Sommerhusudlejning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sommerhusudlejning er kommerciel udlejning af privatejede eller kommercielt drevne sommerhuse. Af Danmarks godt 200.000 sommerhuse udlejes ca. 1/5 i kortere eller længere perioder.

Typisk foregår udlejningen på ugebasis med skiftedag om lørdagen. I sommerhalvåret fra 1. april til 31. oktober er der normalt ikke noget loft over antallet af sammenhængende uger, som et sommerhus kan udlejes i. I vinterhalvåret fra 1. november til 31. marts kan et sommerhus derimod maksimalt udlejes i 4 sammenhængende uger, hvorefter huset skal stå ledigt den efterfølgende uge.

En række sommerhuse udlejes desuden også til weekendophold fra fredag til mandag, samt til de såkaldte miniferier med valgfri ankomstdag. Miniferier omfatter minimum 3 og maksimum 5 overnatninger, og kan som regel tidligst bookes 4 uger før ankomstdatoen.

Lovgivning[redigér | redigér wikikode]

Det er ikke tilladt at udleje sommerhuse i længere perioder i vinterhalvåret. Vestre Landsret har stadfæstet en byretsdom, som medfører at et sommerhus for fremtiden maksimalt må udlejes i 13 uger i vinterhalvåret. Dette bryder med hidtil udlejningspraksis, som var at et sommerhus måtte udlejes i 4 uger, stå ubenyttet hen i den følgende uge, hvorefter den måtte udlejes igen i 4 uger. Skov- og Naturstyrelsen er godt tilfredse med dommen, hvorimod Feriehusudlejernes Brancheforening betragter dommen som uheldig, idet den naturligvis vil begrænse antallet af turister, der lægger penge i Danmark.

Der tillades som hovedregel ikke erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse. Ejers udlejning af 1-2 sommerhuse, som ejeren også selv benytter, anses ikke for erhvervsmæssig udlejning. Dette gælder dog kun såfremt udlejning ikke får professional karakter. Dette kan gælde hvis to sommerhuse ejes på samme vej, eller hvis udlejningsindtægten udgør en stor del af grundlaget store og dyre sommerhuses økonomi.[1]

Beskatning[redigér | redigér wikikode]

Såfremt man udlejer et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af den leje, som modtages, dog skulle beskattes. Man kan vælge mellem to forskellige metoder, når den eventuelle skattepligtige indtægt skal opgøres:

Bundfradragsmetoden
Vælger man denne metode, kan der først fradrages 20.000 kr. i lejeindtægten (2011), hvis sommerhuset udlejes gennem et bureau. Ellers er bundfradraget fortsat kun 10.000 kr. Herefter kan der fradrages yderligere 40% af den således reducerede lejeindtægt.
Den regnskabsmæssige metode
Vælges denne metode, får man fradrag i lejeindtægten for de udgifter, man har haft i forbindelse med udlejningen. Der kan således fradrages udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Derudover kan fradrages faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, fradrages afskrivningsbeløb, samt foretages fradrag for en forholdsmæssig andel af den betalte ejendomsskat. Derudover nedsættes ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt.

Private udlejere kan ikke vælge den regnskabsmæssige metode, idet denne fordrer at man ikke selv benytter sommerhuset. Dermed vil udlejningen blive anset for erhvervsmæssig, og vil ikke være tilladt efter sommerhusloven.

Indtægten beskattes som kapitalindkomst.[2]

Udlejningsbureauer[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af de udlejede sommerhuse formidles gennem udlejningsbureauer, der står for kommunikationen med lejer og kontrollerer sommerhuset mellem hver udlejning. De største danskejede bureauer er DanCenter, Feriepartner og Sol & Strand, som hver især formidler udlejning for 3.000-6.000 sommerhusindehavere i Danmark. Hertil kommer Novasol/Dansommer, som er Danmarks største aktør med flere end 10.000 sommerhuse – men Novasol/Dansommer er ikke længere danskejet. En af de større regionale udlejere er Bornholms Sommerhus Udlejning på Bornholm. [3]Feriehusudlejernes Brancheforening er en forening, hvor udlejningsbureauerne kan være medlem.

Privat udlejning[redigér | redigér wikikode]

Nogle sommerhusudlejere vælger ikke at bruge bureau, men sørger selv for at finde lejere. Det er ofte en økonomisk fordel for både lejer og udlejer ikke at bruge bureau, da bureauerne skal have en del af udlejers lejeindtægt. Det skal afvejes mod, at udlejer selv må varetage markedsføring og administration af udlejningen.

Sommerhusportaler[redigér | redigér wikikode]

Udlejning af sommerhuse foregår i dag som regel over Internettet. Her findes en række sommerhusportaler, hvor man finder et stort udbud af alle typer sommerhuse, som dækker hele spektret fra store luksussommerhuse med swimmingpool og spabad, til de traditionelle danske standardsommerhuse. Sommerhusportalerne udnytter Internettets muligheder for at foretage elektroniske søgninger ud fra ønsker og krav til den type sommerhus, man ønsker at holde ferie i, og det skaber derfor på enkel vis et godt og hurtigt overblik over netop de huse, der matcher ens søgekriterier. Eksempelvis kan man søge efter et sommerhus med sauna og brændeovn, som skal ligge på en bestemt egn og være ledigt i en specifik periode. Herefter får man i løbet af få sekunder en oversigt over egnede sommerhuse frem på skærmen, og man kan klikke sig ind på det enkelte hus og se uddybende beskrivelser og billeder fra huset. Når det helt rigtige sommerhus er fundet, bookes det direkte via sommerhusportalerne. På den måde har sommerhusportalerne gjort det til en let og ukompliceret sag at finde og leje det helt rigtige sommerhus.

Udlejningsbureauerne har typisk sin egen portal med de sommerhuse, der kan lejes gennem det enkelte bureau. Derudover findes der en række sommerhusportaler, der samler flere sommerhuse fra flere bureauer og/eller private udlejere. Ved sommerhusene fra private udlejere, er det typisk ikke muligt, at foretage den endelige udlejningsaftale via portalen. Derimod er der enten en henvisning til udlejerens egen hjemmeside eller kontaktoplysninger på udlejeren.

Noter & kilder[redigér | redigér wikikode]