Spøgelsesabe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Acap.svg Indforstået sprog
Denne artikel er skrevet i et meget indforstået sprog. Du kan gøre artiklen bedre ved at omskrive den i et sprog, der er lettere at forstå for folk uden forudgående viden om emnet.
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
  Spøgelsesaber ?
Tarsius syrichta
Tarsius syrichta
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Primates (Primater)
Underorden: Euprimates
Infraorden: Haplorhini (Aber)
Parvorden: Tarsiiformes
Overfamilie: Tarsioidea
Familie: Tarsiidae
Slægt: Tarsius

Spøgelsesaber (Tarsiiformes) er en parvorden under primaterne. Alle nulevende arter tilhører slægten Tarsius. Spøgelseaber (Tarsier) er en usædvanlig gruppe inden for primaterne. De klassificeres enten som halvaber eller som haplorhini. De besidder ikke træk, der tilfredsstillende placerer dem i nogen af disse grupper. Spøgelsesaber besidder træk, der er fra strepsirhini (øvrige halvaber), træk fra haplorhini og selvstændige afledte træk. Konvergens er almindeligt i naturen. Flere af dens træk er konvergente.

Den lever i det yderste Østasien. Tilsyneladende (måske) er det sådan, at de mest moderne primater gennem hele tertiær i mange omgange har bredt sig fra Afrika. At den lever så langt ude i Østasien, tyder på at den ikke kan konkurrere med mere moderne former blandt nataktive primater, der lever i områder tættere på Afrika eller i Afrika, og som er i midt i en proces med at brede sig til det yderste Østasien. Spøgelsesaber stammer fra en dagaktiv forfader. Før øvrige haplorhini opstod, var der en ukendt variation i dagaktive primater. At spøgelsesaben er blevet nataktiv, har nok været dens redning fra uddøen.

Der er udbredt enighed om, at spøgelsesaben gennem mange millioner år har haft en selvstændig evolution bl.a. i forhold til øvrige haplorrhini. Der kendes ukomplette fossiler helt tilbage til eocæn, der minder forbavsende meget om spøgelsesaberne. Det er endnu uklart om spøgelsesaben af i dag er beslægtet med primater, der er 50 mio år gamle (Xanthorhysis og Tarsius eocaenus og thailandica).

Karaktertræk[redigér | redigér wikikode]

Træk der deles med øvrige halvaber (dvs strepsirhini):

  1. mandibular symfyse ikke forbenet
  2. molare med høje kroner
  3. renseklo på anden (og tredje) tå
  4. to eller tre par brystvorter
  5. uterus bicornatus
  6. placenta hemichorialis
  7. tredje trochanter på femur
  8. mandibulas vinkel er spids

Træk der deles med aber:

  1. fovea
  2. ingen tapetum lucidum
  3. øjenbrynsbue næsten lukket bagtil
  4. næsen: mangler filtrum, færre turbinaler og kilebenet mangler en kant (til turbinaler)
  5. carotis internas gren gennem forbjergsbenet er hovedforsyning til hjernen
  6. trommebenet er uden for bulla. (Trommebenet er et rør)
  7. tænderne minder om abers, bl.a. mangler tandkam
  8. Mandibulas artikulære kondylers højde

Unikke træk:

  1. store hænder og fødder
  2. lange ben og ankler. Tibia og fibula er vókset sammen
  3. meget store øjne (større end såvel hjerne som mavesæk)

Træk delt med strepsirhini er alle primitive. Træk delt med aber og unikke træk er alle afledte. Dette tyder på en fælles forfader med aberne og ikke med øvrige halvaber. Entepicondylare foramen på humerus er et primitivt træk (deles med øvrige halvaber undtagen Perodicticus og Arctocebus, og med mange arter fra platyrrhini).

Den er som eneste primat udelukkende carnivor. Den er observeret til at leve såvel i noyeau, monogamt og polygynt. I forhold til den er nataktiv, er den usædvanlig social. Formentlig pga dagsaktiv forfader. Den får en unge af gangen. Det er kun det ene par brystvorter, der giver mælk.

Alt i alt en unik primat, der på udmærket vis eksemplificerer, hvor kompleks evolution er.

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

The Pictorial Guide to the Living Primates. Noel Rowe. 1996 Pogonias Press.

An Introduction, Primate Anatomy, second edition. Friderun Ankel-Simons. 2000 Academic Press.

Introduction to the Primates. Daris R Swindler. 1998 University of Washington Press.

Primate Adaption and Evolution, Second Edition. John G Fleagle. 1999 Academic Press.

Primate Origins and Evolution, A Phylogenetic Reconstruction. Robert D Martin. 1990 Princeton University Press

Cousins, vores nærmeste slægtninge. Miles Barton. 2000 BBC/Discovery Channel