Sophie Scholl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sophia Magdalena "Sophie" Scholl (9. maj 1921-22. februar 1943) var sammen med broderen Hans Scholl medlem af den tyske modstandsgruppe Weisse Rose.
Hun var tysk student, og modstandsgruppen "Weisse Rose", var en illegal kristen gruppe, som trykte og uddelte tekster med opfordringer til det tyske folk om at gøre modstand mod det nationalsocialistiske regime.
I en alder af 22 år blev hun arresteret af Gestapo den 18. februar 1943 og den 22. februar 1943 dømt til døden for landsforræderisk fjendebegunstigelse, forberedelse til højforræderi og undergravelse af stridsevnen i München og guillotineret samme dag tillige med broderen Hans Scholl og Christoph Probst i fængslet Justizvollzugsanstalt Stadelheim.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
Sophie Scholl var datter af Magdalena (1881-1958) og Robert Scholl (1891-1973). Moderen var diakonissesøster og faderen jurist og liberal borgmester i Forchtenberg og senere overborgmester i Ulm. Hun havde fire søskende, og hjemmet var kristelig-humanistisk præget. Familien Scholl var protestantisk.
Sophie Scholl troede først på nationalsosialisternes samfundsidealer, blev medlem af ungpigeorganisation BDM Bund Deutscher Mädel som tolvårig og efter kort tid i BDM udnævnt til leder. Hun ændrede dog efterhånden holdning, påvirket af faderens, vennernes og enkelte læreres regimekritiske politiske meninger.
For at undgå rigsarbejdstjenesten, som var et krav for at studere ved universitetet, påbegyndte hun en uddannelse som småbørnspædagog; alligevel blev hun tvangsudskrevet og fik oven i købet forlænget perioden med krigshjælpetjeneste. Hendes oplevelser og indtryk forstærkede hendes modstand mod det nazistiske regime.
I maj 1942 begyndte hun at studere biologi og filosofi ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München. I sommerferien samme år udførte hun arbejdstjeneste ved jernværket i Ulm. I den samme periode blev faderen fængslet på grund af kritiske udtalelser mod Hitler. Oprindeligt havde hendes broder Hans forsøgt at holde hende udenfor det illegale arbejde i "Weisse Rose", men hun insisterede på at deltage. Fra først på sommeren deltog hun i produktionen af Weisse Roses pamfletter.
Den 18. februar 1943 blev hun arresteret, mens hun delte disse illegale pamfletter ud på universitetet i München. Hun og broderen Hans blev opdaget af pedellen og indbragt til Gestapo i München, hvor Sophie Scholl blev forhørt af kriminaloversekretær Robert Mohr. Hun benægtede først alt, men efter at broderen tilstod valgte hun også at tilstå. For at beskytte vennerne påtog de sig i første omgang hele ansvaret. Den 22. februar 1943 blev Sophie, broderen Hans og vennen Christoph Probst dømt til døden af Volksgerichtshof, München. Folkedomstolens berygtede præsident Roland Freisler var ekstraordinært taget fra Berlin til München for at lede retssagen, som idømte hende dødsstraf.
Kort efter domsafsigelsen blev hun henrettet med guillotine i fængslet München-Stadelheim af bøddelen Johann Reichhart under opsyn af lederen af henrettelsesafdelingen ved landretten i München, førstestatsadvokat Walter Roemer. Til stede var også Roemers assistent, en præst, en læge og tre bøddelassistenter. Hun er begravet på gravlunden Am Perlacher Forst ved siden af Stadelheim fængselet.
[redigér] Litteratur
- Hermann Vinke "For frihed og ære" Sophies Scholls korte liv. - 1983
- Inge Scholl: Die Weiße Rose. Fischer Verlag, Frankfurt/M. 1994, ISBN 3-596-11802-6. (tysk)
- Hermann Vinke: Das kurze Leben der Sophie Scholl. Ravensburger Verlag, Ravensburg 2005. (tysk)
- Fred Breinersdorfer: Sophie Scholl. Die letzten Tage. Fischer Verlag, Frankfurt/M. 2005, ISBN 3-596-16609-8. (tysk)
[redigér] Film
Sophie Scholl er portrætteret i tre film. Lena Stolze spillede Sophie Scholl både i Michael Verhoevens film Die weiße Rose og Percy Adlons film Fünf letzte Tage, begge fra 1981. I februar 2005 kom filmen Sophie Scholls sidste dage, hvor Julia Jentsch spiller Scholl. Den sidste film er baseret på detaljerede og historisk korrekte dokumenter fra afhøringen af hende.
[redigér] Anerkendelser
60 år efter sin død, den 22. februar 2003 blev Sophie Scholl æret med en buste i Walhalla-templet, Donaustauf i det nordøstlige Bayern, som er et mindested for historiske tyske personligheder. Bayerns ministerpräsident Edmund Stoiber ærede hende ved en officiel fest i München som et symbol for hele verden for samvittighedens opstand mod den nationalsocialistiske uretfærdighed.
