Sort arbejde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sort arbejde, også kaldet måneskinsarbejde, er en del af den uformelle økonomi. Det defineres som tjenesteydelser, som bliver aflønnet kontant eller i naturalier, men hvor modtageren ikke meddeler denne indkomst til skattemyndighederne.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Sort arbejde har eksisteret til alle tider og det findes i alle samfund. I udviklingslandene er det meget udbredt med en andel på op til 60% af arbejdsstyrken (og op til 40 % af BNP) i den uformelle økonomi.

Forskere fra Johannes Kepler Universitetet i Linz har undersøgt omfanget af den skjulte økonomi i en række europæiske lande (pct. af BNP):

Italien[redigér | redigér wikikode]

Den Internationale Monetære Fond skønner, at i 1999-2000 bestod 27 procent af det italienske BNP af sort arbejde. I alt var der 3,52 mill. personer, heraf 1,53 i Syd-Italien, som arbejdede sort i følge organisationen Svimez (Associazione per lo sviluppo dell'industria nel Mezzogiorno).[2]

Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Rockwool Fondens Forskningsenhed skriver i en rapport fra 2006 om sort arbejde i Tyskland, at i det tidligere Vesttyskland har 8,5 procent af befolkningen inden for de seneste 12 måneder udført sort arbejde, mens andelen i det tidligere Østtyskland er steget til 13,9 procent, og det på trods af at tyske skattemyndigheder i årene inden havde gjort en større indsats for at nedbringe sort arbejde: Der blev lavet kampagner, kontrollen blev skærpet, og desuden blev skattetrykket sænket betragteligt. Den højeste indkomstskat blev sænket fra 51 til 42 procent, og den laveste fra 22,9 til 15 procent.[3]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Fra 1998 til 2001 steg det sorte arbejde med 11 milliarder kroner. Samlet blev der i 2001 udført sort arbejde for 51 milliarder kroner. Rockwoolfonden opgav i en rapport fra 2006 at den sorte sektors omfang – opgjort i markedspriser – svarede til 46 mia. kr. i 2005, hvilket er et fald fra 51 mia. kr. i 2001 og 50 mia. kr. i 2001. Dette bygger på et skøn over hvad de tilsvarende arbejdstimer ville være værd på det almindelige arbejdsmarked. Det sorte arbejde faldt med godt en femtedel fra 2001 til 2005 fra et omfang svarende til 3,8 pct af BNP til 3,0 pct. I 2005 arbejdede danskerne sort i omkring 153 millioner timer mod ca. 207 millioner timer i 2001."[4] Den danske stat kun ville få en merindtægt på 10 mia. kr (i 2001) hvis det sorte arbejde blev hvidt, fordi prisen da ville være for høj[5].

70% af danskerne mener at sort arbejde er i orden. Blandt 18-29-årige er andelen på 84%[6].

Økonomiske implikationer[redigér | redigér wikikode]

Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ellers ville være for dyrt at få udført, bliver gjort [Kilde mangler]. Nogle argumenterer for, at sort arbejde kan ødelægge samfundsøkonomien, det er konkurrenceforvridende og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere [Kilde mangler].

Overtrædelser[redigér | redigér wikikode]

Hovedsageligt er der tre forskellige overtrædelser:

  • Grov uagtsomhed – snyd ved et uheld – straffes med bøder på det dobbelte af den manglende skat.
  • Med forsæt – snyd med vilje – straffes med bøder på tre gange den manglende skatteindbetaling.
  • Groft skattesvig – systematisk og af et vist omfang – straffes med op til 8 års fængsel.[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Den sorte økonomi i ItalienItaly.dk
  2. Det italienske arbejdsmarkedItaly.dk
  3. Sort arbejde i Tyskland: Store forskelle fra øst til vestRockwoolfonden, maj 2006
  4. Rockwoolfondens Forskningsenhed: Sort arbejde er faldet. April 2006
  5. Unge vil gerne have udført sort arbejde – DRNyheder – 28. august 2005
  6. Kampen mod sort arbejde slår fejl, Politiken 15. sep 2009
  7. Straffeloven § 289. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivninge