Sorttippede revhajer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sorttippet revhaj ?
Bevaringsstatus: Under observation (nt)
Carcharhinus melanopterus mirihi.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Chondrichthyes
Underklasse: Elasmobranchii
Orden: Carcharhiniformes
Familie: Carcharhinidae
Slægt: Carcharhinus
Art: C. melanopterus
Videnskabeligt artsnavn
Carcharhinus melanopterus
(Quoy & Gaimard, 1824)
Udbredelse af den sorttippede revhaj
Udbredelse af den sorttippede revhaj
Synonymer
Carcharias elegans Ehrenberg, 1871

Carcharias marianensis Engelhardt, 1912
Carcharias melanopterus Quoy & Gaimard, 1824
Carcharias playfairii Günther, 1870
Squalus carcharias minor Forsskål, 1775
Squalus commersonii* Blainville, 1816

Squalus ustus* Duméril, 1824

Den Sorttippede revhaj (Carcharhinus melanopterus) er en haj, der lever i varme tempererede have (Middelhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean. Den anses for at være den mest almindelige revhaj, og den kan kendes på den sorte finne. Det er en mellemstor haj som normalt bliver mellem 90-115 cm, men kan blive næsten 2 meter og opnå en vægt på 15 kg.

Formering[redigér | redigér wikikode]

Parringen indledes med at hannerne følgende tæt bag hunnerne, sandsynligvis tiltrukket af hendes kemiske signaler for brunst. Når hannen først har fået færten af hunnen bliver han omkring hende med ca. 15 cm. Han holder snuden mod hendes gat, og opfordrer hende til parring. Når hun er klar, vender hannen hende om på ryggen og parrer hende ved at indføre sin klasper i hendes gat. Parringen varer op til flere minutter, herefter fortsætter de deres normale adfærd. Hunnerne er drægtige i mellem 7 og 11 måneder (nogle gange op til 16). Hajen føder levende unger, frem for at lægge æg. Den føder som regel 2 til 4 unger på 46-52 cm pr. kuld.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

De lever nær kystområder, på 20-75 meters dybde. Deres rygfinne stikker ofte en smule op af vandet. De bevæger sig med tidevandet, og søger længere ind mod kysten når højvandet indtræffer. De lever især nær drop-offs og laguner. Hajen bliver i det samme område i flere år, og søger sjældent ud på dybere vand. De juvenile hajer lever kystnært og søger beskyttelse i større grupper, og de foretrækker sandbund. De voksne hajer foretrækker at svømme i nærheden af koralrevene. Hajen skal hele tiden svømme for at kunne ånde, da den ikke har nogen gællemuskulatur der aktivt kan pumpe vand over gællerne. Dog kan den ligge stille på bunden af vand hvis der er tilstrækkelig bevægelse i vandet. Hajen lever af en række fisk, blæksprutter, havslanger og krebsdyr.

Forveksling[redigér | redigér wikikode]

Den sorttippede revhaj forveksles ofte med den almindelige revhaj, som er på top ti over farligste hajer, men den sorttippede revhaj er sjældent skyld i angreb på mennesker. Hajen er "under observation" af UICN pga. overfiskning, ødelæggelse af habitat, men også pga. fejlfangst.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg