Sophie Amalie

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Frederik III, Sophie Amalie

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. april 1628 - 20. februar 1685) var ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt.

I slutningen af 1630'erne blev Sophie Amalie trolovet med prins Frederik, fyrstebiskop af Bremen, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Amalie (som hun altid selv kaldte sig) fyldte 15 år. Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkamp mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina, og Frederik 3. og Sophie Amalie. Frederik og Sofie Amalie blev kronet i 1648.

I ægteskabet blev født otte børn:

1. Christian, tronfølger og senere konge,
2. Anne Sophie, gift med kurfyrst Johan Georg 3. af Sachsen,
3. Frederikke Amalie gift med hertug Christian Albrecht af Gottorp,
4. Vilhelmine Ernestine, gift med kurfyrst Karl af Pfalz,
5. Frederik (1651-52),
6. Jørgen, som under navnet George blev gift med den senere dronning Anne af England,
7. Ulrikke Eleonora, som blev gift med Karl 11. af Sverige
8. Dorthea Juliane (1657-58).

I 1650'erne fik dronning Sophie Amalie indført tysk livstil i det danske rige, og hun blev særdeles kendt for kaste glans over den danske kongemagt. Hun lod sig male adskillige gange af Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander. Sin søn Christian 5. forgudede hun mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene 1658-60 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidig for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen.

Mellem 1669 og 1673 byggede hun Sophie Amalienborg (som brændte i 1689 og gav plads for det nuværende Amalienborg). Her opholdt hun sig ofte, efter at hun blev enke i 1670. Sophie Amalie var en meget livsglad kvinde med begejstring for jagt, dans, fester og skuespil, men det er en Carit Etlar-opdigtning, at hun især færdedes ved Jungshoved med Kai Lykke og Johan Christoffer Kørbitz. Dronningen døde på Sophie Amalienborg i 1685.

Sophie Amalie i eftertidens kunst

Sophie Amalie optrådt mange gange i senere danske kunstværker alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonore Christinas bog Jammers Minde. I Carit Etlars bog om Gøngehøvdingen fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat er hun fremstillet i Kristian Zahrtmanns malerier. Bl.a. et fra 1882, Dronning Sophie Amalies død. Nyere forskning (Steffen Heiberg og Erik A. Nielsen) har vist, at 1800-tallet idealiserede Leonora Christina.^{[Kilde mangler]}

Eksterne kilder/henvisninger

• http://www.rosenborgslot.dk/v1/person.asp?PersonID=14&countryID=1&PersonTypeID=2

Danske dronninger i tusind år, ISBN 87-00-66322-0

Foregående:	Dronning af Danmark	Efterfølgende:
Anna Cathrine af Brandenburg		Charlotte Amalie af Hessen-Kassel