Spanske Nederlande

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Benelux-landenes historie  s·d·r 
Arms of burgundy.png
Burgundiske Nederlande
13841477
25px
Bispedømme af Liège
9851795
Flag of the Low Countries.svg
De sytten nederlandske provinser
14771556
Flag of the Low Countries.svg
Spanske Nederlande
15561581
Prinsenvlag.svg
Forenede Nederlande
15811795
Sydlige Nederlande
15811713
Østrigske Nederlande
17131794
(Belgiske Stater)
Bataviske Republik
17951806
Frankrig
Første franske republik
17951805
Kongeriget Holland
18061810
Første franske imperium
18051815
Holland
Forenede kongerige Nederlandene
18151830
Holland
Nederland
Luxembourg
Luxembourg
Belgien
Belgien
Spanske Nederlande omkring 1795

De Spanske Nederlande var navnet på den del af Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter Wienerkongressen i 1815.

Spanske Nederlande kendes også under navnet de Østrigske Nederlande og de Sydlige Nederlande i senere perioder af landets eksistens.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1482 havde Filip 1. af Kastilien arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var hertug af Burgund og af den Habsburgske slægt. Han blev senere kortvarigt konge af Spanien, og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård beskatning, dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den katolske intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581.

Derefter blev den sydlige del kaldt De Spanske Nederlande. Området blev styret af en statholder for den spanske konge. Efter den spanske arvefølgekrig i starten af det 18. århundrede overgik landet til østrigsk styre (og blev følgelig kaldt De Østrigske Nederlande) i 1713. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i 1790 havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig belgisk stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i 1794 afgive landet til franske revolutionære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter Napoleonskrigene skabte plads til at genforene landet i et samlet Nederland.