Southeast Asia Treaty Organisation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
alt text
SEATOS flag
Kort over medlemslande i SEATO

SEATO (Southeast Asia Treaty Organisation) var en militæralliance, på dansk også kaldet Sydøstasien pagten. Alliancen blev tiltrådt af USA, Australien, New Zealand, Thailand, Pakistan, Filipinerne, Frankrig og England

Historie[redigér | redigér wikikode]

SEATO bliver grundlagt 1954, og den er en del af gruppen af vestlige alliancesystemer sammen med atlantpagten Nato og stillehavspagten Anzus. SEATO grundlægges i Manila, Filippinernes hovedstad. Pagtens formål er forsvar af de såkaldte protokolstater; Sydvietnam, Laos og Cambodia. Disse stater opstod efter 1. indokinesiske krig, hvor det. på en udenrigsminister konference i Geneve i marts 1954 blev vedtaget, at Indokina skulle opløses og de førnævnte suveræne stater garanteres. Vietnam blev samtidig delt i nord og syd. [1]

Ifølge pagten skulle medlemmerne foretage rådslagning i tilfælde af kommunistisk infiltration, fælles manøvrer og lignende militært samarbejde. Seatos organer omfattede bl.a.:

  • Permanent ministerråd med sekretariat i Bangkok.
  • Militær planlægnings stab.
  • Efterretnings tjeneste vendt imod kommunistisk virksomhed.

I 1958 optager SEATO kontakt til NATO. SEATO Pagten træder i kraft 1964 da Lyndon B.Johnson efter Tonkinbugt affæren med Tonkin resolutionen bemyndiger sig selv til at; ” foretage alle nødvendige skridt for at forhindre fortsat aggression og slå væbnede angreb tilbage som er rettet imod SEATOS medlems eller protokolstater”. [2]

Hermed indledte Usa regelmæssige bombninger af Nordvietnam

Som supplement til SEATO havde USA fra 1954 bilaterale pagter med Sydkorea, Nationalist Kina (Formosa) og fra 1961 Japan. SEATO-pagten blev opsagt i 1975 og afløstes af ASEAN-pagten.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Herman Kinder og Verner Hilgemann. Munksgaards atlas verdenshistorie bind 2. Munksgaard, 1991:239
  2. Thorsten Thurèn, Kold krig og fredelig sameksistens.Munksgaard, 1978:158

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kinder, Herman ; Verner Hilgemann: Munksgaards atlas verdenshistorie bind 2. Munksgaard, 1991. Thurèn, Thorsten: Kold krig og fredelig sameksistens. Munksgaard,1978.