fundet kilden til Kong Salomon's miner, og gav derfor øerne navnet Salomonøerne. På grund af spanieren Mendana har mange af øerne, som udgør Salomonøerne, originale spanske navne.

Storbritannien proklamerede et protektorat i 1893 over den sydlige del af Salomonøerne, og udvidede dette med flere øer i 1898 og 1899. Øerne i Shortland-gruppen blev overført fra Tyskland til Storbritannien efter en aftale i 1900.

Under 2. verdenskrig var der intense kampe mellem amerikanske og japanske styrker, og et af Stillehavskrigens afgørende slag blev udkæmpet på den største ø Guadalcanal (se slaget om Guadalcanal). Japanerne blev jaget væk fra øgruppen i 1945.

Efter 2. verdenskrig[redigér]

En uafhængighedsbevægelse, Marching Rule, bliver etableret i 1946.

Uafhængighed[redigér]

Salomonøerne fik selvstyre i 1976, og blev egen stat indenfor Commonwealth 7. juli 1978.

2000-tallet[redigér]

I 2003 sendte Australien politifolk til øgruppen efter omfattende uroligheder, hvor flere hundrede blev dræbt og mange tusinde gjort hjemløse.

I april 2006 førte beskyldninger om, at den nyvalgte premierminister Snyder Rini havde brugt bestikkelsespenge fra kinesiske og taiwanesiske forretningsmænd til at købe stemmer i parlamentet, til store uroligheder i hovedstaden Honiara. Mange kinesere kommer til øerne for at starte forretning og som et springbræt til at få et australsk pas. Taiwan har en særlig interesse, idet Salomonøerne er en af de få nationer, der har diplomatiske forbindelser med Taiwan, hvilket er vigtigt i Taiwans kamp for uafhængighed af Kina. Selvom kineserne kun udgør nogle tusinde ud af øernes samlede befolkning på 500.000, står kineserne for en meget stor del af forretningslivet. Det har ført til misundelse og utilfredshed med kineserne fra resten af befolkningen. Resultat af urolighederne var bl.a., at 90% af Salomonøernes Chinatown blev brændt ned til grunden, og mange kinesere valgte at flygte ud af landet. Samtidig sendte Australien den 19. april 2006 tropper til Salomonøernes hovedstad Honiara for at stoppe urolighederne.