Sortmejse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sortmejse ?
Coal tit UK09.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Paridae (Mejser)
Slægt: Periparus
Art: P. ater
Videnskabeligt artsnavn
Periparus ater
(Linnaeus 1758)
Synonymer
Parus ater
Sortmejsens æg

Sortmejsen (Periparus ater) er en mejse i ordenen af spurvefugle. Den yngler i Europa og i store dele af Asien. Sortmejsen lever i områder med nåletræer, ofte sammen med fuglekongen.

Fuglen er standfugl, men strejfer dog mere om end de øvrige mejser og kan nogle år optræde invasionsagtigt i Danmark fra det øvrige Skandinavien.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Sortmejsen er 11 cm og har sort hoved med hvide kind- og nakkepletter og en grålig bug. Den kan med sine sort-hvide tegninger forveksles med musvitten.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Dens sang minder om musvittens, men tonelejet er lysere og tempoet højere. Den kan gengives som "di-dyi, di-dyi..." og bliver nogle gange sammenlignet med lyden af en lille håndpumpe. Kaldet er meget varieret og kan f.eks. være et langtrukkent "diid".[1]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Sortmejsens vigtigste føde er granfrø, men den lever om sommeren især af insekter og edderkopper. Manglen på frø kan visse år sætte store trækbevægeler i gang, hvilket får arten til at optræde invasionsagtigt i Danmark.

Hamstring[redigér | redigér wikikode]

Allerede fra sensommeren begynder sortmejsen at hamstre til vinteren. Både granfrø, fyrrefrø og insekter, især bladlus, bliver gemt på nåletræernes yderste grene.[2]

Indvandring til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den indvandrede som ynglefugl til Danmark i 1860'erne og inden århundredskiftet var den udbredt over hele landet. Den indvandrede især til de nyplantede nåletræsplantager.[2]

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Sortmejsen er huleruger og benytter f.eks. gamle spættehuller eller musehuller i jorden. Der lægges i Danmark 8-9 æg fra slutningen af april. De udruges af hunnen på 14-15 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er 16-19 dage gamle. Der lægges normalt kun et kuld i Danmark.[3]

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  2. 2,0 2,1 Anders Holm Joensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 143-145. ISBN 87-423-0076-2.
  3. Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: