South Dakota

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:54 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
South Dakota
South Dakotas delstatsflag South Dakotas delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Mount Rushmore State
Kort over USA med South Dakota markeret
Kort over USA med South Dakota markeret
Land USA USA
Hovedstad Pierre
Største by Sioux Falls
Areal Nr. 17
 • Total 199.731 km2
 • Bredde 340 km
 • Længde 610 km
 • Landareal 196.540 km²
 • Vandareal 3.190 km²
 • Andel vand 1,6 %
 • Breddegrad 42°29'30"N til 45°56'N
 • Længdegrad 98°28'33"W til 104°3'W
Befolkning Nr. 46
 • Total 781.919 (2006)
 • Befolknings­tæthed 3,9 indb./km2
Topografi
 • Højeste punkt 2.207
 • Middelhøjde 670 meter
 • Laveste punkt 294
Historie
 • Indtrådt i unionen 2. november 1889 (som nr. 40)
Guvernør Dennis Daugaard (R)
Tidszone Central: UTC -6/-5
Mountain: UTC -7/-6
ISO 3166-kode US-SD
Forkortelser SD

South Dakota er en amerikansk delstat. Statens hovedstad er Pierre, mens den største by hedder Sioux Falls. I 2006 havde staten 781.919 indbyggere.

South Dakota blev optaget som USA's 40. stat den 2. november 1889.

Historie

Der har været menneskelige bosættelser i det nuværende South Dakota i flere tusinde år. Franske og andre europæiske opdagelsesrejsende mødte i 1700-tallet en række lokale folkeslag, inkl. Omaha og Arikara, men i tidligt i 1800-tallet var Sioux, (Dakota, Lakota og Nakota blevet de dominerende stammer. I 1743 gjorde Frankrig krav på regionen som en del af Ny Frankrig. [1] I 1803 købte USA Louisiana-territoriet af Napoleon. [2]

Præsident Thomas Jefferson sammensatte en gruppe, som kaldtes Opdagelseskorpset, anført af Meriwether Lewis og William Clark (normalt kaldet Lewis og Clark-ekspeditionen) med henblik på at udforske den nyerhvervede region. I 1817 blev en pelshandelspost oprettet i det nuværende Fort Pierre, hvilket var begyndelsen på amerikanske bosættelser i området. Gennem meget af det 19. århundrede øgede USA's hær sin tilstedeværelse på samme tidspunkt som Lewis og Clarks samt Joseph Niccolets opdagelsesrejser blev gennemført. I 1855 købte USA's hær Fort Pierre, men det blev forladt det efterfølgende år til fordel for Fort Randall længere mod syd. Bosættelserne tog i denne tid til og i 1858 overgav stammen Yankton Sioux ved en traktat det meste af det nuværende østlige South Dakota til USA.

General George Armstrong Custer

Spekulanter grundlagde to af det østlige South Dakotas største nuværende byer, Sioux Falls i 1856 og Yankton i 1859. I 1861 blev Dakota Territoriet anerkendt af USA's regering, og dette område omfattede oprindeligt North Dakota, South Dakota og dele af Montana og Wyoming. Bosættere fra Skandinavien, Tyskland, Irland, Rusland så vel som fra andre dele af Europa samt fra det østlige USA strømmede til, især efter færdiggørelsen af den østlige togforbindelse til hovedstaden Yankton i 1872 og fundet af guld i Black Hills i 1874 under en militær ekspedition, anført af George Armstrong Custer. Denne ekspedition fandt sted selv om den vestlige del af det nuværende South Dakota var blevet overgivet til Sioux-stammen ved Fort Laramie-traktaten i 1868. Sioux-stammen afviste at tildele minerettigheder eller jord i Black Hills, og krig brød ud efter at det ikke lykkedes USA at forhindre minearbejdere og bosættere i at trænge ind i regionen. Siouxerne blev til sidst overvundet og genbosat i reservater i South Dakota og North Dakota.

Dakota-territoriet var sparsomt befolket indtil slutningen af 1800-tallet, da jernbanerne blev anlagt gennem regionen. Det øgede befolkningstal i territoriet gjorde, at det blev delt i to stater, North Dakota og South Dakota i 1889 under Grover Cleveland.

Den 29. december 1890 fandt Massakren ved Wounded Knee sted i indianerreservatet Pine Ridge, og den citeres som den sidste væbnede konflikt mellem USA og Sioux-stammen. Den medførte 300 dræbte blandt siouxerne og 25 dræbte blandt soldater fra USA. [3]

En gård i South Dakota under tørken i 1936

I 1930'erne resulterede økonomiske og klimatiske forhold i katastrofale følger for South Dakota. En mangel på nedbør, ekstremt høje temperaturer og overdyrkning af landbrugsland førte til tørke og støvstorme i South Dakota og andre stater. [4] Oplevelserne med støvstorme, banklukninger og effekterne af Depressionen førte til, at mange forlod delstaten. Befolkningstallet faldt med 7% mellem 1930 og 1940. Økonomisk stabilitet vendte tilbage med USA's indtræden i 2. verdenskrig i 1941, eftersom efterspørgselen efter delstatens landbrugs- og industriprodukter steg.

I løbet af de seneste årtier er South Dakota ændret fra en landbrugsstat til en delstat med en mere diversificeret økonomi. Turismesektoren er vokset betydeligt efter færdiggørelsen af motorvejssystemet i 1960'erne, især i Black Hills-området. Finanssektoren er også vokset i delstaten. Selv om staten nu oplever stigende befolkningstal, finder der en betydelig befolkningsvandring fra til land til by sted. [5]

Politik

Delstatens parlament i Pierre

Politikken i South Dakota domineres generelt af Republikanerne og delstaten har ikke støttet en Demokratisk præsidentkandidat siden 1964 — hvilket er bemærkelsesværdigt eftersom George McGovern, den Demokratiske kandidat i 1972, var fra South Dakota. I 2004 vandt George W. Bush delstatens tre valgmandsstemmer med 59,9% af stemmerne. [6] Demokraterne har heller ikke vundet guvernørposten siden 1978. I 2006 havde Republikanerne 10% flere registrerede vælgere end Demokraterne og har flertallet i de to kamre i delstatens parlament. [7][8][9]

Selv om delstaten er konservativt og republikansk orienteret, har Demokraterne opnået succes ved repræsentation på føderalt niveau. To af tre delstatsrepræsentanter i USA's kongres er Demokrater.

Den nuværende guvernør i South Dakota er Dennis Daugaard.

Geografi

Mount Rushmore i Black Hills

South Dakota grænser mod nord til North Dakota, mod syd til Nebraska, mod øst til Iowa og Minnesota, og mod vest til Wyoming og Montana.

Missouri-floden løber gennem den centrale del af South Dakota. Øst for floden er der lave bakker og søer, formet af gletsjere. Mod vest er der dybe kløfter og bakkede stepper.

South Dakota har fire større regioner: Drift Prairie, Dissected Till Plains, Great Plains og Black Hills.

Drift Prairie dækker det meste af det østlige South Dakota, og området kaldtes Coteau des Prairies (Præriebakkerne) af tidlige franske handelsmænd. Dissected Till Plains ligger i den sydøstlige del af South Dakota. Dette bakkede område gennemskæres af mange vandløb.

Great Plains dækker det meste af de vestlige to tredjedele af South Dakota. Vest for Missouri-floden er landskabet mere vildt. Mod syd, øst for Black Hills, ligger Badlands National Park.

Black Hills ligger i den sydvestlige del af South Dakota og fortsætter ind i Wyoming. Denne række af lave bjerge dækker et areal på 15.500 km², og det højeste punkt i South Dakota, Harney Peak (2.207 m), ligger i området. Black Hills er rigt på mineraler som guld, sølv, kobber og bly.

Missouri-floden er den største og længste flod i delstaten. South Dakota har mange naturlige søer, især i den østlige del af staten, og dæmninger på Missouri-floden har dannet fire store vandreservoirer.

Klima

South Dakota har et fastlandsklima med fire forskellige årstider fra meget kolde vintre til hede somre. Om sommeren er den gennemsnitligt højeste temperatur tæt på 32 °C med nætter med tæt på 16 °C. Det er ikke unormalt at opleve hede perioder om sommeren i South Dakota med temperaturer over 37 °C. Vintrene er kolde med gennemsnitligt højeste temperaturer i januar under – 12 °C i det meste af delstaten. Nedbøren i delstaten varierer mellem 38 cm i den nordvestlige del til 64 cm i den sydøstlige del.

Nationalparker og monumenter

Badlands National Park

South Dakota har et antal steder, som er beskyttet af National Park Service. Der er to nationalparker i South Dakota, som begge ligger i den sydvestlige del af delstaten. Badlands National Park blev dannet i 1978, og har et stærkt eroderet landskab omkranset af græsarealer i halvørken. Wind Cave National Park, grundlagt i 1903 i Black Hills, har et stort netværk af huler såvel som en stor hjord af amerikansk bison. Mount Rushmore National Memorial i Black Hills dannedes i 1925, og har en skulptur af fire af USA's præsidenter udskåret i et bjerg.

Større byer

De 7 største byer i South Dakota var i 2006: [10]

Økonomi

Fil:South Dakota quarter, reverse side, 2006.jpg
South Dakota på kvartdollar

South Dakotas bruttodelstatprodukt var 29,4 mia. USD i 2004. Den gennemsnitlige indkomst var 26.894 USD i 2004, den 37. højeste i USA og 13% under det nationale gennemsnit. 13,2% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Landbrug har historisk set været en central del af delstatens økonomi Selv om andre industrier er vokset hurtigt i de senere årtier, er landbrug stadig meget vigtigt for økonomien, især i landområderne. Vigtige produkter fra South Dakota er bl.a. oksekød, hvede, majs, svin, uld, sojabønner, havre, lammekød, alfalfa, solsikker og fjerkræ. Landbrugsrelaterede industrier som kødpakning og produktion af ætanol har også en vigtig betydning. South Dakota er en af de fem største fremstillere af ætanol i USA. [11]

En anden vigtig sektor i South Dakotas økonomi er turisme. Mange rejser for at opleve delstatens seværdigheder, især til Black Hills, Deadwood, Mt. Rushmore og nationalparkerne. I 2006 beskæftigede turisme 33.000 mennesker i delstaten og bidrog med 2 mia. USD til økonomien. [12]

Demografi

I 2005 var den anslåede befolkning på 775.933, hvilket var en stigning på 2,8% siden 2000. De fem største ophavsgrupper i South Dakota er: Tysk-amerikanere (40,7%), norsk-amerikanere (15,3%), irsk-amerikanere (10,4%), oprindelige amerikanere (8,3%) og britisk-amerikanere (7,1%). Tysk-amerikanere er den største ophavsgruppe de fleste steder i delstaten, selv om der også er store skandinaviske befolkningsgrupper i et antal amter. South Dakota har den fjerdehøjeste andel af oprindelige amerikanere efter Alaska, Oklahoma og New Mexico.

Kendte personer


Religion

Ifølge en undersøgelse fra 2001, beskrev 86% af indbyggerne i South Dakota sig som medlemmer af en kristen menighed, mens 8% sagde, at de ikke var religiøse, og 3% bekendte sig til en ikke-kristen religion. Det største kristne tilhørsforhold var lutheranere (27%), fulgt af katolikker (25%). Andre kristne tilhørsforhold var metodister (13%), baptister (4%), presbytarianere (4%) og pinsekirken (2%). [13]

Kilder

  1. ^ "Gaultier De La Verendrye, Louis-Joseph". Dictionary of Canadian History. Hentet 2007-04-09.
  2. ^ "Louisiana Purchase". National Park Service. Hentet 2007-04-10.
  3. ^ "Massacre at Wounded Knee, 1890". www.eyewitnesstohistory.com.
  4. ^ "Drought in the Dust Bowl Years". National Drought Mitigation Center. Hentet 2007-04-04.
  5. ^ "Sweeping out the Plains". www.aliciapatterson.org. Hentet 2007-04-05.
  6. ^ "2004 Presidential General Election Results - South Dakota". www.uselectionatlas.org. Hentet 2007-04-09.
  7. ^ "South Dakota Voter Registration Statistics". South Dakota Secretary of State. Hentet 2007-04-10.
  8. ^ "Official List of South Dakota Senators". State of South Dakota. Hentet 2007-04-10.
  9. ^ "Official List of South Dakota Representatives". State of South Dakota. Hentet 2007-04-10.
  10. ^ "United States Census Bureau Population Estimates for all Incorporated Places in South Dakota: 2000-2006". Hentet 2007-06-29.
  11. ^ "Ethanol Production By State". Nebraska Energy Office. Hentet 2007-06-30.
  12. ^ "South Dakota Tourism Statistics". South Dakota Department of Tourism. Hentet 2007-04-06.
  13. ^ "American Religious Identification Survey". Exhibit 15. The Graduate Center, City University of New York. Hentet 2007-04-06.

Ekstern henvisning

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

44°30′N 100°00′V / 44.5°N 100°V / 44.5; -100.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=South_Dakota&oldid=7880629"