Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sophie Amalie)
Gå til: navigation, søg
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Dronning Sophie Amalie
Portræt udført afAbraham Wuchters, ca. 1670
Dronning af Danmark og Norge
Kroning 23. november 1648
Vor Frue Kirke
Periode 28. februar 16489. februar 1670
Forgænger Anna Cathrine af Brandenburg
Efterfølger Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Ægtefælle Frederik 3. af Danmark
Børn Christian 5., Konge af Danmark og Norge
Anna Sophie, Kurfyrstinde af Sachsen
Frederikke Amalie, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp
Vilhelmine Ernestine, Kurfystinde af Pfalz
Frederik
George, Prinsgemal af Storbritannien
Ulrikke Eleonore, Dronning af Sverige
Dorothea Juliane
Hus Huset Welf
Far Georg af Braunschweig-Lüneburg
Mor Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt
Født 24. marts 1628
Schloss Herzberg, Nedersachsen
Død 20. februar 1685 (56 år)
Sophie Amalienborg, København
Begravet Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 162820. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670. Hun var den ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt og gift med Frederik 3.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Frederik 3. og Dronning Sophie Amalie

I slutningen af 1630'erne blev Sophie Amalie trolovet med prins Frederik, fyrstebiskop af Bremen, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Amalie (som hun altid selv kaldte sig) fyldte 15 år. I ægteskabet blev født otte børn.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkamp mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina, og Frederik 3. og Sophie Amalie.

Frederik og Sofie Amalie blev kronet i 1648.

I 1650'erne fik dronning Sophie Amalie indført tysk livstil i det danske rige, og hun blev særdeles kendt for kaste glans over den danske kongemagt. Hun lod sig male adskillige gange af Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander. Sin søn Christian 5. forgudede hun mere end nogen af sine andre børn. Under svenskekrigene 1658-60 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidig for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen.

Enkedronning[redigér | redigér wikikode]

Mellem 1669 og 1673 byggede hun Sophie Amalienborg (som brændte i 1689 og gav plads for det nuværende Amalienborg). Her opholdt hun sig ofte, efter at hun blev enke i 1670. Sophie Amalie var en meget livsglad kvinde med begejstring for jagt, dans, fester og skuespil, men det er en Carit Etlar-opdigtning, at hun især færdedes ved Jungshoved med Kai Lykke og Johan Christoffer Kørbitz. Dronningen døde på Sophie Amalienborg i 1685.[1]

Sophie Amalie i eftertidens kunst[redigér | redigér wikikode]

Dronning Sophie Amalies død
Historiemaleri: Kristian Zahrtmann (1882)

Sophie Amalie optrådt mange gange i senere danske kunstværker alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonore Christinas bog Jammers Minde. I Carit Etlars bog om Gøngehøvdingen fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat er hun fremstillet i Kristian Zahrtmanns malerier. Bl.a. et fra 1882, Dronning Sophie Amalies død. Nyere forskning (Steffen Heiberg og Erik A. Nielsen) har vist, at 1800-tallet idealiserede Leonora Christina.[Kilde mangler]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Anna Cathrine af Brandenburg Charlotte Amalie af Hessen-Kassel